Hvor går grænsen mellem kritik af myndighederne og chikane mod offentligt ansatte?
Det er spørgsmålet, som Retten på Frederiksberg mandag skal tage stilling til i en usædvanlig sag, hvor tre tidligere ansatte på Jobcenter Lærkevej i København har politianmeldt en kontanthjælpsmodtager for chikane.
Sagen er en af de første, der er rejst på baggrund af de skærpede regler, som Folketinget i december 2016 indførte for at beskytte offentligt ansatte mod chikane og sikre dem mere respekt. Den kan dermed danne præcedens for fremtidige sager.
Paragraf 119A trådte i kraft i december 2016 som en ekstra beskyttelse af offentligt ansatte. I forvejen kunne vold og trusler straffes, men den nye paragraf giver mulighed for at straffe folk, som krænker en offentligt ansats fred "ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den pågældende under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme". Strafferammen er bøde eller fængsel op til to år.
Fordi skærpelsen er så ny, er der kun få sager, som er afgjort.
Avisen.dk har tidligere afdækket, at mere end hver tredje sagsbehandler i jobcentre har oplevet at de selv eller en kollega er blevet hængt ud offentligt i for eksempel læserbreve eller på sociale medier.
Henriette Sommer, der er en af de tre sagsbehandlere, er spændt på dommen, der falder mandag.
- Det er vigtigt, at retten sætter foden ned og viser, at vi som offentligt ansatte ikke skal finde os i hvad som helst. Hvis jeg taber den her retssag, er der lagt op til "wild west"-forhold for mig og mine kolleger fremover, siger Henriette Sommer til Avisen.dk.
Læs hele Henriettes historie her.
Hun meldte sin daværende klient til politiet på grundlag af nogle videoer og opslag han havde delt på sociale medier. Han beskyldte blandt andet Henriette Sommer og to andre navngivne sagsbehandlere for at lyve og bedrage, og delte det sammen med fotos fundet på sociale medier og information om de ansattes løn og uddannelse.
"Man skal kunne arbejde uden at blive chikaneret"
Sagen er en kamp mellem på den ene side svage borgeres ret til at ytre sig og kritisere offentligt ansatte, som de mener svigter i sagsbehandlingen, og på den anden side offentligt ansattes ret til at passe deres arbejde i fred.
Under retssagen har anklageren lagt vægt på mængden af indlæg fra borgeren, og argumenteret for, at de udstiller og krænker sagsbehandlerne, som nævnes ved navn. Selvom opslagene ikke var direkte henvendt til jobcenter-medarbejderne, var de delt på steder, hvor det var meningen, eller der i hvert fald var en stor sandsynlighed for, at sagsbehandlerne opdagede dem.
- Folk skal have lov at udføre deres arbejde uden at blive chikaneret, argumenterede anklageren blandt andet i den afsluttende procedure i retten.
Forinden havde en af de tre sagsbehandlere beskrevet, hvor ubehageligt det var for hende at se en video, hvor kontanthjælpsmodtageren Kim Osbøl gjorde nar af hende og nævnte hendes navn flere gange, florere på nettet.
- Jeg blev utilpas, og der gik en masse tanker gennem hovedet på mig, fortalte vidnet om videoen, der beskrives som hånende, nedladende og nedgørende.
Læs hele Kim Osbøls historie her.
Se her eksempler på chikane, som sagsbehandlere anonymt har angivet, at de har været ude for fra borgere på jobcentre. (Video fra november 2017) Artiklen fortsætter under videoen.
"Bistandsklienter har ikke selv valgt deres situation"
Under retssagen har den anklagede haft en del støtter med på sidelinjen i form af syge og arbejdsløse borgere.
For borgere, der er i klemme i systemet, er der nemlig også meget på spil i denne retssag.
Det handler ikke kun om, hvorvidt kontanthjælpsmodtager Kim Osbøl ender med at få en bøde, fængselsstraf eller blive frifundet, men om det principielle i sagen.
Hans forsvarer har i retten lagt vægt på, at borgere bør have ret til at kritisere myndighederne og den sagsbehandling, de er udsat for - dermed også de offentligt ansatte, der udfører den.
- Jeg kan godt forstå, at sagsbehandlerne føler, at de sidder på øretævernes holdeplads. Men de har selv valgt deres arbejde. Kim Osbøl og de andre bistandsklienter har ikke selv valgt deres situation, sagde forsvareren i sin afsluttende procedure.
Han understregede, at Kim Osbøl ikke har henvendt sig direkte til sagsbehandlerne, og at de billeder og oplysninger, han har delt, har været offentligt tilgængelige. For eksempel profilbilledet fra Henriette Sommers linked-in-profil.
Ikke en undskyldning, at man følger lovgivningen
Forud for dommen er Kim Osbøl parat til at anke sagen, hvis han ikke frifindes.
- Hvis jeg taber den her sag, tager jeg den videre til landsretten, siger Kim Osbøl til Avisen.dk.
Retten til at kritisere navngivne sagsbehandlere offentligt er vigtig, når man er fanget i et system, hvor klagemulighederne er svære og langtrukne, understreger han.
- Den enkelte sagsbehandler har et ansvar og kan ikke bare undskylde sig med, at han eller hun bare følger lovgivningen. Der er syge mennesker, som dør i det her system, siger han.
Kan godt forstå hans vrede mod systemet
Hans modpart i sagen og tidligere sagsbehandler, Henriette Sommer, kan sagtens forstå Kim Osbøls vrede og afmagt over for systemet.
Selvom hun håber på en dom, ønsker hun ikke at se ham i fængsel.
- Der er ikke nogen, der får noget ud af, at han kommer i fængsel. Jeg ønsker blot at retten trækker en streg i sandet og beskytter mig og mine kolleger. Jeg kan sagtens forstå, at Kim Osbøl er vred på systemet, for systemet er ikke altid elastisk nok til at rumme borgernes forskellige problematikker. Men han hev det ned på et personligt plan og fremstillede det som om, det er mig, der bestemmer, når jeg bare passer mit arbejde, siger hun til Avisen.dk, og fortsætter:
- Det er ikke mig, der har ansvaret for lovgivningen. Det har politikerne. Det er derfor, vi går ned og sætter krydser på en stemmeseddel hvert fjerde år.