De offentlige arbejdsgivere på både det kommunale, regionale og statslige områder har varslet lockout for 440.000 medarbejdere som svar på fagforeningernes varslede strejker.
Hvis så mange danskere bliver sendt hjem fra arbejde kan det lamme store dele af samfundet.
Men en storkonflikt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere opstår som regel med flere års mellemrum. Siden 1930'erne har der kun været storkonflikter på det danske arbejdsmarked omkring hvert tiende år.
SE HER BILLEDERNE: Sådan så det ud ved tidligere storkonflikter
Avisen.dk zoomer ind på fire af de mest opsigtsvækkende konflikter siden 1985.
1985 - Påskestrejken
I løbet af to uger i slutningen af marts og begyndelsen af april, var der tre gange samlet mere end 100.000 demonstranter foran Christiansborg i protest mod regeringens indgreb. Den 10. april var der samlet cirka 125.000 mennesker.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
I midten af 80'erne er arbejdstiden et højspændt tema, da man forsøger at opnå et forlig mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO i den private sektor.
Lønmodtagerne har et krav om at få nedsat en 40-timers arbejdsuge til 35 timer.
Men der går ikke mere end seks dage, før den daværende Schlüter-regeringen griber ind. Resultatet bliver, at arbejdsugen bliver skåret ned til 39 timer.
Det offentlige arbejdsmarked bliver også omfattet af regeringsindgrebet. Det udløser omfattende strejker og demonstrationer.
Først i 1990 træder en 37-timers arbejdsuge i kraft, uden at det giver anledning til nye konflikter.
1998 - Gærkrisen
Under konflikten i 1998 hamstrede danskerne fødevarer blandt andet i Inco i Kødbyen i København.
Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Den sjette ferieuge er på lønmodtagernes ønskeliste i foråret 1998. Men da der ikke kan opnås enighed om kravet, nedlægger omkring 450.000 privatansatte deres arbejde.
Det lammer Danmark i næsten to uger. Butikkerne kan ikke køre deres varer ud, og der udkommer ingen aviser. Danskerne begynder at hamstre madvarer og benzin, og særligt gær er pludselig i høj kurs. Der opstår endda et sort marked, hvor der bliver solgt udenlandsk gær til overpriser.
Efter elleve dage foretager den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) et lovindgreb.
SE HER BILLEDERNE: Sådan så det ud ved tidligere storkonflikter
Først et par år senere bliver den sjette ferieuge en realitet.
2008 - Marathonkonflikten
Da sygeplejerskernes historisk lange strejke gik ind i sin sjette uge, blev det markeret med en stor cykeldemonstration gennem Københavns gader.
Foto: Brian Bergmann/Ritzau Scanpix
Et krav om højere løn til en række af de store kvindedominerede fag, resulterer i, at omkring 75.000 offentlige ansatte sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter strejker.
Mens deres fagforbund Sundhedskartellet, FOA og BUPL kæmper for lønforhøjelser på 15 procent, vil arbejdsgiverne i regionerne og kommunerne kun acceptere en lønstigning på 12,8 procent.
Sygeplejerskerne ender med at strejke i næsten to måneder, og konflikten betyder, at over 370.000 behandlinger på sygehusene og hospitalerne bliver aflyst.
Den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lader strejken fortsætte, da han ikke foretager et regeringsindgreb.
FOA ender med at nikke til en aftale om lønforhøjelser på 13,4 procent. BUPL går med til 12,8 procent og bedre vilkår i forhold til løntrin og overarbejde. Til sidst accepterer også Sundhedskartellet forligsteksten og affinder sig med 13,3 procent mere i løn over tre år.
2013: Lærerlockouten
Lockoutede skolelærere mødte torsdag den 25 april 2013 op ved Aalborg Kongres og Kulturcenter, hvor der var møde mellem KL og nord- og midtjyske borgmestre og udvalgsformænd for skoleområdet.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Konflikten drejer sig især om fordelingen mellem lærernes undervisningstimer og forberedelsestid. Den største knast er, at de offentlige arbejdsgivere vil afvikle arbejdstidsreglerne.
Kontroverserne foregår på det kommunale undervisningsområde, som tæller folkeskoler, sprogcentre og ungdomsskoler. Men også på det statslige undervisningsområde, som blandt andet dækker gymnasier, erhvervsskoler og voksenundervisnings-centrene (VUC'er), er der uenighed.
Det lykkes kun at indgå forlig på dele af det statslige undervisningsområde. På folkeskoleområdet lykkes det slet ikke. Konsekvensen er lockoutvarsel fra Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet.
Da forhandlingerne går i hårdknude, opgiver forligsmanden at få parterne til at mødes. Danmarkshistoriens største lockout er en realitet.
De offentlige arbejdsgivere sender omkring 67.000 overenskomstansatte lærere hjem fra deres arbejdspladser. KL lockouter omkring 50.000 folkeskolelærer, så cirka 557.000 folkeskoleelever enten får stærkt begrænset undervisning eller er nødt til at blive hjemme fra skole. Skriftlige prøver for 9. og 10. klasse bliver udskudt.
Samtidig bliver omkring 220.000 elever og kursister på det statslige område ramt af Finansministeriets lockout.
SE HER BILLEDERNE: Sådan så det ud ved tidligere storkonflikter
Efter næsten fire uger skrider et flertal i Folketinget ind og vedtager et lovindgreb, som er baseret på et udspil fra den daværende S-R-SF-regering. Med det politiske indgreb bliver der sat en stopper for lockoutet, og de centrale bestemmelser for lærernes arbejdstid bliver afskaffet.