Københavns Kommune har tolket loven stramt, og der har været eksempler på sager, hvor borgere kunne være blevet udredt hurtigere. Sådan lyder vurderingen fra den 'taskforce' kommunen i efteråret nedsatte til at granske beskæftigelsesindsatsen i hovedstaden.
Det får nu beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard til at love, at flere fremover skal tildeles førtidspension. Samtidig beklager hun overfor de borgere, hvis sagsbehandling har været ramt af den stramme praksis i kommunen.
- Vi kan kun beklage, at vi har udsat borgere for det. Og så kan vi love, at vi gør det bedre fremover, siger Cecilia Lonning-Skovgaard til Avisen.dk.
Ifølge borgmesteren vil borgerne i Københavns Kommune i fremtiden opleve et helt andet system.
- Borgeren vil opleve tre ting: Et mere imødekommende, professionelt og empatisk system, hvor sagsbehandleren kender borgeren og er godt inde i deres sag. For det andet kommer tingene til at gå hurtigere, og til sidst vil flere afgørelse ende i førtidspension, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Empati og respekt
Selve sagsbehandlingstiden skal også gå hurtigere, lyder meldingen.
- Vi kan ikke være bekendt at parkere folk i et forløb, hvor det er frem og tilbage mellem kontanthjælp og ressourceforløb. Borgerne skal have en hurtigere afklaring, og dem, der ikke kan arbejde, skal have fred. Så kan vi koncentrere os om, at de andre bliver hjulpet godt videre, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
På sigt er målet også, at der bliver råd til flere sagsbehandlere. De ansatte skulle gerne sidde med færre sager, og på den måde sikre mere tid til den enkelte borger.
Målet er at afsætte økonomi til en bedre beskæftigelsesindsats, når Københavns Kommune forhandler budget til efteråret. En række ændringer skal dog implementeres hurtigst muligt, påpeger Cecilia Lonning-Skovgaard.
København i bunden
København har kontinuerligt skrabet bunden, når der skulle deles førtidspensioner ud. Nye tal trukket af Ugebrevet A4 viser da også, at Københavns Kommune tildeler tredjefærrest førtidspensioner per 10.000 borgere i den arbejdsdygtige alder (15-66 år). Det skal der rettes op på, mener Cecilia Lonning-Skovgaard.
- De mange borgerprotester har givet syn for sagen på, at vi har forvaltet for restriktivt. Alvoren gik op for os i løbet af sommeren, da vi fik forelagt en masse cases. Menneskehistorier, der gjorde et stort indtryk, siger Cecilia Lonning-Skovgaard, der fortæller, at målet som minimum er at komme op på landsgennemsnittet, når det gælder antal tildelinger.
Selvom den hårde praksis har fået kritikken til at hagle ned over Københavns Kommune, har kommunen faktisk holdt sig inde for loven i langt de fleste sager. Ankestyrelsen har således vurderet, at kommunens afgørelser var korrekt i 97,7 procent af tilfældene, viser rapporten.
- Tidligere har man kigget på reformen og tænkt, at meningen er, at alle skal i arbejde, hvis bare de kan lidt. Den tolkning har man så trukket til sidste komma, hvor man har lagt en meget restriktiv linje op ad lovgivningen, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har dog meldt ud, at reformen har været tolket for stramt flere steder, og at der er brug for en mindre restriktiv lovgivning. En hovedevaluering af reformen følger senere på året - her håber Cecilia Lonning-Skovgaard at vejledningen til kommunerne skærpes, når det gælder antal på - og længden af - ressourceforløb.
Taskforcen er ledet af lektor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen. Rapporten har kulegravet beskæftigelsesindsatsen i Københavns Kommune, og har fundet frem til fem konkrete ændringsforslag. Taskforcet har taget udgangspunkt i 33 konkrete sager fra kommunens sagsbehandling.
1. Skærpet opmærksomhed på, hvornår dokumentation er tilstrækkelig i en sag.
2. Bedre betingelser for at sikre hurtig afklaring af arbejdsevnen. Herunder at antallet af sager per medarbejder sættes ned, og at deres faglige kompetenceniveau øges gennem efteruddannelse i lovgivningen. Helbredsundersøgelser og lægeerklæringer skal også anvendes bedre, vurderer taskforcet.
3. Færre ressourceforløb skal afsluttes til kontanthjælp.
4. Borgeroplevelsen skal forbedres. Borgerne skal mødes af mere empati, anerkendelse og imødekommenhed fra kommunen. Borgerne skal inddrages i sagsbehandlingen og det forløb, de skal gennemgå.
5. Implementeringstjek - der skal afsættes tid og ressourcer til at implementere de anbefalinger, taskforcet nu giver. Blandt andet at der efter et år tjekkes op på, hvordan det er gået med implementeringen.
Kilde: Taskforcets rapport fra april 2018, Førtidspension og fleksjob i Københavns Kommune