De to unge pædagoger, Bolette T. Schmidt og Signe Buch, opfordrer arbejdsgiverne til at holde fingrene væk fra seniordagene, som er vigtige for deres ældre kollegaer.
PÆDAGOGFAGET ER ET FYSISK OG PSYKISK KRÆVENDE FAG. Vi hører fra vores kollegaer, der i dag gør brug af deres seniordage, at disse dage har afgørende betydning for deres hverdag. KL vil udsætte seniordagene med 3-4 år, i de nuværende overenskomstforhandlinger. Hvis KL får deres forslag igennem, betyder det, at vi som pædagoger skal vente med at få vores seniordage til vi er 62. Det holder ikke.
Vi er uddannede pædagoger og er begge 29 år. Vi brænder for at gøre vores arbejde godt hver eneste dag. Vi er unge og har mange år foran os på arbejdsmarkedet, og det glæder vi os til. Dog skal det siges, at vi efter blot nogle år allerede kan mærke, at vores krop er i brug hver dag. Både fysisk og psykisk. Det arbejdspres kan vi som yngre pædagoger måske godt være med på, men som ældre kan dette være en stor belastning i det daglige arbejde. Vi forstår vores kollegaer, og vi lytter til dem. Det burde I også, KL! Drop jeres idéer om at udskyde seniordagene!
HVIS SENIORDAGENE RYKKES, risikerer vi et endnu større omfang af udbrændte kollegaer, der mister modet og gejsten for deres fag. Vi finder os ikke i endnu en forringelse af vores arbejdsvilkår.
Når vi taler med de kollegaer, som lige nu gør brug af deres seniordage, kan vi mærke på dem, at ordningen betyder en verden til forskel. En pædagog, der er berettiget til seniordage, har udtalt følgende:
“(...) seniordage har stor betydning for os der er kommet op i årene. (...) der er dage hvor jeg kan tage den med ro og måske få en forlænget weekend. Hvis jeg har taget en seniordag midt på ugen, ja så føles arbejdsugen ikke så lang. Bare det at jeg ved, at jeg har 5 seniordage, som jeg kan planlægge til privat brug, betyder uendelig meget.”
KENDER DU FØLELSEN AF at være kommet hjem fra arbejdet. Du står i køkkenet og kigger på alle grøntsagerne, der skal snittes og hakkes. Børnene larmer og skændes om, hvem der skal have hvilken legomand. Du kan høre, at du er nødt til at hjælpe dem med konflikten, for ellers bryder den ene ud i gråd, og den anden bliver vred, og så ryger tidsplanen for aftensmaden. Du er lidt presset, men ved også, at du er nødt til at handle for at det ikke eskalerer.
Således arbejder vi som pædagoger hele dagen. Vi kan være i gang med ét og pludselig sker der noget andet. Flere børn kræver vores opmærksomhed på én gang. Ud over det pres, vi oplever fra en omskiftelig hverdag, skal vi hele tiden udvikle, guide og støtte en stor børnegruppe. Vi har en stor rolle i at sikre, at børnene vokser op og udvikler kompetencer, som gør dem i stand til at møde det samfund, som venter dem. Det pædagogiske fag stiller store krav til fagpersonerne. Vi skal have et godt overblik, og samtidig skal vi være klar på at slå koldbøtter med børnene i gymnastiksalen. Hele vores krop er i brug, og det kan og vil mærke os, jo flere år vi er i faget.
DE ANSATTE, der i dag gør brug af deres seniordage, har været på arbejdsmarkedet i årevis. De har ydet en stor indsats for vores samfund gennem mange år, og det har mærket deres krop. Det bliver også vores tur, og derfor er det en kamp for alle pædagoger.
KL, vi - hverken unge eller seniorer, vil være med i jeres planer. Lyt til vores behov - lad os beholde vores seniordage, som de er!