Harun er sygeplejerske og arbejder lige nu på Rigshospitalets Neonatalklinik.
Han har syv års erfaringer inden for sygeplejen. Han har tidligere arbejdet som både som sosu-hjælper og sosu-assistent og været ansat på plejehjemme, hjemmepleje samt på social psykiatriske bosteder.
Harun har også arbejdet frivilligt som rådgiver om HIV-Aids hos LGBT foreningen i København, og været bestyrelsesmedlem i FN Malmø afdelingen i et år for sætte fokus på miljø og fattigdom i Afrika.
Harun vil blogge med udgangspunkt i sin hverdag som sygeplejerske, og som tidligere asylansøger, der har været igennem systemet, vil han også skrive indlæg om integration af indvandrere og flytninge.
INDTIL NU har politikerne kunnet gå på pension allerede fra efterlønsalderen fremfor at vente på pensionsalderen. Det system har de nu lavet om på, så politikerne også går på pension, når de har den samme alder som alle os andre.
Man kan glæde sig over, at der endelig er kommet lidt retfærdighed over dette system, fordi politikerne nu også skal yde deres, indtil de ikke kan mere - dog er der stadig gråzoner, der ikke tales meget om.
I takt med denne ændring fulgte også en debat om, at man igen ville sætte pensionsalderen op for almindelige danskere. Forskellen mellem ændringerne i politikernes og vores pensionsalder er dog meget bemærkelsesværdig. Ændringen for vores pension skal virke med tilbagevirkende kraft, hvorimod deres skal virke fremover.
MEN DET vigtige ved denne ændring er også, at ministre og folketingsmedlemmerne fortsat skal kunne gå på livslang pension fem-syv år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder mod at få reduceret deres månedlige pensionsudbetalingen varigt. Det vil sige, at imens almindelig danskere skal gennemgå et umuligt system for førtidspension, skal politikerne kunne købe sig til det.
Når der træffes beslutninger på Christiansborg, som vedrører deres løn og pension, er det meget mærkværdig at se, hvor omhyggelige de er og har gennemtænkt det ned til mindste detalje. Men interessant er det, at når der er tale om almindelig danskernes pension, så er det altid nemt at træffe beslutninger.
Vi får at vide, at almindelige danskere også har ret til at søge om førtidspension, dog er proceduren, sagsbehandling samt de arbejdsprøvninger, man gennemgår, oftest meget tunge. Vi har i årevis hørt flere historier om, hvordan danskere bliver behandlet og modargumenteret på trods af smerter og lægeerklæringer, der viser, at de ikke kan mere.
DERFOR SYNES jeg, at det er uretfærdigt, at imens politikerne og ministre får lov til at betale sig fra en førtidspension, så skal vi almindelige danskere sendes rundt fra læge til læge og blive belastet både mentalt og fysisk.
Som nyuddannet sygeplejerske tjener man i dag mellem 300-360.000 kroner om året.
En sygeplejerske vil alligevel ikke kunne købe til sig en førtidspension, når lønnen i forvejen er knap.
Men et folketingsmedlem eller en minister har selvfølgelig råd, når deres løn varierer mellem 685.000 kroner og 1.465.000 kroner om året.
Men når sygeplejersken, der løber syv timer ud af en otte timers vagt, eller skraldemanden, der har arbejdet i kulden for holde gaderne rene, alligevel ikke får samme pensionsordning, kan de så ikke bede om bedre arbejdsforhold og vilkår, hvis de igen skal tvinges til at arbejde et halvt år ekstra?
I EN arbejdsmiljøundersøgelse, som Dansk Sygeplejeråd har lavet i 2015, er konklusionen, at 35 procent af sygeplejerskerne i 2015 følte sig stressede, sidst de var på arbejde. I 2012 var tallet kun 29 procent Det er en statistisk signifikant stigning.
Er det ikke et urealistisk og skræmmende mareridt at tale om forhøjet pensionsalder, når sygeplejersker går ned med depression, stress og ikke får lov til at give den pleje og behandling, som patienten har ret til at kræve, fordi der ikke er tid til det?
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.