Mortensaften falder den 10. november, aftenen før helgendagen for Martin af Tours.
Ifølge legenden gemte Martin sig blandt gæs for at undgå at blive biskop, men gæssene afslørede ham.
Historien blev første gang trykt på dansk i 1616.
Med tiden blev den store og dyre gås ofte erstattet af and.
Mange danskere sætter i aften and eller gås på middagsbordet. Det er nemlig mortensaften, og bag traditionen gemmer sig en gammel legende om en mand, der helst ville undgå at blive biskop.
Manden hed Martin af Tours, og ifølge fortællingen var det nogle skræppende gæs, der afslørede hans gemmested, men hvordan blev historien om en biskop til en dansk madtradition?
Hvem var Martin af Tours?
Morten er en fordanskning af navnet Martin. Han kaldes også Sankt Morten og Morten Bisp. Ifølge Lex var Martin af Tours oprindeligt romersk soldat i Gallien, som blandt andet omfattede det nuværende Frankrig.
Han blev kristen, lod sig døbe og forlod den romerske hær. I år 360 grundlagde han Galliens første kloster, og omkring år 370 blev han biskop i Tours. Martin døde i 397 og blev senere æret som helgen. Hans helgendag er den 11. november, som i Danmark kaldes mortensdag.
De skræppende gæs
Ifølge Folkekirken.dk var Martin en ydmyg mand, som ikke ønskede den magt og anseelse, der fulgte med at blive biskop. Da indbyggerne i Tours ville vælge ham til deres nye biskop, forsøgte han derfor at gemme sig i en gåsegård, men gæssene begyndte at skræppe og larme. Martin blev opdaget og måtte modvilligt acceptere bispeembedet. Ifølge en version af legenden besluttede han efterfølgende at hævne sig på gæssene. Han opfordrede derfor familierne til at slagte og spise en gås én gang om året.
En anden version fortæller, at gæssene selv ønskede Martin som biskop og derfor afslørede hans gemmested.
Martin er også kendt fra en anden fortælling, hvor han som soldat delte sin kappe med en fattig tigger. Ifølge legenden viste tiggeren sig senere at være Jesus.
Fra Tyskland til Danmark
Traditionen med at fejre Sankt Martin har rødder langt tilbage i europæisk historie. Ifølge Lex findes der tyske visetekster, som viser, at man allerede fra 1100-tallet fejrede martinsfester med god mad og ny vin.
Først i 1500-tallet findes der dog skriftlig dokumentation for, at gåsespisning var forbundet med fejringen. Historien om Martin og de skræppende gæs blev første gang trykt på dansk i 1616.
Gåsesteg passede samtidig godt til årstiden. I Danmark blev gæssene traditionelt slagtet om efteråret, ofte i november, og nogle steder blev de også serveret ved høstfester. Gåsen var dog længe en spise, som især hørte til i større og velstående husholdninger.
Hvorfor spiser vi den 10. november?
Martin af Tours har helgendag den 11. november, men i Danmark spiser vi traditionelt mortensgås aftenen før, og forklaringen hænger formentlig sammen med ældre tiders opfattelse af, hvornår et nyt døgn begyndte. Historikeren Caroline Nyvang forklarer i en kommentar på Lex, at man i det ældre nordiske bondesamfund regnede det nye døgn fra solnedgang, og derfor blev flere højtider fejret aftenen før selve dagen.
Det gælder blandt andet juleaften den 24. december og sankthansaften den 23. juni.
Hvorfor blev gåsen til en and?
Selvom legenden handler om gæs, er det i dag oftest and, der kommer på bordet mortensaften. Ifølge Folkekirken.dk blev den store og dyre gås efterhånden erstattet af den mindre og billigere and. Lex peger desuden på, at udviklingen hænger sammen med urbaniseringen og udbredelsen af mindre kernefamilier. En hel gås var ganske enkelt mere mad, end mange familier havde brug for.
Det er svært at fastslå præcist, hvornår anden for alvor overtog pladsen på middagsbordet, og i dag vælger mange familier også kylling frem for den traditionelle gås.
Martin Luther og mortensaften
Der er endnu en Martin, som har forbindelse til mortensaften. Den tyske reformator Martin Luther blev født den 10. november 1483 og døbt dagen efter, og ifølge Folkekirken.dk fik han navnet Martin efter dagens helgen, Martin af Tours.
Da reformationen blev gennemført i Danmark i 1536, blev den katolske kirke afløst af den evangelisk-lutherske kirke, men traditionen med mortensaften overlevede reformationen, skriver Bibelselskabet.
Siden reformationen har man i Danmark også forbundet mortensaften med Martin Luthers fødselsdag.