En 41-årig mand fra Køge er sigtet for at have talt i håndholdt mobiltelefon bag rattet, efter at han over en længere strækning ignorerede en motorcykelbetjent, der kørte bagved med udrykning. Episoden fandt sted i fjerde vognbane på motorvejen, og manden må nu se frem til både bøde og et klip i kørekortet.
Hændelsen indgår i den seneste døgnrapport fra Midt- og Vestsjællands Politi, som også rummer en usædvanlig sag om tildækningsforbuddet.
En 59-årig kvinde bosiddende i Storbritannien blev sigtet, efter at hun bar niqab i et indkøbscenter i politikredsen. Ifølge politiet oplyste kvinden, at hun ikke var klar over, at ansigtstildækning er ulovlig på offentlige steder i Danmark. Det såkaldte burkaforbud har været gældende siden 2018.