To ud af tre stressramte københavnere, der har deltaget i et forløb på kommunens stressklinikker, er kommet tættere på arbejdsmarkedet eller har formået at holde fast i deres arbejde eller uddannelse.
Samtidig har deltagerne i stressforløbene oplevet, at deres stress er faldet markant. Fra et tårnhøjt udgangspunkt, der lå langt over grænsen for det behandlingskrævende, er deres gennemsnitlige stressniveau røget ned i nærheden af gennemsnittet for normalbefolkningen og et stykke under grænsen for, hvad der kræver behandling.
De har også fået en bedre søvn, færre depressioner og oplever en generelt bedre livskvalitet.
Det viser en ny evaluering af de tilbud om kurser i at håndtere stress, som Københavns Kommune som den første kommune i landet begyndte at tilbyde sine borgere i 2015. I evalueringen har man set på, hvordan det er gået de borgere, som deltog i stressforløb i 2015 og 2016.
Sara er en af dem, der har fået hjælp. Læs hendes historie her.
Mental sundhed er en god forretning
Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Nina Thomsen (SF), som tog initiativ til stressforløbene, er yderst tilfreds.
Hun mener, at vi i Danmark har haft en tendens til at overse, at vores mentale helbred er mindst lige så vigtigt som vores fysiske helbred. Evalueringen viser, at det kan være en god investering at arbejde med mental sundhed, påpeger Ninna Thomsen.
- I mange år har vi først arbejdet med psykisk sygdom, når folk har fået en diagnose. Det er jo himmelråbende tåbeligt. Tallene i evalueringen indikerer, at vi ved at hjælpe borgerne med at tackle deres stress, samtidig hjælper dem med at komme tættere på et job eller undgå sygemeldinger. Ellers udvikler det sig ofte til langtidssygemelding eller decideret arbejdsløshed, når folk går ned med flaget på grund af stress, siger Ninna Thomsen.
Quick fix virker ikke
Blandt deltagerne er andelen af beskæftigede steget fra 32 procent ved forløbets start til 41 procent tre måneder efter endt stressforløb. Andelen af beskæftigede, der modtager sygedagpenge, er faldet fra 24 procent ved forløbets start til 10 procent tre måneder efter endt forløb.
26 procent af deltagerne har efter stressforløbet bevæget sig i det, evalueringen karakteriserer som ’positiv’ retning i forhold til beskæftigelse og selvforsørgelse. Yderligere 37 procent har formået at fastholde enten job, uddannelse eller forblive selvforsørgende.
Men der er også otte procent, som har bevæget sig i ’negativ’ retning og mistet deres arbejde eller er kommet på sygedagpenge.
- Der er ikke noget quick fix, når det kommer til stress. Det er en proces, der tager tid, siger Ninna Thomsen.
Kommet for at blive
Stressforløbene strækker sig over tre timer ugentligt i ni uger og består blandt andet af psykologhjælp, samtaler, mindfulness og oplæring i meditationsteknikker. Det har krævet stress af et vist omfang og en henvisning fra en læge at blive visiteret til et forløb.
I 2015 blev knap 250 borgere tilbudt et forløb. På grund af stor efterspørgsel og venteliste blev kapaciteten øget i 2016, hvor omkring 660 startede på et stressforløb. Stressforløbene koster årligt kommunen 12,5 millioner kroner, hvoraf de 5 millioner kroner skyldes en ekstrabevilling, som udløber ved udgangen af 2020.
Selvom det er op til den nye borgerrepræsentation at beslutte stresstilbuddets fremtid, tvivler Nina Thomsen ikke på, at det er kommet for at blive.
- Aalborg arbejder også med stressforløb, og det vil sige, at de findes i to af landets største kommuner. Skuer man fem år frem i tiden vil der være mange kommuner, som har lavet et tilbud, som ligner det her. Jeg tror, man vil begynde at tænke den mentale sundhed meget mere ind i det kommunale arbejde, forudser hun.
Svært at gøre op med social ulighed
For Ninna Thomsen er det vigtigt, at stressforløbene kan være med til rette op på den sociale skævhed i sundhed. Men her viser evalueringen, at der fortsat er noget at arbejde med.
Blandt andet har det vist sig svært at få fat i stressramte borgere med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal der rettes op på i et udviklingsarbejde, der inddrager kommunens jobcentre.
- Vi laver ikke kun forløb, hvor du selv skal opdage, at tilbuddet er der. Vi skal også have dem i tale, der har færre ressourcer, siger Ninna Thomsen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.