Medarbejdere på landets jobcentre må finde sig i at blive hængt ud med navn og omtalt negativt på sociale medier og i læserbreve.
Det viser en ny undersøgelse blandt 1.071 sagsbehandlere, som Avisen.dk har gennemført i samarbejde med HK/Kommunal.
Ifølge undersøgelsen har mere end hver tredje - 37 procent - af sagsbehandlerne oplevet, at de selv eller en kollega er blevet udstillet af borgere en eller flere gange. Der er for eksempel tale om opslag på Facebook, hadegrupper på Facebook, læserbreve og videooptagelse af en samtale, som efterfølgende er lagt ud på YouTube.
Næstformand i HK Kommunal, Mads Samsing, mener, at der er tale om 'en enorm uhyggelig udvikling'.
- Nogle begynder at ændre adfærd, også i fritiden, hvis de bliver udsat for trusler og intimidering. Nogle kigger sig måske over skulderen, når de handler i Netto, i særdeleshed hvis de er blevet hængt ud på Facebook, siger Mads Samsing.
Undersøgelsen blandt ansatte i jobcentre blev gennemført i perioden 21. september - 11. oktober 2017
Spørgeskemaet blev distribueret til 1.703 medlemmer af HK/Kommunal, der er registreret med faget "Beskæftigelse".
1.071 har fuldendt besvarelsen.
34 har svaret delvis.
Svarprocenten er på 65.
En del af svarpersonerne arbejder ikke længere i et jobcenter eller er i funktioner, hvor de (næsten) ikke har borgerkontakt. De er ledt ud af spørgeskemaet, således at det maksimale antal besvarelser er 838.
I den nye undersøgelse fortæller sagsbehandlere om 'hadegrupper' på Facebook, hvor der bliver skrevet negativt og krænkende om dem.
- Det triste er, at det ofte er usandheder, og at tavshedspligten kun vender en vej, så vi ikke har mulighed for at forsvare os, skriver en af deltagerne i undersøgelsen.
En anden sagsbehandler fortæller, at en borger optog en video af sin samtale på jobcentret. Efterfølgende blev videoen, hvor sagsbehandlerens fulde navn blev nævnt flere gange, offentliggjort på YouTube.
- Og da det er et ret specielt efternavn, så kunne det være rimeligt let at finde frem til kollegaen, bemærker sagsbehandleren.
Lars Peter Andersen, psykolog og arbejdsmiljøforsker ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, betegner det som 'en forholdsvis ny ting' at at blive hængt ud på sociale medier.
- Og det store problem er, at man ikke kan styre, hvor det havner, siger Lars Peter Andersen, der derfor opfordrer til at fokusere på forebyggelse af den offentlige udhængning af medarbejderne.
Vrede over afgørelser
Det er blandt andet, når afgørelser går borgere imod, at reaktionen kommer, fortæller jobcenter-medarbejderne. Et afslag på en varig ydelse førte således til, at den involverede sagsbehandler blev kaldt 'inkompetent' i avisen. En anden borger, der blev afsløret i at snyde med sin samlevers adresse, omtalte sagsbehandleren negativt på Facebook.
Formanden for landets socialchefer, Helle Linnet, mener ikke, det er i orden, at medarbejdere på jobcentrene oplever at blive stillet til skue af utilfredse borgere.
- Det betyder noget i et lille samfund. Det kan godt være hårdt at blive beskrevet som en frygtelig person, der er ond ved alle, siger Helle Linnet, der til daglig er direktør for Social og Arbejdsmarked i Vordingborg kommune.
Hun opfordrer til, at ledelse og medarbejdere giver sig tid til at tale om borgernes reaktioner:
- Det er vigtigt, så medarbejderne ikke mister modet til at arbejde i jobcentret, siger Helle Linnet.
For at undgå de voldsomme reaktioner skal sagsbehandlerne konstant have fokus på at forklare, hvorfor en sag blev afgjort, som den gjorde:
- Borgerne skal føle sig hørt og forstået, når de kommer. Og vi skal være gode til at forklare, hvor vi kan hjælpe dem, og hvor vi ikke kan hjælpe dem, pointerer Helle Linnet.
Samtidig minder hun de utilfredse borgere om, at sagsbehandlerne i jobcentret er sat til at forvalte en lovgivning, som valgte politikere har besluttet.
- Man bør tænke over sit sprogbrug, når man kritiserer og ikke blive så rasende, når man som borger oplever, at der bliver stillet krav, man har svært ved at honorere. Det er vores opgave at sikre, at endnu flere bidrager på arbejdsmarkedet, da der er efterspørgsel på arbejdskraft fra virksomhederne, og generelt vinder alle ved at bevare den gode dialog, siger Helle Linnet.
Forstår godt navne kommer frem
I den offentlige facebook-gruppe 'Jobcentrets ofre', der har over 8.500 medlemmer, bliver sagsbehandlingen på jobcentrene ofte debatteret og kritiseret. Syge bliver trukket igennem langvarige sagsforløb, lyder kritikken blandt andet.
Talsmand for 'Jobcentrets ofre', kontanthjælpsmodtager Kim Madsen, erkender, at 'der har været nogle situationer, hvor en borger har hængt en medarbejder ud'.
- Og nogle gange kan jeg godt forstå borgeren. I andre situationer kan jeg ikke forstå borgeren. Jeg kan ikke opfordre til, at man lægger en medarbejders navn ud, men jeg kan godt forstå det, hvis medarbejderen har begået en stor fejl eller laver tydelig ulovlig sagsbehandling, siger Kim Madsen.
Han så gerne, at jobcentrenes medarbejdere gjorde opgør med de regler, som de er nødt til at følge i dag:
- Medarbejderne skal også sige fra. Og ikke på sådan en måde, hvor man bare ansætter politi og hjemmeværn til at stå i jobcentret, men ved direkte at sige, at 'reglerne skal ændres, så vi kan gå i fred'. Først den dag, medarbejderne er med os i kampen, kan vi få ændret reglerne, siger Kim Madsen.
I HK/Kommunal mener næstformand Mads Samsing, at de ledige hellere skulle rette deres vrede mod politikere og ledelsen i jobcentrene frem for at skyde på menige medarbejdere. Han kalder lediges beskyldninger om ulovlig sagsbehandling for problematiske, fordi det ikke er muligt for den enkelte sagsbehandler at tage til genmæle på grund af tavshedspligten.
- Og dermed mangler den anden halvdel af historien, siger Mads Samsing og uddyber:
- Det er positivt, at man støtter hinanden i grupperne. Men hvis man mobiliserer modstand mod enkelte medarbejdere, er det eneste, man opnår, at få akut afløb for vrede. Man finder ingen løsninger, og sagsbehandleren bliver sat i en vanskelig situation. Der er klart kommuner, som tolker lovgivningen strammere end andre, men det er ikke den enkelte medarbejder, der laver fortolkningen, siger Mads Samsing.
Det er strafbart at chikanere sagsbehandlere og andre offentligt ansatte. En ny, skærpet kurs blev slået fast i regeringens 'respektpakke', der trådte i kraft ved årsskiftet.
Chikanen kan være fremsat på internettet, på sociale medier eller via en anden person. Straffen for at offentliggøre navngivne offentligt ansattes adresser, portrætbilleder og andre private oplysninger på en hjemmeside er nu op til to års fængsel. Bødestraffen for 'fornærmelig tiltale af personer i offentlig tjeneste' er hævet fra 3.000 kroner til 5.000 kroner. Reglerne fremgår af straffeloven.
'Respektpakken' lægger også op til, at anklagemyndighederne skal køre flere sager, hvor personer i offentlig tjeneste groft og uretmæssigt er blevet hængt ud for at have begået ulovligheder, der kan koste dem jobbet.
Når sager skal behandles, sker der en konkret og individuel vurdering af, om der er tale om chikane eller anden krænkelse - eller om eksempelvis en opdatering på et sociale medier holder sig inden for ytringsfrihedens grænser.
Kilder: HK/Kommunal, arbejdsmiljøweb.dk, Justitsministeriet.