Diskussionen om de offentligt ansattes lønsedler er fortsat på de flestes læber.
Det gælder både snakken over spisebordet i de danske hjem, men særligt også for de parter, der stadig er i gang med at forhandle, hvor meget eller hvor lidt de offentligt ansatte skal have for deres arbejde.
Et af de seneste opråb kommer fra Alex Vanopslagh (LA), der sidder i Borgerrepræsentation på Københavns Rådhus. Ifølge ham burde løn til offentligt ansatte ikke være et kollektivt spørgsmål. Han synes tværtimod, det er problematisk, at man i dagens Danmark ikke har mulighed for at lønne offentligt ansatte ud fra den enkeltes kvalifikationer og kompetencer.
Det kan ifølge LA-politikeren nemlig skabe mere produktivitet og færre konflikter.
– Jeg synes som sådan ikke, at lønforhandlinger kun skal være individuelle. Jeg synes bare, de skal være mere decentrale. Det kan man for eksempel gøre ved at forhandle på et kommunalt niveau. Jeg tror, at dem, der har mest forstand på, hvad der fungerer godt lokalt, er de lokale institutioner og de lokale ledere, siger Alex Vanopslagh til Avisen.dk.
Kollektivt arbejde og kollektive resultater
Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er dog ikke enig i den liberale udmelding. Ifølge ham glemmer folk, at jobbet som skolelærer handler om alt andet end den individuelle præstation.
– Hvis vi (lærerne, red.) skal skabe gode resultater, er vi afhængige af, at vi gør det sammen. Den kollektive kultur, der ligger i arbejdet, afspejler sig også i medarbejdernes ønsker om, at man beholder kollektive lønninger. Og det er også mit indtryk, at folk gerne vil beholde det sådan.
Særligt erklærer Anders Bondo Christensen sig uenig i påstanden om, at individuelle eller lokale lønaftaler vil skabe mere produktive medarbejdere.
– Hvis lønnen ikke er kollektiv, så kan løn komme til at virke meget demotiverende. Man kan for eksempel godt forestille sig, at der vil være folk, der mener, at de har ydet præcis samme indsats som dem, der får et løntillæg. Men hvis de så ikke får et løntillæg, og andre gør, så kan det være demotiverende. Jeg synes, at en individuel løsning skaber flere problemer end engagement, siger formanden.
Liberal Alliances Alex Vanopslagh køber dog ikke præmissen.
– Jeg er ikke enig i den solidariske tankegang. Jeg har svært ved at se den logiske sammenhæng i, at man ikke kan acceptere en bestemt lønstigning til én gruppe, fordi en anden gruppe ikke må få betalt frokost. Det hæmmer igen muligheden for de gode lokale løsninger, og jeg tror ikke nødvendigvis, at solidariteten fremmer løsningen for den enkelte.
"Det er ikke løn, der motiverer"
Det er næppe gået nogens næse forbi, at de offentligt ansattes løn er et af de varmeste punkter på dagensordenen under de igangværende overenskomster. De offentligt ansatte vil gerne have mere i løn. Et krav, som de offentlige arbejdsgivere ikke vil imødekomme.
Derfor har Avisen.dk taget en snak med både Alex Vanopslagh og Anders Bondo Christensen om, hvor stor eller lille en rolle løn egentlig spiller, når man forhandler vilkår på en arbejdsplads.
– Jeg tror, det gælder for alle ansatte – uanset om de er private eller offentlige – at de er motiveret af løn. Der er ingen, der vil arbejde gratis. Men vi ser lige nu, at det er utrolig vigtigt for de offentligt ansatte, at de får en høj stigning i lønnen. Og så giver de altså selv udtryk for, at lønnen betyder noget, siger Liberale Alliances Alex Vanopslagh.
Anders Bondo Christensen mener på den anden side, at man sagtens kan motivere medarbejdere på andre måder end med en stor lønseddel.
– Vi har så mange undersøgelser, der viser, at det, der motiverer, er at kunne lykkes med den vigtige opgave, man udfører. Det handler blandt andet om at have nogle dygtige ledere, der viser interesse for den enkeltes indsats. Det synes jeg er en langt større motivationsfaktor.