Benhård besked til syge Sophie: Du mangler motivation for at komme i arbejde!

Fem år med nedbrydende test af arbejdsevnen. Det er udsigten for Sophie Sørensen, som er kommet alvorligt til skade på arbejde. Hun håber, at en ny lov vil gøre vejen til førtidspension mere rimelig og enkel. Kommunen mener dog, at Sophie Sørensen mangler motivation for at komme i arbejde.
Sophie Sørensens ressourceforløb er blevet forlænget, så det kan vare op til fem år.
Sophie Sørensens ressourceforløb er blevet forlænget, så det kan vare op til fem år. Foto: Privat

Med tasken pakket og hjertet fuld af håb drog Sophie Sørensen i 2000 til Danmark fra Elfenbenskysten. Hun fulgte kærligheden og en dansk mand og ønskede, at de skulle bygge et liv op sammen i det lille land mod nord.

Først arbejdede hun ufaglært hist og her, mens hun lærte dansk på sprogskole, og i 2011 blev hun færdig med drømmeuddannelsen som pædagog. Men lykken var kort, for Sophie kom aldrig i job. 

- Jeg kan godt være misundelig, for jeg kan rigtig godt lide Danmark. Jeg kan se, at danskerne er rigtig glade for at tage på arbejde, men det kan jeg bare ikke på grund af min ryg. Det er svært at have en sygdom, som kan mærkes, men ikke ses, siger 45-årige Sophie Sørensen.

Hvad er ressourceforløb?
  • Ressourceforløb er et tværfagligt forløb, der kan vare 1-5 år. Man kan dog godt få tildelt flere ressourceforløb, og derfor er der ingen øvre grænse.
  • Forløbet blev indført i 2013 som en del af reformen af førtidspension og fleksjob og skulle sikre, at færre blev "parkeret" på førtidspension.
  • Indsatsen kan variere og går på tværs af forskellige faggrupper i jobcentret, men som en central del står arbejdsprøvning.
  • Arbejdsprøvning har som formål at teste borgerens arbejdsevne. Her bliver man typisk sendt i praktik af kommunen i en virksomhed, hvorefter det evalueres, hvor meget borgeren har kunne arbejde.
  • Som udgangspunkt fortsætter et ressourceforløb i dag, indtil borgerens arbejdsevne er totaltestet. Den nye præcisering, som netop er vedtaget i Folketinget og træder kraft 1. juni, er et signal til kommunerne om, at man ikke længere skal sende borgere i "udsigtsløse" ressourceforløb.
  • Som udgangspunkt skal alle andre beskæftigelsesindsatser være udtømt, før en borger kan komme i et ressourceforløb. Afhængig af borgerens arbejdsevne vil et ressourceforløb enten udmønte sig i arbejde, uddannelse, fleksjob eller førtidspension.
UDVID

To arbejdsskader satte nemlig en stopper for Sophies karriere som pædagog. Den første fik hun som ufaglært vikar på et plejehjem i 2005, da hun skulle hjælpe en ældre mand op af en kørestol. Manden og kørestolen faldt nedover Sophie, der fik et vrid i ryggen.

Den anden skade skete, da hun i 2010 var i praktik som pædagog og skulle hjælpe en spastisk kvinde på toilet. Men da kvinden skulle tilbage til sin kørestol, gled hun. Sophie Sørensen forsøgte at gribe kvinden, men faldt igen akavet og slog ryggen voldsomt.

LÆS MERE: Hvad får man i førtidspension?

- I dag siger folk til mig, at jeg burde have ladet hende falde. Men det kunne jeg jo ikke. Det var simpelthen ikke en mulighed for mig. Det var en ældre kvinde. Jeg elsker mennesker, jeg var nødt til at gribe hende, siger Sophie.

Senere gav rygskaderne yderligere komplikationer i form af iskias-smerter og bækkenløsning, samt svær slidgigt i lænden.

Derfor ender Sophie i nyt ressourceforløb

Avisen.dk har spurgt Høje-Taastrup Kommune, hvorfor Sophie Sørensens ressourceforløb er blevet forlænget med yderligere to år, efter at hun allerede er blevet arbejdsprøvet.

Til det oplyser kommunen, at de har vurderet, at hun stadig har brug for en tværfaglig indsats, da hun fortsat har både sociale og helbredsmæssige problemer udover ledighed.

”Det vurderes nødvendigt med en tværfaglig indsats ift. at udvikle Sophie med social støtte, støtte fra BURC, hjælpemidler, second opinion fra Klinisk funktion samt at støtte Sophie i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet igen, herunder afklaring af fremtidige skånehensyn og arbejdsevne,” skriver Høje-Taastrup Kommune til Avisen.dk.

Derudover understreger de, at det har stået Sophie Sørensen frit for ikke at deltage i et nyt ressourceforløb, og at hun er blevet informeret herom. Derudover skriver kommunen, at de vurderer, at Sophie Sørensen vil kunne få udviklet sin arbejdsevne "betydeligt" i et ressourceforløb.

"Det er kommunens socialfaglige vurdering, at Sophie Sørensen gennem de tværfaglige, koordinerede indsatser, vil kunne udvikle hendes arbejdsevne i betydende omfang, ud over den arbejdsevne som Sophie Sørensen opnåede i virksomhedspraktik i 2017. Det er kommunens vurdering, at denne udvikling sikres bedst muligt i et ressourceforløb,” skriver kommunen til Avisen.dk

UDVID

Derfor endte Sophie Sørensen i limbo i et såkaldt ressourceforløb, hvor folk får afprøvet deres evne til at arbejde.

Skandalehistorierne om ressourceforløb har de seneste år hobet sig op. Derfor besluttede et bredt flertal i Folketinget at sende et signal til kommunerne om, at borgere ikke må blive parkeret på udsigtsløse ressourceforløb. Det skete i form af en præcisering af loven om førtidspension, der trådte i kraft 1. juni.

LÆS MERE: Ny aftale: Folketinget ændrer regler for førtidspension

Præciseringen kom i kølvandet på talrige historier om danskere, der er blevet arbejdsprøvet i omdiskuterede ressourceforløb. Borgere så syge, at de til tider blot har kunnet arbejde få minutter om ugen eller har haft brug for at ligge på en madras under hele deres arbejdsprøvning.

LÆS MERE: Lars i sengepraktik i kold lagerhal: Det er fandme ikke menneskeligt

Fanget på ressourceforløb

Sophie Sørensen er glad for ændringen af loven. Ændringen viser, at politikerne har fokus på, at ressourceforløbene er et problem, mener hun. I øjeblikket føler Sophie Sørensen sig nemlig fanget i ressourceforløbet, der blot kører i ring og "nedbryder hende psykisk".

- Det viser jo, at vi bliver hørt, og at politikerne kan forstå vores situation. Det viser, at der er et problem med de her forløb, hvor man kommer i klemme i systemet og ikke rykker sig ud af i stedet, siger hun.

LÆS MERE: Eksperter: Ændring af førtidspension er et figenblad

Og selv føler hun sig fanget i et system, hvor hun blot bliver mere syg og mærket, mens hun oplever at blive pisket mod et arbejdsmarked, som hendes krop siger nej til.

- Jeg har det simpelthen så dårligt, og der sker ingen bedring. Jeg havde altid håbet på at komme op i timerne, så jeg kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet. Men ressourceforløb er jo en bro til andre forløb, som kan hjælpe, og selvom jeg ikke har nogen fremskridt, er jeg fastlåst. Jeg føler mig fanget, siger hun.

Da Sophie Sørensen kom på ressourceforløb, boede hun i Sønderborg, men da hun på grund af smerter havde svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, blev hun rådet til at flytte til Høje-Taastrup ved København, hvor venner og familie kunne hjælpe til. 

LÆS MERE: Hvordan får jeg førtidspension?

Her blev hun senest arbejdsprøvet i juni 2017, men hun kunne blot arbejde to timer om ugen. Alligevel blev ressourceforløbet forlænget med to år tilbage i januar, så det først slutter i 2020. På det tidspunkt vil Sophie Sørensen have været i ressourceforløb i fem år.

- Når man ikke afklarer arbejdsevnen, så er der ingen grund til at fortsætte. Så burde man stoppe det. Hvorfor ikke foreslå nogle sociale aktiviteter eller noget motion, spørger Sophie Sørensen.

Avisen.dk har fået en fuldmagt til at forhøre sig om Sophie Sørensen sag hos Høje-Taastrup Kommune. Du kan finde kommunens svar i artiklens faktabokse. Generelt skriver jobcenterchef Lars Gormsen dog følgende til Avisen.dk:

- Høje-Taastrup Kommune beklager, at Sophie Sørensen ikke er tilfreds med de faglige bedømmelser og vurderinger som den regionale læge (klinisk funktion) og det nedsatte rehabiliteringsteam, der er bredt sammensat af videnpersoner fra kommunens sociale, sundhedsmæssige og arbejdsmarkedsmæssige afdelinger har rådgivet om til kommunens jobcenter i forhold til den videre sagsbehandling.

Motivationen mangler

Avisen.dk har fået indblik i Sophie Sørensens sag. Her fremgår det, at hun har varig nedsat funktionsevne på otte procent som resultat af rygskaderne. Selv mener hun dog, at det står værre til, da blot den ene skade er anerkendt som arbejdsskade, og der i øvrigt ikke er taget højde for eftervirkningerne.

Kommunen tager ikke blot hensyn til arbejdsskaden

Avisen.dk har spurgt Høje-Taastrup om, hvorvidt der blot tages hensyn til den anerkendte arbejdsskade. Til det svarer kommunen følgende:

"Sophie Sørensen blev udredt ved klinisk funktion, med henblik på at få udredt og dokumenteret muligheder for udvikling og/eller behandling der vil kunne hjælpe på hendes helbred, både fysisk såvel som psykisk, samt en konkret stillingtagen til skånehensyn."

På den baggrund vælger kommunen så at indstille Sophie Sørensen til et nyt ressourceforløb. 

"Der er af kommunens rehabiliteringsteam foretaget en vurdering ud fra et bredt oplysningsgrundlag og alle aktuelle, relevante oplysninger er inddraget i teamets vurdering. Rehabiliteringsteamets vurdering og indstilling indgår således i den fremadrettede sagsbehandling og dermed indgår de relevante og aktuelle oplysninger i sagsbehandlingen.”

UDVID

LÆS MERE: Ekspert: Ressourceforløb er en god idé, men...

Der står også, at Sophie Sørensen mangler motivation for at komme i arbejde.

- Kommunen siger, at jeg kan få en mentor, som kan motivere mig til at komme på
arbejde. Men det har jeg ikke brug for. Jeg har brug for at få det bedre. Hvis jeg er rask nok til at arbejde, så vil jeg jo gerne arbejde. De kigger slet ikke på det helbredsmæssige, siger hun og påpeger, at det jo heller ikke ligefrem er et liv i sus og dus, man kan se frem til på førtidspension:

- Jeg får ressourceforløbsydelse lige nu. Men jeg vil da meget hellere have det godt, være sund og rask og tjene en god løn ved at arbejde, erklærer den 45-årige pædagog.

Hvorfor skal Sophie have en mentor?

Avisen.dk har spurgt Høje-Taastrup Kommune om, hvorfor Sophie Sørensen skal have en mentor for at motivere hende, når det ifølge hende er fysiske skavanker, der holder hende fra arbejdsmarkedet.

Her oplyser kommunene, at de har foretaget en "helhedsvurdering" på baggrund af et "bredt" og "oplyst" grundlag om Sophie Sørensens helbredsmæssige og sociale forhold og på den baggrund har valgt det perspektiv med flest udviklingsmuligheder.

"En mentor skal arbejde med Sophie Sørensens motivation og arbejdsidentitet. Sophie Sørensen har haft et mangeårigt fravær fra arbejdsmarkedet og det er kommunens vurdering at der er brug for en mentor til at sikre udvikling af motivation såvel som arbejdsidentitet. Det er lovgivers intention, at borgere der er i ressourceforløb, skal have muligheden for en sådan støtte,” skriver Høje-Taastrup Kommune.

UDVID

Selv ser hun førtidspension som den eneste reelle løsning, når hun blot kan arbejde to timer om ugen.  

- Jeg ønsker mig en førtidspension, hvor jeg så kan hjælpe andre på gode dage ved for eksempel at arbejde frivilligt. Det ville give mig et godt liv, hvor jeg er fri for smerte. I øjeblikket bliver jeg bare mere syg, når jeg sendes i arbejdsprøvning, der ikke giver nogen mening, siger Sophie Sørensen.

Da man indførte reformen af førtidspension i 2013, var det jo netop for at undgå at parkere borgere på førtidspension og især, når de er unge som du. Er du ikke bange for, at det ville være tilfældet for dig?

- Jeg tænker ikke på det som at blive parkeret. Jeg tænker på det som fred og ro. Det kan jo være, at jeg så får det bedre. Jeg kender en i min kommune, som var på førtidspension, fik det bedre og nu har sit eget firma, siger hun og undrer sig over den måde, ressourceforløb fungerer på i dag:

- Når jeg går til jobcentret, er jeg svedende og angst. Når jeg får et brev, er jeg angst. Det er jo ikke et liv. Hvem har glæde af den situation, spørger Sophie Sørensen.

Hvad er ressourceforløb?
  • Ressourceforløb er et tværfagligt forløb, der kan vare 1-5 år. Man kan dog godt få tildelt flere ressourceforløb, og derfor er der ingen øvre grænse.
  • Forløbet blev indført i 2013 som en del af reformen af førtidspension og fleksjob og skulle sikre, at færre blev "parkeret" på førtidspension.
  • Indsatsen kan variere og går på tværs af forskellige faggrupper i jobcentret, men som en central del står arbejdsprøvning.
  • Arbejdsprøvning har som formål at teste borgerens arbejdsevne. Her bliver man typisk sendt i praktik af kommunen i en virksomhed, hvorefter det evalueres, hvor meget borgeren har kunne arbejde.
  • Som udgangspunkt fortsætter et ressourceforløb i dag, indtil borgerens arbejdsevne er totaltestet. Den nye præcisering, som netop er vedtaget i Folketinget og træder kraft 1. juni, er et signal til kommunerne om, at man ikke længere skal sende borgere i "udsigtsløse" ressourceforløb.
  • Som udgangspunkt skal alle andre beskæftigelsesindsatser være udtømt, før en borger kan komme i et ressourceforløb. Afhængig af borgerens arbejdsevne vil et ressourceforløb enten udmønte sig i arbejde, uddannelse, fleksjob eller førtidspension.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.