Psykolog: Risiko for misbrug når djøf'erne bruger diagnoser til at spare penge

Der er fare for misbrug, når jurister og økonomer bruger diagnoser som et redskab til at spare samfundet for flest mulige penge, skriver en psykolog.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix

Engang var diagnoser praktiske værktøjer for ansatte i sundhedsvæsnet til at finde ud af, hvilken behandling en patient skulle have.

Det er de for så vidt stadig.

Men i dag er diagnoserne om psykisk sygdom også blevet vigtige redskaber for økonomer og jurister til at spare skattekroner, skriver psykolog Jens Jacob Prasse i Information.

Det gælder både i sundhedsvæsnet, men også i de sociale systemer, påpeger han:

"På alle niveauer i systemerne sættes nu lighedstegn mellem diagnoser og penge. Ned til mindste decimal beregnes i sundhedsvæsnet, hvad det koster at behandle hver enkelt diagnose, og i de sociale systemer bruges diagnoserne til at skille de dovne, som ikke gider arbejde, fra de syge, som ikke kan," skriver Jens Jacob Prasse i Information.

Arbejdsløse forværrer deres sygdom for højere ydelser

Psykologen beskriver, hvordan djøf'ernes brug af diagnoser har gjort, at arbejdsløse borgere gør deres psykiske sygdom værre end den egentlig er for at opnå en højere offentlig ydelse, skriver han i Information.

Samtidig forklarer psykologen, at misbruget af diagnoserne kan fastholde dem i deres psykiske lidelse fremfor at blive raske. 

Han skriver, at behandlingen af de psykisk syge ledige skal give adgang til deres journaler til myndighederne for at få offentlige ydelser:

"Herved trues den alliance i forholdet mellem behandler og patient, som er altafgørende for behandlingen, navnlig ved psykisk lidelse," skriver han i avisen.

Jens Jacob Prasse mener, at der der skal ryddes op i diagnose-kaosset. Han ved bare ikke hvordan. 

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.