Se kortet: Her bliver der givet flest førtidspensioner

Om du bor i Norddjurs eller Aarhus kan have afgørende betydning for, hvor nemt det er at få tilkendt en førtidspension. Danmarkskortet viser, at der er store forskelle på kommunernes praksis for tildeling af førtidspensioner.
Når jobcentrene landet over afgør, hvorvidt en borger skal have førtidspension, er der store forskelle kommunerne imellem.
Når jobcentrene landet over afgør, hvorvidt en borger skal have førtidspension, er der store forskelle kommunerne imellem. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix/arkiv

Nogle kommuner uddeler flere førtidspensioner end andre, afslører et Danmarks-kort over tildelinger. 

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Det viser nye tal fra Jobindsats trukket af Ugebrevet A4 Tallene dækker over antallet af nye tilkendelser i 2017 per 10.000 borgere i den arbejdsdygtige alder (15-66 år).

Iben Nørup er post.doc ved Institut for Sociologi og Socialt arbejde ved Aalborg Universitet. Hun kalder det et problem, hvis praksis for sagsbehandlingen er meget forskellig fra kommune til kommune.

- Man kan ikke sammenligne de meget rige kommuner med områder som eksempelvis Lolland-Falster. Der er en social ulighed geografisk.

- Men ser vi på mønstrene hidtil, er der også forskelle, vi ikke kan forklare. Hvor kommuner, der er sammenlignelige, har forskellige tilkendesesgrader, fordi politikken og fortolkningen af loven er forskellig, siger Iben Nørup til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.