Hanne Poulsen er en ud af 11.600 danskere over 40 år på ressourceforløb. Hun oplever at blive trukket rundt i systemet, hendes smerter er forværret, så hun må tage morfinpiller dagligt.
For knap et halvt år siden begyndte Hanne Poulsen i et af de udskældte ressourceforløb. Over fem år skal hendes arbejdsevne afklares, så kommunen kan finde ud af, om den 55-årige lærer fra Juelsminde kan arbejde, om hun skal i fleksjob eller på førtidspension.
Hanne Poulsen er ifølge en ny evaluering fra Beskæftigelsesministeriet en ud af 21.400 danskere på ressourceforløb, hvoraf 11.600 er ældre end 40 år.
På blot få måneder er Hanne Poulsens situation blevet mærkbart værre. Da Avisen.dk sidst i oktober talte med hende, beskrev hun, hvordan to diskusprolapser og et piskesmæld fra en trafikulykke havde givet hende stærke kroniske smerter og en 'vissen højre arm,' der ikke fungerede.
Læs Avisen.dk's første historie om Hanne Poulsens situation: Sagsbehandler til Hanne: Hvis du kan bruge en GPS, kan du også arbejde.
Da Avisen.dk igen kontakter Hanne Poulsen på telefonen, er hun nødt til at tale i headset, for smerterne har spredt sig til hele kroppen efter en arbejdsprøvning. Hun er ikke længere i stand til at holde telefonen op til øret i den tid, samtalen varer. Hendes stemme er hæs og raspende, da halsmusklerne er svulmet op.
- Jeg er blevet idømt en forvaringsdom og udsigtsløs sagsbehandling, konstaterer Hanne Poulsen tørt om sit ressourceforløb.
I Beskæftigelsesministeriets evaluering af reformen af førtidspension, fremgår det, at blot 26 procent af de plus 40-årige i ressourceforløb har fået større tro på, at de kan komme i arbejde eller i uddannelse.
Af samme rapport fremgår det, at blot to procent af de plus 40-årige kommer i ordinær beskæftigelse efter endt ressourceforløb, mens blot 0,3 procent kommer i uddannelse. 54,2 procent af de plus 40-årige får førtidspension efter endt ressourceforløb, mens 23,8 procent kommer i fleksjob eller får ledighedsydelse.
Hanne Poulsens forløb er derfor ikke enestående:
- Før jeg blev sendt i arbejdsprøvning, drømte jeg om et fleksjob, hvor jeg kunne arbejde tre timer om ugen. Det gør jeg ikke mere. Jeg kan ikke engang holde til at arbejde to timer om ugen. Nu drømmer jeg om pensionen. Det vil give mig frihed, siger Hanne Poulsen.
I en morfindøs
Kort tid efter ressourceforløbets start blev Hanne Poulsen arbejdsprøvet på en folkeskole, hvor hun hjalp en 6. klasse med læseøvelser. To gange om ugen havde hun fire elever af 20 minutters varighed. En ugentlig arbejdsdag på knap tre timer. Det var ingen succes.
Hanne Poulsens smerter spredte sig til højre side, hvilket lægevurderinger, som Avisen.dk har fået indblik i, dokumenterer, og hun begyndte at tage stærke morfinpiller mod smerterne dagligt.
- Jeg var i en døs. I de tre måneder var jeg så skæv, at jeg nærmest ikke kan huske noget. Jeg arbejdede to dage om ugen og brugte de resterende fem på at komme mig, siger Hanne Poulsen og fortæller, at hendes 12-årige søn nærmest ikke så noget til hende i den periode, fordi hun konstant måtte hvile sig.
Behov for ny arbejdsprøvning
Hanne Poulsens blodtryk steg voldsomt, og hun frygtede, at hun skulle dejse om. På grund af sygefravær vurderede kommunen, at der var behov for en ny arbejdsprøvning. Efter den første dag fortæller Hanne Poulsen til Avisen.dk:
- De siger, at jeg er for syg til fleksjob og til at arbejde få timer om ugen. Men alligevel vil de arbejdsprøve mig. Det giver ingen mening, siger Hanne Poulsen, der nu frygter endnu tre måneder på store doser morfin for at klare smerterne i forbindelse med arbejdsprøvningen.
Hun fortæller, at ressourceforløbet gør hende til 'narkoman.'
Hedensted Kommune meddeler Avisen.dk, at man ikke kan kommentere Hanne Poulsens konkrete sag, men at det generelt ikke er ualmindeligt, at ressourceforløb varer op til fem år. Dog kan de stoppes før tid, hvis kommunen mener, at arbejdsevnen er blevet afklaret.
- Jeg kan sige, at vi altid forsøger at placere en borger det rigtige sted og møde alle skånebehov og tage alle hensyn. Men det ligger i det at afklare, at vi er nødt til at finde ud af, hvor en borgers arbejdsevne ligger. Og det er derfor, at vi benytter arbejdsprøvningen, siger Allan Munkholm, leder for arbejdsrehabilitering i Hedensted Kommune.
Det giver Hanne Poulsen dog ikke meget for.
- Det har de lige haft i tre måneder. Det blæste de på, siger hun.
Drømmen om førtidspension
Tanja Dall, der forsker i ressourceforløb fra Aalborg Universitet, fortæller til Avisen.dk, at det ikke er ualmindeligt, at borgere er i forløb, selvom kommunen godt selv ved, at det vil ende med en førtidspension.
Det billede genkender Hanne Poulsen:
- Jeg får ikke nogen førtidspension. Jeg tror, at kommunen vil trække mig rundt, til jeg ligger med næsen i vejret. Når man begynder i ressourceforløb, stopper man med at være patient og bliver en klient. Man bliver behandlet, som om man er en luddoven nasserøv, der bare vil rage til sig. Jeg føler mig som et torturoffer, siger hun.
Efter de mange beretninger om nyttesløse ressourceforløb og de skuffende resultater af ordningen, som Beskæftigelsesministeriets egen evaluering peger på, vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen nu se nærmere på reglerne.
Tirsdag fremsatte han et lovforslags, der skal slække på dokumentationskravet for, hvornår man kan få førtidspension. Det skal fortsat være en en forudsætning for at få førtidspension, at man har gennemført et ressourceforløb.
Læs mere om førtidspension i Avisen.dk's guides: Hvordan får jeg førtidspension?