Ældre, der overlever et hjertestop, har oftere svært ved at gå og klare dagligdagen end andre på deres alder.
Alligevel vurderer de ikke nødvendigvis deres samlede livskvalitet lavere, viser et studie fra Aalborg Universitet.
Forskerne ser det som vigtig viden, nu hvor danskere over 60 år kan fravælge genoplivning.
Mange forestiller sig, at livet efter et hjertestop bliver præget af svær sygdom og dårlig livskvalitet. Men så enkelt er det ikke, viser ny dansk forskning.
Forskere fra Aalborg Universitet har spurgt omkring 2.500 danskere, der overlevede et hjertestop uden for hospitalet i årene 2001 til 2019, hvordan de har det. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Resuscitation.
De ældre overlevere har oftere problemer med at bevæge sig, passe sig selv og klare daglige gøremål end andre på samme alder. Men de har ikke flere smerter, og de vurderer ikke nødvendigvis deres samlede livskvalitet lavere.
Vigtigt for valget om genoplivning
Siden 15. januar 2025 har alle habile danskere, der er fyldt 60 år, kunnet fravælge forsøg på genoplivning ved hjertestop. Det kan gøres på sundhed.dk eller med en papirblanket.
- Når mennesker skal træffe beslutninger om genoplivning, er det vigtigt, at de gør det på et oplyst grundlag. Nogle kan frygte, at livet efter et hjertestop nødvendigvis vil være præget af svær sygdom og lav livskvalitet. Der er jo ingen garantier, men vores resultater viser, at virkeligheden er mere nuanceret, siger læge og ph.d.-studerende Victoria Gunmalm fra Aalborg Universitet, der er studiets førsteforfatter.
De unge døjer mere med angst
Blandt de ældste overlevere på 75 år og derover havde 56 procent problemer med at gå og bevæge sig. Det gælder 39 procent af danskere over 70 år generelt. Problemer med egenomsorg havde 23 procent mod 6 procent i befolkningen, og 55 procent havde svært ved daglige aktiviteter mod 23 procent. Hos de yngste så billedet anderledes ud. De rapporterede mere angst, og angsten blev gradvist mindre med alderen. Knap 30 procent af overleverne under 35 år var i mulig eller høj risiko for angst, mens det gjaldt 13,5 procent af de ældste.
- Et hjertestop kan potentielt have større konsekvenser for identitet, arbejde og familieliv hos yngre mennesker. Omvendt kan ældre i højere grad være vant til at forholde sig til sygdom og dødelighed, siger Victoria Gunmalm.
Studiet omfatter kun dem, der overlevede, og lidt over halvdelen af dem svarede på spørgeskemaet. Resultaterne siger heller ikke noget om, hvordan den enkelte vil opleve livet efter et hjertestop.
Ifølge Victoria Gunmalm peger resultaterne på, at genoptræning og opfølgning efter et hjertestop bør tilpasses mere til den enkelte og til, hvor i livet man er.