Kong Harald er død i en alder af 89 år. Det oplyser det norske kongehus i dag fredag.
Kongen sov stille ind på Rikshospitalet i Oslo klokken 06:35 i morges. Her var han indlagt i forbindelse med en behandling for hæmolytisk anæmi samt en bakteriel infektion i blodet.
Flaget gik på halv stang på slottet i Oslo, da kongehuset delte beskeden i dag fredag om kong Harald død. Lise Åserud/NTB/Ritzau Scanpix
Fredag flages der også på halv stang fra Christiansborg, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet og Københavns Rådhus for at markere kong Haralds død. oplyser Justitsministeriet.
Det danske kongepar har sendt et brev til Kong Haakon, hvor de udtrykker deres sorg. Det danske kongehus flager også på halv stang for kong Harald på Amalienborg.
Kong Harald blev konge i 1991. Hans død betyder, at den nu tidligere kronprins Haakon bliver Norges nye konge.