Europa-Parlamentets to ansvarlige udvalg har netop vedtaget trilog-aftalen om den såkaldte digitale omnibus, der lemper en række krav i EU's AI Act. Afstemningen endte med et markant flertal og kun fire stemmer imod.

Aftalen er et resultat af forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet for den Europæiske Union og Europa-Kommissionen, og den er et led i EU's bestræbelser på at styrke europæisk konkurrenceevne på det digitale område. Et af de mest omdiskuterede elementer er oprettelsen af såkaldte AI-sandkasser, som er kontrollerede miljøer, hvor små og mellemstore virksomheder samt startups kan udvikle og afprøve kunstig intelligens under lempeligere regulering.

De nye sandkasser skal etableres af AI-Kontoret, en nyoprettet EU-myndighed, der får ansvaret for at sikre implementeringen af AI-lovgivningen på tværs af medlemslandene. Tanken er, at virksomhederne får plads til at innovere uden at blive bremset af de samme krav, som gælder uden for de kontrollerede miljøer.

Skal beskyttes

Men netop her ligger ifølge fagbevægelsen en alvorlig bekymring. Lønmodtagere, der er ansat i virksomheder, som benytter sandkasserne, kan blive udsat for AI-eksperimenter, som ellers ikke ville være tilladt under den almindelige lovgivning. Det rejser spørgsmål om, hvordan medarbejdernes rettigheder beskyttes, når reglerne midlertidigt sættes ned i tempo.

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Flemming H. Grønsund, advarer om, at innovation ikke må ske på bekostning af de ansatte.

- EU bør huske på, at hvis man vil sikre tillid til den digitale omstilling, skal lønmodtagernes rettigheder være en del af løsningen - ikke prisen, siger Flemming H. Grønsund.

Aftalen indeholder dog også elementer, som fagbevægelsen ser positivt på. Arbejdsgiverne pålægges et medansvar for at understøtte medarbejdernes AI-viden og kompetencer, så lønmodtagerne klædes på til at navigere i en arbejdsdag, hvor kunstig intelligens i stigende grad bliver en del af opgaveløsningen.