Hvis det står til SF, skal kommunerne ikke længere være dem, der træffer afgørelserne i sager om udsatte borgere, der for eksempel søger om førtidspension.
Istedet foreslår partiet, at det fremover skal være grupper af fagfolk - såkaldte rehabiliterings-teams - der ene og alene træffer beslutningen, når det skal afgøres, hvilken ydelse man som arbejdsløs kan få fra kommunen.
Som det er nu indstiller rehabiliterings-teamene kun til kommunerne, der så træffer den endelige afgørelse.
- I rehabiliterings-teamet er det ene og alene fagligheden, der er styrende. Kommunernes pensionsnævn kommer nemt til at skæve til kommunens økonomi, siger Karsten Hønge til Avisen.dk i forbindelse med SF's landsmøde i Kolding her i weekenden.
Vil borgeren eller kommunen klage over afgørelsen, skal det foregå gennem et regionalt revurderingsnævn, mener SF. Nævnet skal blandt andet bestå af arbejdsmarkedets parter og skal være med til at sikre en uvildig klagebehandling.
Man skal jo være kold som en fryser, hvis man ikke lader sig påvirke af de historier om syge mennesker, der er kommet i klemme.
- Hver part skal naturligvis have mulighed for at klage over afgørelsen. Men som det er nu, føler en del mennesker, at deres retssikkerhed bliver trådt på, når det bare er de samme mennesker, der skal tage stilling til sagen igen. Det kan et uvildigt nævn ændre på, siger Karsten Hønge.
Et rehabiliterignsteam er tværfagligt, og består af en række repræsentanter fra forskellige områder i kommunen.
Formålet med teamet er at belyse borgerens sag ud fra et samlet billede indenfor beskæftigelse, sundhed, social og uddannelsesområdet (hvis relevant). Desuden kan der deltage en læge eller anden sundhedsfaglig person fra regionen.
Borgeren deltager på møder sammen med en sagsbehandler og eventuelt en bisidder.
Rehabiliteringsteamet indstiller derefter sagen til kommunen, der så endeligt afgør, hvad der skal ske med borgeren. Kommuner kan også sende sager tilbage til ny behandling i rehabiliteringsteamet, hvis kommunen ikke følger indstillingen fra teamet. Teamet har altså ikke kompetence til at træffe en afgørelse men kan indstille til, hvilken afgørelse, de mener, kommunen bør tage.
Borgeren kan ikke klage over teamet, men kan klage til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse.
Kilde: Bissiderhjælpen og DUKH
UDVID 
Borgerens retssikkerhed
SF ser også gerne, at retskravene præciseres, for at sikre borgeren vished om, hvordan og hvornår de kan forvente en afklaring på deres sag.
Eksempelvis vil SF give borgere ret til at få vurderet muligheden for ressourceforløb efter et sammenhængende år som såkaldt aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager.
Borgere, der skal i ressourceforløb, skal også have hurtigere afklaring, mener SF. Indenfor tre måneder skal borgeren have igangsat en relevant indsats.
- Det handler om at give borgeren nogle redskaber i hænderne. I dag føler de ikke, at de bliver set og hørt. At give borgeren nogle retskrav, som de kan gå til kommunen med, vil kun styrke borgerens retssikkerhed, siger Karsten Hønge.
Han peger også på, at mere faste retningslinjer vil mindske antallet af konfrontationer mellem borger og system, fordi begge parter får et klarere billede af, hvilke rettigheder der gælder.
'Kommunal afstumpethed'
Ugebrevet A4 har beskrevet, hvordan der er store forskelle på kommunernes praksis, når det gælder tildelingen af førtidspension. Karsten Hønge sammenligner systemet med et lotteri. Ifølge ham skal bopælen ikke være styrende for, hvilken afgørelse man får.
Nu har vi set en førtidspensionsreform, der har medført store kommunale forskelle. Hvordan skal man sikre sig, at det samme ikke bare vil ske igen, selvom I ændrer på loven?
- Der vil altid være forskelle mellem kommunerne. Det skal vi leve med, for der er ikke to situationer, der er ens. Men når vi ved, at kommunerne, borgeren og sagsbehandleren er forskellige, hvordan kan vi så sikre en så ens som mulig sagsbehandling?
- Det gør vi ved, at borgeren får nogle rettigheder, der er ens for alle på tværs af kommunerne, siger Karsten Hønge, der påpeger, at lovændringer vil mindske forskellene mellem kommunerne markant.
Spørger man Karsten Hønge, handler ændringerne især om at få løftet de kommuner, der har tolket loven meget stramt.
- Mange kommuner er enormt professionelle og empatiske. Men der har i nogle kommuner været en administrativ afstumpethed over for de mennesker, der har det allerværst. De står med hånden fremme og beder om hjælp fra fællesskabet, og så mødes de af en mur, siger Karsten Hønge til Avisen.dk.
Arbejdet fortsætter
Udspillet fra SF kommer efter, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har gjort det klart, at det skal være nemmere at få en førtidspension. Den udmelding kom på baggrund af den første del-evaluering af førtidspensions-reformen fra 2013.
Forligspartierne, der skal evaluere reformen, består foruden VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti også af SF, Socialdemokratiet og Radikale. Forligskredsen skal nu i gang med hoved-evalueringen af reformen. Et arbejde, Karsten Hønge håber, vil munde ud i endnu flere ændringer - og gerne dem SF nu foreslår.
- Belært af erfaringer ved jeg, at det bliver et tungt, langt og sejt arbejde.
- Jeg håber og regner dog med, at vi bliver færdige i efteråret og får fremsat et lovforslag, hvor jeg tror, der vil blive rettet op på en del ting. Man skal jo være kold som en fryser, hvis man ikke lader sig påvirke af de historier om syge mennesker, der er kommet i klemme, siger Karsten Hønge.
SF foreslår konkret syv forbedringer, der skal skabe et bedre system for borgeren.
1. Retskrav
- Borgere, der skal i ressourceforløb, skal have igangsat en relevant indsats indenfor tre måneder.
- Er man i fleksjob skal sagen genvurderes af rehabiliteringsteamet, hvis der efter ét år ikke er sket fremskridt i et fleksjob på under fem timer om ugen.
- Borgere i ressourceforløb, hvor der ikke er sket fremskridt efter 2,5 år, skal have deres sag forelagt rehabiliteringsteamet. Ifølge SF vil det medføre, at man ikke fastholdes i forløb, der ikke 'gavner borgeren'.
- Borgere på kontanthjælp med nedsat arbejdsevne skal have ret - men ikke pligt - til at få vurderet muligheden for ressourceforløb efter et år som aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager.
2. Rehabiliteringsteamet skal fremover træffe afgørelserne. Borger og kommune skal dog have mulighed for at klage, og det skal ske til et uvildigt revurderingsnævn med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og andre.
3. Efter refusionsreformen fra 2015 refunderer staten kun 20 procent af borgerens ydelse, hvis de har modtaget ydelser mere end et år. Det fører ifølge SF til kassetænkning i kommunerne. Derfor ønsker SF, at kommunen skal dække samme udgift uanset ydelse, og at staten skal dække differencen.
4. Fleksjob tilkendes i perioder på fem år, som det ser ud i dag. Der skal indføres mulighed for hurtigere fleksjob, mener SF - fleksjob helt ned til seks måneder. Ønsker borgeren det forlænget, skal kommunen kunne give en konkret begrundelse.
5. Hvis man ikke kan arbejde 7,5 timer om ugen, når man har under fem år til folkepensionsalderen, skal man have ret til seniorførtidspension.
6. Mange borgere mister retten til sygedagpenge efter fem måneder, selvom de ikke er udredt. SF vil derfor give alle borgere ret til sygedagpenge, indtil de er udredt. Desuden skal sygedagpengemodtagere have mulighed for at holde ferie.
7. Klippekort til langtidsledige. Aarhus Kommune har lavet et forsøg med at give langtidsledige 50.000 kroner, som de selv kan disponere til relevante indsatser. SF vil oprette en pulje, som kontanthjælpsmodtagere kan søge. Den skal administreres efter jobcentrenes vurdering af ansøgerne.
Desuden vil SF give alle borgere, der har været på kontanthjælp, ret og pligt til at pege på en indsats, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Det kan være psykologhjælp, uddannelse, virksomhedspraktik osv.
SF budgetterer med, at ændringer vil koste 250 millioner kroner om året. SF foreslår finansiering gennem satspuljen,
Kilde: SF