- Det er blevet dyrt at gå til dyrlæge med dit kæledyr.
- Priserne på dyrlægeydelser er steget knap 50 procent siden januar 2020.
- Det er mere end dobbelt så meget som forbrugerpriserne generelt og væsentligt mere end tandlæge og mad.
- Kapitalfonde har opkøbt et stort antal dyrlægeklinikker i Danmark.
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at den øgede markedskoncentration kan have bidraget til prisstigningerne.
- I Holland har opkøb som eksempel givet prisstigninger på op til 51 procent på medicin.
Det er blevet mærkbart dyrere at gå til dyrlægen. Siden begyndelsen af 2020 er priserne på dyrlægeydelser steget knap 50 procent, og det er mere end dobbelt så meget som forbrugerpriserne generelt og væsentligt mere end andre tjenesteydelser. Til sammenligning er priserne på tandlægebehandling steget 23 procent og fødevarer 31 procent i samme periode.
Det fremgår af et nyt brief fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der peger på, at kapitalfondes opkøb af klinikker kan være en del af forklaringen på prisudviklingen.
Fra to klinikker til 54 på fem år
Tallene bag konsolideringen er markante. Et af de tydeligste eksempler er VetGruppen, der siden 2021 har været ejet af kapitalfonden Axcel. I 2019 havde kæden to dyrlægeklinikker. I dag har den 54.
Også Evidensia, ejet af kapitalfonden EQT, og AniCura, ejet af den amerikanske Mars-koncern, har opkøbt dyrlægeklinikker i Danmark. De tre kæder beskæftigede tilsammen 29 procent af alle ansatte i branchen i 2023. I 2020 var det blot 9 procent.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at den øgede markedskoncentration - særligt i nogle lokalområder - kan have bidraget til prisudviklingen. Når antallet af konkurrerende klinikker i et område falder, svækkes presset på priserne.
Udlandet viser vejen
Erfaringerne fra andre lande tegner et tydeligere billede af, hvad kapitalfondsejerskab kan betyde for priserne. Den britiske konkurrencemyndighed har opgjort, at gennemsnitspriserne på behandlinger i kædeejede klinikker er 18 procent højere end hos uafhængige dyrlæger. I Holland har opkøb medført prisstigninger på op til 21 procent på behandlinger og op til 51 procent på medicin.
I Sverige er priserne på dyrlægeydelser steget 40 procent for almindelige behandlinger og 50 procent for akutte behandlinger fra 2020 til 2025 - næsten samme stigning som i Danmark.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen understreger, at der ikke findes tilsvarende danske analyser, der direkte kobler kapitalfondsejerskab til prisstigninger herhjemme.
Du kan ikke se prisen, før regningen kommer
En af de faktorer, styrelsen fremhæver, er manglende prisgennemsigtighed. Dyrlæger har ikke pligt til at offentliggøre priser på behandlinger, og det kan gøre det svært at sammenligne klinikker - særligt hvis behovet for dyrlægehjælp opstår akut. Styrelsen peger endvidere på, at dyrlæger fungerer i en dobbeltrolle: de vurderer behandlingsbehovet og udfører samtidig behandlingen og sætter prisen.
I Sverige, Storbritannien og Holland anbefaler konkurrencemyndighederne bl.a. krav om prisoplysninger på klinikkernes hjemmesider, nationale prissammenligningssider og krav om, at det tydeligt fremgår, om en klinik er del af en kæde.
Styrelsen i Danmark har modtaget flere henvendelser om mulige konkurrenceproblemer i branchen de seneste år og oplyser, at den følger udviklingen tæt og vil overveje de videre skridt.
Høj efterspørgsel har også trykket priserne op
Prisstigningerne skal ikke ses isoleret. Efterspørgslen efter dyrlægeydelser steg markant under Covid-19, hvor mange danskere anskaffede sig kæledyr.
Antallet af registrerede hunde steg eksempelvis kraftigt i den periode, og den samlede beskæftigelse i branchen er forøget med 33 procent siden 2020. Stigende efterspørgsel lægger i sig selv opadgående pres på priserne - særligt hvis der er begrænsninger på, hvor mange nye aktører der kan træde ind på markedet.
Oplever du de højere priser? Deltag i debatten på vores Facebookside.
---
Rubrikken er præciseret 11. juni klokken 21.45, da det ikke fremgik klart nok, at der ikke er tale om alle ydelser