Over halvdelen af sagsbehandlerne på landets jobcentre har oplevet borgere, der begår socialt bedrageri eller overdriver deres sygdomme for at få en offentlig ydelse.

I en ny undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget i samarbejde med HK/Kommunal blandt 1.071 ansatte på jobcentrene, svarer knap 60 procent, at de har oplevet sager, hvor borgere beviseligt har snydt. Det er for eksempel sket ved, at borgerne har modtaget offentlige ydelser samtidig med, at de arbejdede sort.

52 procent af sagsbehandlerne svarer, at de har oplevet sager, hvor borgere beviseligt har overdrevet deres sygdomme for at modtage en bestemt ydelse.

Charlotte Basballe, der har 10 års erfaring som sagsbehandler ved jobcentret i Thisted, kender problematikken: 

- Vi møder grædende borgere, der ikke kan noget som helst på jobcentret, og når man så møder dem i bybilledet, er de friske. I weekenden står de og sælger ting på markedet. Jeg tror ikke, at de tænker på, de snyder. De tænker, at det er deres ret at bruge alle kræfter i weekenden, og så kan de være syge i ugens løb, siger Charlotte Basballe.

"De tænker, at det er deres ret at bruge alle kræfter i weekenden, og så kan de være syge i ugens løb"

Nærgående spørgsmål

Formanden for landets socialchefer, Helle Linnet, har kendskab til borgere, der forsøger at 'manøvrere sig uden om', når der bliver stillet krav, men det kommer alligevel bag på hende, at så stor en del af sagsbehandlerne har oplevet 'beviseligt snyd'.

- Det er derfor, at vi går ind og stiller de nærgående spørgsmål. Simpelthen fordi vi har erfaring med, at man kan opleve det meget forskelligt, hvad ens funktionsniveau er. Nogle gange kan man mere i sit fritidsliv end i sit arbejdsliv, siger Helle Linnet, der til daglig er socialdirektør i Vordingborg kommune.

Som sagsbehandler er det Charlotte Basballes opgave at konfrontere borgerne, hvis der er mistanke om, at de har givet oplysninger, der ikke svarer til virkeligheden. Det kan være, at borgeren har fortalt om sine aktiviteter i lokalavisen eller lagt billeder på de sociale medier.

- Man er nødt til at spørge helt konkret. Det kan man godt gøre pænt ved at sige, 'prøv at se, hvordan det ser ud udefra'. Eller: 'Der er en ting, jeg har studset over,' fortæller Charlotte Basballe.

Skrøbelige borgere

Udebliver en borger fra et møde, skal der også følges op og måske trækkes i ydelsen:

- Ind imellem er det skrøbelige borgere, hvor man ved, at dårlig økonomi kan få det hele til at ramle. Men udbetalingen stopper midlertidigt, hvis man ikke medvirke, indtil man medvirker igen. Vi gør en stor indsats for at fortælle borgerne, at det er vigtigt, de møder op, og vi forsøger på alle tænkelige måder at få fat på den udeblevne borger, siger Charlotte Basballe.

I undersøgelsen giver 39 procent af sagsbehandlerne udtryk for, at det er for besværligt at få iværksat sanktioner over for borgere, der beviseligt snyder eller laver socialt bedrageri.

- Man kan undre sig over, hvor mange mails, vi skal sende afsted, hvis en, vi har sendt ud i praktik, udebliver, siger Helle Linnet, der ser frem til den oprydning i beskæftigelsespolitikkens regeljungle, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har lagt op til.

Lidt over hver femte sagsbehandler i undersøgelsen, 22 procent, svarer, at der er behov for hårdere sanktioner, og en tilsvarende andel, 23 procent, mener, at flere sanktionsmuligheder ville være en fordel.

Vrøvl med besværlige sanktioner

Bettina Post, der har mangeårig erfaring som socialrådgiver og i dag er borgerrådgiver i Høje Taastrup Kommune, kan godt forstå, at sagsbehandlere bliver stødt over borgere, der snyder, men hun afviser, at der mangler sanktionsmuligheder.

- Det er noget vrøvl at sige, at det er besværligt at sanktionere. Som sagsbehandler sidder man med folks forsørgelse i hånden. Det skal man tage alvorligt og have respekt for. Man kan ikke bare fare ud og tage pengene fra folk, siger Bettina Post.

"Jeg synes, der er en tendens til, at sagsbehandlere udnævner sig selv til detektiver"

Hun mener, at sagsbehandlere ind imellem er for ivrige efter at tjekke borgeres gøren og laden. For eksempel på de sociale medier.

- Jeg synes, der er en tendens til, at sagsbehandlere udnævner sig selv til detektiver. Men hvis man har en mistanke om, at en borger snyder, må man sende sagen videre til kommunens kontrolgruppe, som må indhente den nødvendige dokumentation, siger Bettina Post.

Hun kalder de borgere, der snyder bevidst, for 'skiderikker', men hun har samtidig en forklaring på, hvorfor det ind imellem er ekstra elendige fortællinger, der bliver disket op med på jobcentret.  

-  Man har måske indtryk af, at man er oppe imod en modstander i kommunen, at man vil blive mødt med mange spørgsmål, og at det er et lillebitte nåleøje, man skal igennem. Mange har en idé om, at hvis man virker meget elendig og overdriver sine problemer, så har man større chance for at få hjælp, siger Bettina Post.