Af Jane Heitmann, formand for Krifa:

Enhver skal kunne gå på arbejde uden at risikere at komme til skade. Hverken fysisk eller psykisk – og sker det alligevel, skal erstatningen være rimelig og tildeles uden, at lønmodtageren skal igennem et langt og opslidende juridisk tovtrækkeri.  

Desværre er virkeligheden langt fra sådan. I praksis venter danskerne i årevis på erstatning efter arbejdsskader, og det kan være yderst vanskeligt at få anerkendt psykiske skader som arbejdsrelateret til jobbet. Uden en fagforening som Krifa i ryggen kan det være en nærmest uoverkommelig opgave for stressramte at komme i mål med en arbejdsskadesag.

Nu er der lys forude.                                                                                             

En principafgørelse fra Ankestyrelsen i en sag ført af Krifa for et medlem gør det lettere at få godkendt psykiske diagnoser efter stress som en arbejdsskade. Afgørelsen skal bruges af arbejdsskademyndighederne som vejledning til, hvordan lignende sager skal håndteres.

Hver fjerde sygemelding er psykisk

For at få anerkendt en arbejdsskade som erhvervssygdom skal éns læge anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (AES), tidligere Arbejdsskadeforsikringen, der behandler arbejdsskadesager og træffer afgørelse om erstatning. Hvis sygdommen ikke står på den såkaldte erhvervssygdomsfortegnelse, skal sagen forelægges Erhvervssygdomsudvalget under AES.

Samtidig har Rigsrevisionen meldt ud, at den sætter AES under lup. Ganske enkelt fordi sagsbehandlingstiden i arbejdsskadesager ikke er faldet, selv om Folketinget i 2023 vedtog en storstilet reform, der netop skulle nedbringe ventetiden.

Op mod hver fjerde sygemelding skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø, viser undersøgelse. Men kun ganske få psykiske diagnoser står på den liste over arbejdsrelaterede sygdomme, som giver nemmere adgang til erstatning. Det har gjort det yderst vanskeligt at få godkendt psykiske reaktioner efter stress som en arbejdsskade.

Sagerne er ganske enkelt ikke nået frem til Erhvervssygdomsudvalget, der i praksis afgør, hvorvidt diagnoser og belastninger, som ikke står på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan relateres til arbejdet. I den konkrete sag blev Krifa-medlemmet, en kvindelig kontorassistent, der har døjet med arbejdsudløste stress-reaktioner, oprindelig nægtet overhovedet at få sin sag forelagt for udvalget.

Afslaget er nu blevet underkendt af Ankestyrelsen, der fastslår, at udvalget skal kigge på sagen. Det betyder, at arbejdsskademyndigheder fremover skal være mindre kritiske, når de vurderer, hvilke sager om psykiske lidelser, der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget.

Kan få stor betydning

Det kan få stor betydning for danske lønmodtageres mulighed for at få anerkendt psykiske belastninger som en arbejdsskade. Alene af den grund, at flere vil komme i betragtning til at få anerkendt belastnings-reaktioner som en arbejdsskade, hvis de arbejdsmæssige belastninger er veldokumenterede og vurderes som ekstraordinære.

I den konkrete sag var de forårsaget af et højt arbejdspres på grund af mange opgaver, kundeklager og manglende lederstøtte.

Stress betragtes ikke som en sygdom og er heller ikke en diagnose. Faktisk står kun to diagnoser på erhvervssygdomslisten, nemlig PTSD og depression som følge af udsendelse til krigszone på listen. Men det er muligt at få behandlet sager om andre psykiske lidelser eksempelvis diagnoserne tilpasningsreaktion og belastningsreaktion.

De vil ofte kunne stilles for medarbejdere, der er sygemeldt med stress. Men anerkendelse som arbejdsskade kræver, at belastningen har været ekstraordinær og er veldokumenteret. Det kan nemlig ofte være svært at måle og objektivere stressbelastninger.

Principafgørelsen fra Ankestyrelsen har været år under vejs, efter at Krifa har anmeldt stressbelastningen til Arbejdstilsynet og kørte en arbejdsskadesag, hvor medlemmet fik afvist at få sagen forelagt Erhvervssygdomsudvalget. Ankestyrelsen afviste også i første omgang, at sagen skulle forelægges for Erhvervssygdomsudvalget og udgav en principafgørelse i 2023, hvor sagen blev brugt som et eksempel på sager, AES ikke behøvede at forelægge for erhvervssygdomsudvalget.

Efterfølgende valgte Krifa at stævne Ankestyrelsen. I forbindelse med stævningen fremlagde fagforeningen et påbud fra Arbejdstilsynet udstedt på baggrund af samtaler med flere medarbejdere på arbejdspladsen. Heller ikke det fik Ankestyrelsen til at genoptage og ændre principafgørelsen.

Sagen blev også forelagt Retslægerådet, som vurderede, at forholdene på arbejdspladsen var den væsentligste årsag til sagsøgers psykiske gener. Først efter Retslægerådets erklæring genoptog Ankestyrelsen sagen og hjemviste den til ny behandling ved AES, som nu skal forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Behov for fokus

I snit tager det stadig næsten tre år at få afgjort sagerne, viser tal fra AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) fra første kvartal i år. Samtidig tager de mere simple sager 13 måneder, hvilket er en måned mere end i 2023. Reelt er det de seneste måneder kun lykkedes at få antallet af gamle sager barberet ned, så der aktuelt kun er 4000 uafsluttede sager med mere end to år på bagen. Et delmål, der efter planen skulle være nået allerede for halvandet år siden.

Forhåbentlig er det et område, den nye regering vil opprioritere. Stress er en alvorlig lidelse, som kan lægge kimen til både angst og depression – og det har ingen fortjent. Det er helt afgørende, at vi ser det enkelte menneske og kæmper for retfærdighed, så lønmodtagere kan gå på arbejde uden at risikere mén.  

Indlæg er udtryk for skribents egne holdninger.