Af Holger Øster Mortensen, Smedevej 6, 3730 Nexø:
Over hele landet sorterer man nu affald i mange forskellige fraktioner.
Det er skam ikke nogen let opgave at sortere og genanvende affald. Det hele bliver ikke lettere af, at der er forskellige sorteringsmetoder i de enkelte kommuner. I visse kommuner må f.eks. pizzabakker ikke komme i papcontaineren, mens man gerne må i andre kommuner. Madaffald transporteres ofte over lange afstande for at blive til biogas. Det hele går op i røg!
På et centralt punkt har alle kommuner svigtet: Udformningen af affaldsbøtterne er helt udenfor nummer og usigelig grimme at se på. Valget har været at foretrække plastbeholdere i de mest kedelige farver man kan tænke sig.
Hvorfor har man ikke sat en designer eller kunstner til at forskønne disse uundværlige men grimme skraldebøtter? Problemet er, at man ikke må skærme de grimme skraldebøtter af med et hegn, klæde eller andet. Bøtterne skal stå frit tilgængelige for skraldemændene.
Kan man ikke bare selv male eller pynte skraldebøtterne? Da bøtterne tilhører de respektive kommuner, er den løsning ikke umiddelbar muligt. Og i hvert fald anbefales det at spørge ens hjemkommune om lov før man laver bøtten om til et kunstværk. Men kunne jo spørge Kvium, Hornsleth eller en anden dygtig kunstner.
Kun fantasien sætter grænser.
Indlæg er udtryk for skribentens egne holdninger.