Danskere, der er henvist til udredning for demens, venter alt for længe på at få en diagnose. Det fastslår Danske Regioner i en ny udmelding fra formand Mads Duedahl, efter at årsrapporten fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens er landet på bordet.
Rapporten viser, at kun en fjerdedel af de henviste patienter bliver udredt inden for 90 dage. Endnu færre når at få en diagnose inden for de 30 dage, som udredningsretten egentlig lover. Ifølge et særtræk fra databasen går der i gennemsnit 174 dage fra henvisningen sendes af sted, til patienten står med en endelig diagnose i hånden.
Mads Duedahl kalder situationen uacceptabel. Han peger på, at sygdommen forværres, mens patienterne venter, og at det belaster både de ramte og deres pårørende hårdt. Formanden erkender ifølge Danske Regioner, at niveauet ganske enkelt er for dårligt, og at ventetiden slider på relationerne i familierne.
Årsagen skal især findes i mangel på speciallæger i neurologi og på neuropsykologer. Samtidig peger Danske Regioner på, at problemet vil vokse betydeligt i de kommende år, i takt med at der bliver flere ældre i befolkningen. Behovet for udredning ventes at stige markant, og formanden advarer om, at regionerne kun står ved foden af bjerget.
Ifølge Mads Duedahl er det ikke nok at fortsætte ad det spor, man kender. Han mener, at hele området skal gentænkes, og at der er brug for et nyt gear i udredningerne. En mærkbar reduktion af ventetiden vil kræve en massiv omstilling, lyder vurderingen fra Danske Regioners formand.
Regionerne har i forvejen haft fokus på demensområdet gennem længere tid. Der er ansat flere medarbejdere, hospitalsafdelinger har udvidet åbningstiderne, og samarbejdet med almen praksis er styrket. Men indsatsen har ikke været tilstrækkelig til at bringe ventetiden ned på et acceptabelt niveau, erkender Mads Duedahl.
Derfor sætter regionerne nu en række nye initiativer i gang. Målet er at omstille selve udredningsforløbene, så patienterne hurtigere kan komme igennem systemet og få stillet en diagnose. Ifølge Danske Regioner handler det både om at udnytte den eksisterende kapacitet bedre og om at nytænke, hvordan udredningen tilrettelægges i praksis.