Hårdt mod hårdt. Det er nødvendigt med et mærkbart modsvar til fagbevægelsens strejkevarsler, hvis det skal lykkes at få gang i forhandlingerne om en ny overenskomst for de kommunalt ansatte.
Sådan lyder det fra en række borgmestre, som Avisen.dk talt med på Kommunernes Landsforenings topmøde i Aalborg. De kommunale arbejdsgivere har netop varslet lockout af 250.000 medarbejdere.
Thomas Gyldal Petersen (S), Borgmester, Herlev Kommune
- Jeg er meget ærgerlig over, at forhandlingerne ikke har ført til noget resultat. Det er ærgerligt med strejkevarsler, og at det er nødvendigt at varsle lockout. De faglige organisationer varsler strejke for at gøre os bløde, og omvendt varsler vi lockout for at gøre dem bløde. Der er behov for at lave en aftale. Der vil være for store omkostninger for alle ved en konflikt, siger Thomas Gyldal Petersen.
Han håber, der kommer en løsning, men har en opfordring i tilfælde af konflikt. Der skal ikke komme et lovindgreb fra Christiansborgs hænder.
- Mit håb er, at Folketinget vil blande sig uden om. Konflikten skal have lov at løbe. Mange folketingsmedlemmer udtaler sig lige nu om den danske model og om forhandlingerne. Jeg synes, at de skal blande sig helt uden om, siger Thomas Gyldal Petersen.
Frank Jensen (S), Overborgmester, Købehavns Kommune
Københavns overborgmester Frank Jensen melder sig 'i solidaritetens navn' under KL's faner. Kommunerne er nødsaget til at svare igen, siger han.
- Der er udtaget strejkevarsler mod en række kommuner. Der er Aalborg hårdest ramt, og dernæst kommer så København og Høje-Taastrup. KL’s bestyrelse har vedtaget en lockout-politik, før vi kom i denne situation. Den er et udtryk for solidaritet, når et par få kommuner bliver ramt hårdt af et strejkevåben vendt mod os. Så svarer vi igen i et forsøg på at tvinge parterne til forhandlingsbordet, siger Frank Jensen.
Når fagbevægelsen udtager 10-12 procent til strejke, og i så derefter vil lockoute 250.000 ansatte, er det så ikke med til at optrappe konflikten?
- Det gør vi udfra den lockout-politik, der er forhandlet før, alt det her er startet. Det er et forsøg på at få parterne tilbage ved forhandlingsbordet, fordi der skal findes en overenskomstmæssig løsning. Jeg håber, at Forligsmanden får gennemtvunget, at parterne finder hinanden på de tre områder, siger Frank Jensen.
Benedikte Kiær (K), Borgmester, Helsingør Kommune
I den nordsjællandske kommune Helsingør sidder borgmester Benedikte Kiær med håbet om, at parterne finder hinanden inden en konflikt.
- Alle kommmuner er rigtig kede af, at vi står i en situation, hvor vi har fået det ene strejkevarsel efter det andet på trods af, at Forligsmanden skulle i gang med sit arbejde. Det er super ærgerligt, og når man får så mange strejkevarsler, der er minituiøst udpeget, hvor det gør rigtig ondt, så er svaret som arbejdsgiver en lockout. Det er hamrende ærgerligt, vi er i den situation, men jeg håber, at man finder en løsning, siger Benedikte Kiær.
Hun mener ikke, at KL optrapper konflikten, fordi antallet, der er udpeget til lockout, er større end det antal, fagbevægelsen har udtaget til strejke.
- Man skal så sætte sig ned og kigge på, hvilke områder der er taget ud til strejke. Det er nogle ret vitale områder, som vil gøre rigtig ondt på det danske samfund. Derfor kommer det modsvar, siger Benedikte Kiær.
Pernille Beckmann (V), Borgmester, Greve Kommune
Greves borgmester, Pernille Beckmann, er enig med sin kollega fra Helsingør. KL's modsvar var en nødvendighed ovenpå de strejkevarsler, fagbevægelsen udsendte.
- De, der er udpeget til at strejke, har så centrale funktioner i Danmark. Det er gjort i et forsøg på at få sin vilje, og det skal der være et modsvar på, siger Pernille Beckmann.
- For at ende i en god aftale skal man være flere parter, der har lyst til at sætte sig ned og være konstruktive. Det er mit indtryk, at det har KL forsøgt, mens det har været mere svært på den anden side. Derfor støtter jeg selvfølgelig op om KL, siger Pernille Beckmann.
Birgit S. Hansen (S), Borgmester, Frederikshavn Kommune
Hos borgmester Birgit S. Hansen fra Frederikshavn Kommune er forhåbningen, at parterne igen vil mødes ved forhandlingsbordet og finde en aftale sammen.
- Jeg støtter op om KL og forhandlernes linje. Det er god fagforeningspolitik, at man støtter op om sine forhandlere. Det er illoyalt, hvis man går ud og undsiger dem. Jeg støtter hundrede procent op om det klare signal, at vi ikke ønsker konflikt, men vi ønsker løsninger, siger Birgit S. Hansen.
Hvordan flugter det at udsende så store lockoutvarsler med ønsket om ikke at få en konflikt?
- Der skal to til en tango. Jeg under alle at få mere i løn, en arbejdstidsaftale og betalt frokostpause. Så vi skal passe rigtig meget på og tale ordentligt til hinanden. Og der peger pilen både på KL og på fagbevægelsen. Der skal gives og tages, og det kniber lidt for øjeblikket, siger Birgit S. Hansen.
Hun mener, at det er på tide, at der kommer flere ord ved forhandlingsbordet og færre ord i pressens spalter.
- Det gælder begge sider, at man skal dæmpe retorikken og sige at svanedansen er ovre. Nu er man i Forligsinstitutionen, og det handler om, at Danmark ikke skal ud i konflikt, siger Birgit S. Hansen.