Førtidspension er den sociale ydelse, hvor man ikke skal leve op til de krav om aktivering og uddannelse, der normalt hører med, hvis man ikke kan forsørge sig selv. Dermed står førtidspension i stærk kontrast til eksempelvis kontanthjælp. Man modtager normalt førtidspension frem til pensionsalderen, hvor man i stedet overgår til folkepension.
Det er dog ikke sådan lige at få tilkendt førtidspension. Det er blevet sværere i løbet af de seneste par år, hvor der fra politisk side har været fokus på, at det ikke skal være muligt at parkere beskæftigelsessystemets ”tunge klienter”, som de til tider er blevet omtalt af medierne, på førtidspension.
Alligevel består førtidspension fortsat, og er i dag det endelige stoppested for syge borgere, der ikke kan arbejde. Men hvordan får man førtidspension?
Alle tal og oplysninger er senest opdateret 16. februar 2018.
Hvilke krav er der til at få førtidspension?
Der er i bund og grund tre krav, som man skal opfylde for at kunne få førtidspension.
- Først og fremmest skal man være fyldt 40 år.
- Dernæst skal alle andre aktiveringsforsøg i beskæftigelsessystemet have slået fejl. Det betyder typisk, at man har været igennem et længere forløb med både aktivering, uddannelsesforløb, fleksjob og et rehabiliteringsforløb, før man overhovedet kan komme i betragtning til førtidspension.
- Endelig skal ens arbejdsevne være varigt nedsat i en sådan grad, at man ikke kan arbejde. Listen over sygdomme er her alenlang og beslutningen beror på individuelle skøn.
Eksempler på sygdomme der kan føre til førtidspension, kan være svær autisme, kræft, svær gigt eller diskusprolapser. Alle krav kan læses i pensionsloven kapitel 3 her.
Kan unge få førtidspension?
Tidligere var det ligeledes muligt at få førtidspension, hvis man var under 40 år.
Omkring 2010 satte socialdemokraterne dog fokus på unge førtidspensionister, efter at det blev afdækket, hvordan flere unge blev parkeret på kanten af samfundet, efter at de havde fået tilkendt førtidspension.
Resultatet blev, at det blev gjort nærmest umuligt at få tilkendt førtidspension som ung og med en vis succes kom unge, der allerede var på ydelsen, tilbage i arbejde.
Hvem bestemmer, om jeg kan få førtidspension?
Når man har været igennem alle aktiveringsforløb, skal man som udgangspunkt igennem et såkaldt ressourceforløb, hvor kommunen forsøger at udvikle ens arbejdsevne.
Hvis det ikke lykkes, er rehabiliteringsforløbet det sidste, man går igennem, før det besluttes, om man kan få førtidspension. Det er et tværfagligt forløb, hvor ens arbejdsevne endeligt vurderes.
Det er kommunen, der træffer afgørelsen. Hvis kommunen ud fra resultaterne fra rehabiliteringen beslutter, at man ikke på nogen vis er i stand til at arbejde, vil man blive indstillet til førtidspension af sin sagsbehandler på jobcentret.
Den sidste sten på vejen til førtidspension er det såkaldte pensionsteam- eller udvalg, hvor fagpersoner skal træffe en endelig beslutning på baggrund af erfaringer fra ens tidligere forløb. Pensionsteamet består som udgangspunkt af læger, socialrådgivere eller andre fagpersoner med den fornødne ekspertise.
Hvis de ligeledes vurderer, at man ikke kan arbejde, og at der ikke er udsigt til nogen bedring, vil man ifølge loven kunne få tildelt førtidspension.
Kilder: Retsinformation.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.