Frygten for, at kunstig intelligens ville udslette tusindvis af arbejdspladser, holder indtil videre ikke stik. Tværtimod. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at beskæftigelsen er vokset i netop de jobfunktioner, som er vurderet som mest udsatte for at blive automatiseret af AI.
I de tre år, der er gået, siden ChatGPT 3.5 blev lanceret i november 2022 og for alvor satte skub i udbredelsen af generativ AI, er beskæftigelsen steget i syv ud af de ni mest AI-eksponerede jobfunktioner. Samlet set er antallet af fuldtidsbeskæftigede i de ni funktioner vokset med omkring fem procent - svarende til godt 15.000 personer - fra november 2022 til november 2025.
Det står i skarp kontrast til de dystre forudsigelser, der har præget debatten om AI og arbejdsmarkedet, siden teknologien for alvor slog igennem.
- Det er tankevækkende. Der har været og er stadig en bekymring for, at AI vil tage ret mange arbejdspladser. Men det, vi kan se indtil videre, er, at beskæftigelsen i de brancher, der er mest udsatte, bare har fulgt det øvrige arbejdsmarked, siger Fredrik Olsen, analytiker i AE, til Berlingske.
Han peger på, at teknologien i stedet ser ud til at fungere som et værktøj, medarbejderne bruger i deres daglige arbejde.
- Det tyder på, at AI i højere grad understøtter mange jobs i stedet for at erstatte dem, siger analytikeren.
HK genkender billedet
Analysen sætter et spørgsmålstegn ved en central politisk ambition fra den forhenværende SVM-regering. Regeringen udmeldte et mål om, at AI skulle frigøre 30.000 offentligt ansatte frem mod 2035. Målsætningen viste sig senere ikke at bygge på et konkret beregnet skøn, men var af politisk karakter.
Hos HK Stat genkender formand Heidi Juhl Pedersen billedet fra AE's tal. Ifølge hende svarer analysens konklusioner til de erfaringer, som forbundets medlemmer gør sig i hverdagen, hvor AI i stigende grad bliver en del af arbejdsopgaverne, uden at det fører til afskedigelser.
AE understreger dog, at der er tale om en øjebliksstatus tre år inde i AI-bølgen. Teknologien udvikler sig hastigt, og det er endnu for tidligt at konkludere endeligt, hvordan generativ AI kommer til at forme arbejdsmarkedet på længere sigt. Men de første tre års erfaringer peger altså i en anden retning end den, der har domineret debatten: AI ser indtil videre ud til at være et supplement til - ikke en erstatning for - de danske lønmodtagere.