Færre alvorligt syge danskere får muligheden for at få en hurtig vej til førtidspension ved at springe øgede dokumentationskrav og årelange arbejdsprøvninger over.
Det viser nye tal fra Ankestyrelsen.
Hvis en sag om førtidspension er helt klar, kan det afgøres på det, der hedder 'foreliggende grundlag'. Det betyder, at kommunen tilkender pensionen ud fra de oplysninger, der allerede er i sagen. Dermed vil kommunen ikke behøve at hente yderligere lægeoplysninger eller forsøge at belyse borgerens arbejdsevne gennem arbejdsprøvninger.
I 2014 afgjorde kommunerne 2.341 sager på det foreliggende grundlag. Men det tal er siden styrtdykket. I 2016 var antallet af sager om førtidspension, der blev afgjort på det foreliggende grundlag, 1.207. Og de nye tal fra Ankestyrelsen viser, at faldet fortsætter. I den første halvdel af 2017 sendte kommunerne kun 417 sager til en hurtig sagsbehandling.
Iben Nørup, postdoc ved sociologisk institut på Aalborg Universitet, peger på, at kommunerne i stedet sender folk i ressourceforløb. Et ressourceforløb varer et til fem år og skal afklare, om borgeren kan arbejde, skal have et fleksjob eller en førtidspension.
- Kigger man på det mønster, der er med tilkendelser af førtidspension efter ressourceforløb, tyder det på, at der er nogle sager, hvor der er tale om forlængelse af sagsbehandlingstiden. Man sender dem i et ressourceforløb for at have ryggen fri, siger Iben Nørup.
Ingen faglig begrundelse
Det store fald kommer som en stor overraskelse for Dansk Socialrådgiverforening.
- Vi ved godt, at reglerne generelt er blevet meget stramme, og dermed også muligheden for at få pension på det foreliggende grundlag. Kommunerne gør mere for, at sagerne skal udredes til det yderste. Men at faldet er så markant, kan vi ikke se nogen som helst faglig eller saglig grund til, siger Rasmus Balslev, der er formand i Region Øst.
Han mener, at det kan mindske bureaukratiet, hvis flere kan springe skridtet med arbejdsprøvning over.
- En væsentlig pointe fra os er, at man skal bruge de faglige ressourcer i jobcentrene mere hensigtsmæssigt i stedet for årelange udredningsforløb, der ikke fører til noget. I stedet bør man bruge ressourcerne på dem, der reelt kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. Det er min påstand, at det også vil komme kommunernes økonomi til gode, siger Rasmus Balslev.
Mange kommer ikke videre
Iben Nørup henviser også til, at dokumentationskravene er blevet hårdere, men at der også er andre forklaringer.
- Der kan være flere grunde til, at de falder. En kan være førtidspensionsreformen, der i højere grad er blevet implementeret. Vi har fået ressourceforløb og rehabiliteringsteam, der for de fleste borgere bliver deres vej ind i systemet, siger Iben Nørup.
Hun forklarer, at en anden mulighed kan være, at sagsbehandleres historier om, at det er blevet sværere at få tilkendt en førtidspension, afholder mange borgere fra overhovedet at søge.
Derfor kan det være nærliggende at diskutere, om de krav, der skal til for at få en førtidspension, er for hårde, forklarer hun.
- Hvis man ser på effekten af reformen samlet set, er der mange, der ikke kommer videre af at få et ressourceforløb eller komme i fleksjob. De fleste er stadig på offentlig forsørgelse, siger Iben Nørup.
Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at kommentere tallene.
Førtidspensionsreformen fra 2013 fortæller, at 'personer, der er så syge, eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at førsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension uanset alder.'
Det vil sige, at borgere der er så syge, at det ikke giver mening med et ressourceforløb og arbejdsprøvning, skal kunne få tilkendt en førtidspension.
Det vil ifølge loven dreje sig om:
1. Udviklingshæmmede
2. Alvorlige hjerneskader
3. Alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse - det vil sige døende
4. Alvorlige sindslidelser
5. Hastigt accelererende sygdomme
Kommunen kan vurdere, at det er 'åbentlyst formålsløst' at forsøge at udvikle arbejdsevnen, uden at de behøver afprøve andre indsatser i praksis - herunder en mere grundig lægelig dokumentation eller arbejdsprøvning.
Typisk vil der i vurderingen indgå dokumentation som eksempelvis helbredsmæssige oplysninger, udredning fra andre dele af den kommunale forvaltning eller fra en tidligere bopælskommune.
Kilde: Retsinformation.dk