Halvdelen af sygeplejerskerne bliver sendt hjem, operationsstuer bliver lukket og patienter, der ikke er truet på livet eller førligheden, kan ikke blive opereret. Det betyder, at mange patienter må gå forgæves og i stedet ligge derhjemme og vente i smerter.
Det kan blive virkeligheden på ortopædkirurgisk afdeling, Farsø, der er en del af Aalborg Universitetshospital, hvis parterne ikke bliver enige om de offentlige ansattes løn- og arbejdsvilkår, og der opstår konflikt.
Sygeplejerske Elin Aggerholm har netop været med til at lave sygeplejerskernes udspil til et nødberedskab, der senere på ugen skal forhandles på plads med hospitalets ledelse, og hun frygter for patienternes ve og vel.
- Det værste, der kan ske, er at mange kommer til at gå med smerter i længere tid og bliver nødt til at få smertebehandling for at kunne klare sig i en ventetid, siger hun til Avisen.dk.
Nødberedskabet skal træde i kraft, hvis Dansk Sygeplejeråds (DSR) varslede strejke bliver til virkelighed. Det betyder, at en lang række planlagte operationer på hofte, knæ og skuldre bliver aflyst i tilfældet af strejke. Om beredskabet bliver det samme under lockouten er sandsynligt, men endnu ikke besluttet.
Både i tilfælde af lockout og strejke vil kun få patienter få en plads på operationsbordet. Dem, der ikke er truet på livet eller risikerer at miste førligheden, hvis operationen udskydes, må vente. Det betyder, at operationer af patienter, der eksempelvis har døjet med en skulderskade eller et dårligt knæ i længere tid, må vente. Og det kan få konsekvenser, mener Elin Aggerholm, der er sygeplejerske på afdelingen og tillidsrepræsentant.
Halvdelen af operationsstuerne lukker
Hvis sygeplejerskernes udspil til en plan for nødberedskabet bliver til virkelighed, bliver skadestuen den eneste del af den ortopædkirurgiske afdeling, der kommer til at være bemandet, som den plejer. Resten af afdelingen må undvære halvdelen af sygeplejerskerne. Tre ud af seks af den nordjyske afdelings operationsstuer lukker, hvor syv ud af 15 sygeplejersker bliver sendt hjem, hvis strejken bliver aktuel. Og det kommer til at betyde, at mange patienter får rykket deres operation til et ukendt tidspunkt i fremtiden.
- Der tre til fire patienter, der hver dag bliver opereret på hver af de tre stuer, der bliver lukket ned. Det giver omkring ti patienter om dagen, der ikke bliver opereret. Så kan man jo så selv regne sig frem til, hvor mange det patienter, en konflikt kommer til at gå ud over i forhold til, hvor lang tid den varer, siger Elin Aggerholm.
Og det er ærgerligt, når man netop er ansat i sundhedsvæsenet til at hjælpe patienterne til at få det bedre.
- Vi er her for patienternes skyld, så selvfølgelig ærgrer vi os over, at det er endt i denne her situation, hvor vi ikke kan arbejde fuld ud i forhold til at gøre det, som patienterne har brug for, siger hun.
Fra hospitalsledelsen deler man Elin Aggerholms bekymring. Men samtidigt er aflyste operationer en del af konflikten, som er svær at komme uden om.
- Jeg synes jo altid, at det er ulykkeligt, når vi ikke kan behandle vores patienter til tiden. Men når fagbevægelsen varsler, at eksempelvis anæstesisygeplejersker skal strejke, så er det jo ikke muligt at udføre alle operationer, siger Lisbeth Kjær Lagoni, der er sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital.
Hun understreger, at man for hospitalet vil gøre, hvad man kan for de patienter, der får aflyst deres operation i tilfældet af konflikt.
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan efterfølgende for at få presset de her patienter ind, når konflikten er ovre, for vi ved jo godt, at de har ventet længe. Jo længere konflikten varer, jo større problemer får vi, og jo længere tid skal patienterne vente. Men de kommer ikke bagerst i køen, siger hun.