Politikerne sejler under et "bekvemmelighedsflag", når de påpeger, at kommunerne stiller for mange krav til borgere, der vil have førtidspension. Det mener kommunaldirektøren i Struer Kommune.
Få borgerløn på dagsorden.
Sådan lyder den opfordring kommunaldirektør i Struer Kommune, Mads Gammelmark, sender til de nationale politikere.
Hans udmelding kommer i kølvandet på, at Struer Kommune har været ude i et stormvejr på baggrund af en konkret sag om sagsbehandlingen af en syg borger, der forsøger at blive indstillet til en førtidspension.
Sagen handler om den Parkinson-ramte Ulla Astrup fra Hjerms, der har været igennem et opslidende forløb med jobafklaring og udredning.
Foruden Parksinson lider den 61-årige kvinde også af den sjældne sygdom skoliose, der har gjort hendes ryg skæv. Hun har gennemgået operationer for at få rettet rygsøjlen op, men hendes tilstand er efterfølgende blot blevet forværret. Struer Kommune vil først afprøve alle muligheder for udredning, inden en førtidspension kan komme på tale.
Kommunaldirektør Mads Gammelmark står nu frem i bl.a. Avisen.dk og udtaler, at Ulla Astrup sandsynligvis vil få en førtidspension, men at processen er nødt til at blive fulgt til dørs først.
Læs mere: Kommunaldirektør er ikke i tvivl: "Ulla vil få førtidspension"
For kommunaldirektøren er det vigtigt, at alle muligheder er udtømt, inden der bliver givet en livslang førtidspension til syge borgere. Men samtidig giver han udtryk for en frustration over, at politikerne på Christiansborg gemmer sig bag "et bekvemmelighedsflag", som han kalder det.
- Vi har som samfund defineret, at lykken ligger i at arbejde, og det her er et produkt af den tanke, siger han om en socialpolitik, hvor formålet er, at borgere ikke skal ekskluderes fra arbejsdmarkedet.
Det var også intentionen bag reformen af førtidspension i 2012, som er til heftig debat i disse dag.
Læs mere: Ekspert: Ressourceforløb er en god idé, men...
- Den grimme side af det er, at enhver arbejdsevne skal prøves, og den pæne menneskelige side er, at man ikke skal ekskluderes fra et arbejdende fællesskab. Men måske skulle man kigge på, om man skal have lov til at tjekke ud af de her krav i form af at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og så samtidig sige nej til de rettigheder, der følger med ved at takke ja til en lavere ydelse, siger Mads Gammelmark og kommer med en opfordring til at diskutere borgerløn:
- Det er borgerlønsperspektivet, som jeg taler om. Det er man politisk set nødt til at tage stilling til, for folk taler om det og giver udtryk for, at de ønsker sig det, mener han.
Borgerløn er som udgangspunkt en ydelse, der gives til alle landets borgere uden nogen modkrav. Der har i Danmark ikke været nævnt konkrete beløb, men den gængse opfattelse er, at den ville være lavere end eksempelvis kontanthjælp. Til gengæld vil man som borger ikke blive afkrævet at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mere: Kæmpe forskelle i tildeling af pension: Kommuner anklages for kassetænkning
- Hvis man politisk ikke vil give borgerløn, og det er der ikke noget, der tyder på man vil, så kan det ikke nytte noget, at Folketinget falder over kommuner, som forvalter lovgivning, og siger, at man må ikke stille krav til hverken det ene eller andet for så samtidig sige, at hvis borgeren kan arbejde, så skal man. Det er det, jeg kalder et politisk bekvemmelighedsflag, som man i perioder sejler under. Det kan jo ikke nytte noget, siger Mads Gammelmark og understreger, at kommunen vinder stort set alle klager, der når frem til Ankestyrelsen:
- Jeg har ingen grund til at tro, at vi ikke kan finde ud af at læse en lov i Nordvestjylland.
Læs mere: Cheføkonom i Saxo Bank: Indfør borgerløn i Danmark