Hvis overenskomstforhandlingerne ender med strejker og lockout, vil det lamme landets hospitaler og ramme essentielle funktioner, lyder det fra Danske Regioner. 80.000 ansatte i regionerne vil ikke kunne udføre arbejde, hvis konflikten bliver en realitet.
Landets hospitaler vil langt fra kunne fungere normalt, hvis læger, sygeplejersker, sosu-medarbejdere og portører går i strejke som følge af de strandede overenskomstforhandlinger.
Dét konkluderer sundhedspersonalets arbejdsgivere i landets regioner, der mandag svarede igen med konkrete lockoutvarsler, som betyder, at i alt 80.000 medarbejdere ikke vil være på job, hvis en konflikt bliver en realitet.
Her rammer konflikten i regionerne
Regionernes topforhandler, formanden for Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), understreger, at han stadig vil arbejde for at undgå en konflikt, som 'hverken borgere, patienter, medarbejdere eller arbejdsgivere tjent med'.
- Men som arbejdsgiver kan vi altså ikke sidde med hænderne i skødet, når de faglige organisationer reelt lammer hospitalsdriften. De 10-15 procent, som organisationerne meget målrettet har udpeget til strejke, er uundværlige for resten af hospitalsdriften. Hvis man ikke kan tage et røntgenbillede, bruge rent udstyr, lægge bedøvelse eller transportere patienterne, bliver hospitalet jo sat ud af kraft, siger Anders Kühnau om baggrunden for lockoutvarslet.
Livsvigtige operationer fortsætter
Psykiatrien, abortsamrådssekretariaterne, akutlægebilerne og udgående palliative teams vil ikke være omfattet af lockout. Livsvigtige operationer og andet akut som fødsler og kræftbehandling vil stadig blive udført, oplyser Danske Regioner.
Men de regionale arbejdsgivere vil ifølge Anders Kühnau ikke bruge lønkroner på medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver lammet som følge af den varslede strejke.
- Alle de kontroller og behandlinger, hospitalerne burde udføre i en periode med strejke, forsvinder jo ikke op i den blå luft – de skal udføres senere. Derfor kan vi ikke forsvare at bruge skattekronerne på, at de resterende medarbejdere ikke kan udføre deres arbejde. Det er der simpelthen ikke råd til, siger Anders Kühnau.
Han pointerer, at en konflikt 'på ingen måde en økonomisk fordel for regionerne', og at det nu handler om at 'begrænse skaderne af den meget omfattende strejke mest muligt'.
I FOA har formanden Dennis Kristensen bemærket regionernes begrundelse for at varsle lockout:
- For regionerne er det tilsyneladende et spørgsmål om at spare løn til ansatte, der ikke kan udføre deres egentlige arbejde på grund af organisationernes varslede strejke. Om det så er den reelle grund eller blot bruges som et figenblad fra regionernes side, bliver vi klogere på, når vi senere i dag ser regionernes lockoutvarsel, skriver Dennis Kristensen i sin overenskomstdagbog på Facebook.
Virker ikke gennemtænkt
Både foreningen Yngre Læger og Overlægeforeningen betegner regionernes lockoutvarsler som en 'voldsom optrapning' af konflikten. Varslerne er nemlig sendt, før der er forhandlet nødberedskaber på plads:
- Det virker ikke gennemtænkt, når regionerne først sender lockoutvarsler til stribevis af enheder på hospitalerne for så bagefter at sige, at de garanterer, de får nogle af dem tilbage i et nødberedskab. Hvorfor så overhovedet sende lockoutvarsler i så massivt et omfang, som vi ser her. Det virker arrogant overfor patienterne, siger Yngre Lægers formand, Camilla Rathcke.
Alt i alt har de offentlige arbejdsgivere varslet lockout for 440.000 medarbejdere. Både Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening har argumenteret med, at de omfattende varsler er nødvendige for at gøre en mulig konflikt kort.
De varslede strejker kan træde i kraft den 4. april. Lockouten kan tidligst blive til virkelighed den 10. april.
Overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte foregår nu i Forligsinstitutionen, hvor forligsmand Mette Christensen har mulighed for at udsætte konflikten i to gange 14 dage.