Rettet 16/3 kl. 11.43: Præcisering i 2. afsnit: DI forholder sig ikke til de offentlige OK-forhandlinger
Danmark kan blive lammet af en storkonflikt, hvis der ikke om kort tid er landet overenskomstaftaler for offentligt ansatte i staten, regionerne og kommunerne.
DI forholder sig ikke til de aktuelle OK-forhandlinger på det offentlige område. DI’s viceadministrerende direktør Kim Graugaard pointerer, at hvis der ikke er bred opbakning til de organisationer, DI skal forhandle med, så er det helt klart en trussel imod den danske models grundforudsætninger.
Til Netavisen Pio siger Kim Graugaard, at det i” yderste konsekvens” kan skade den danske model, hvis de gule fagforeningers medlemskartoteker begynder at bugne.
Han uddyber, hvorfor det er et problem:
- Fordi grundmotoren i den danske model er to-parts-samarbejdet mellem arbejdsgiverorganisationerne og så de overenskomstbærende forbund. Det er disse to parter, der sætter rammerne og reglerne for de løn- og arbejdsvilkår, der gælder ude på arbejdspladserne gennem de overenskomster, vi aftaler. Det kræver helt banalt, at der er nogen repræsentative organisationer at forhandle med på både arbejdsgiver- og arbejdstager-side, der kan lave de aftaler. Det gælder både centralt og også lokalt, hvor aftalerne indgås mellem virksomhedsledelsen og en tillidsrepræsentant, siger Kim Graugaard til Netavisen Pio.
Vicedirektøren mener, at det er helt centralt for den danske models overlevelse, at lønmodtagerne organiserer sig, og han kalder det for en ”trussel imod den danske models grundforudsætninger”, hvis der ude blandt danskerne ikke er bred opbakning til de traditionelle fagforeninger.
Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger ifølge Beskæftigelsesministeriets definition på tre centrale dele: Der skal være trepartssamarbejde mellem arbejdsgiverne, lønmodtagerne og staten, kollektive overenskomster og ikke mindst en høj organisationsgrad.