VI ER mange, der har set frem til, at evalueringen af ressourceforløbene kommer i gang igen, efter processen er blevet sat i stå, fordi regeringen har skiftet ud på beskæftigelsesministerposten.
I Alternativet nærer vi endda et spagt håb om, at forligskredsen vil justere førtidspensions- og fleksjobreformen således, at så mange syge og udsatte borgere ikke længere skal parkeres på uværdige ressourceforløb med jobprøvninger og sengepraktikker på ubestemt tid.
Derfor er det glædeligt, at forligspartierne genoptager evalueringen af reformen her i februar med den nye beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), for bordenden.
Men spørgsmålet er, om forligspartierne har viljen til at justere de uværdige forhold, som en del af resurseforløbene byder udsatte danskere? Har forligskredsen modet til at justere reformen, så det kun er mennesker, der rent faktisk har glæde af det, der skal i ressourceforløb og jobprøvninger? Alt andet giver ikke mening.
I ALTERNATIVET har vi en konstruktiv tilgang til politik, så forligspartierne skal i hvert fald ikke mangle ideer til at justere den konkrete lovgivning. Derfor var vi gennem Facebook spurgt de, der er direkte eller indirekte berørt af ressourseforløbene, hvilke gode ideer, de har til at justere reformen, så reformens sociale slagside kan rettes op.
Det endte med ”10 Gode Bud til et bedre ressourceforløb”, som vi sender til forligspartierne bag førtidspensions- og fleksjobreformen, nemlig Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, Konservative og Venstre.
De 10 bud lyder sådan her:
- Lægefaglige udtalelser skal respekteres
- Udgiften for de sociale ydelser bør overgå til staten, så kommunen ikke kan lave "kassetænkning"
- Indfør en maksimal længde på X-antal år for det samlede afklaringsforløb (fra sygemelding til afsluttet udredning)
- Indfør en grænse for et maksimalt antal arbejdsprøvninger
- Forældelsesfristen for lægefaglige udtalelser skal afskaffes, når diagnosen er en stationær eller progressiv sygdom
- Et afsluttet ressourceforløb skal resultere i en slutudredning, der leder til fleksjob eller førtidspension
- Indfør en nedre grænse i restarbejdsevne for deltagere i ressourceforløb
- Underbyg borgerens sociale retssikkerhed, så borgerens rettigheder er udgangspunktet for god sagsbehandling
- Gør brugen af en midlertidig pension gældende i de tilfælde, hvor borgerens helbredstilstand er særligt udfordret
- Ressourceforløb skal være frivilligt og baseres på tilbud, ikke som tvang med sanktioner
MED DISSE 10 bud samt mange andre gode forslag til forbedring af ressourceforløbene, stillet af både borgere, fageksperter og politiske partier, må vi gå ud fra, at det ikke er ideer og politiske redskaber, forligskredsen mangler.
Men er viljen så til stede? Det er det store spørgsmål. Det har krævet et meget stort folkeligt og politisk pres at nå så langt, at den daværende minister overhovedet begyndte at indrømme, at ressourceforløbene slet ikke virker efter hensigten.
Protesterne mod ressourceforløbene er kommet fra tusinder af borgere via utallige grupperinger på de sociale medier. Der har været en lang række demonstrationer mod forløbene og masser af historier i pressen om sengepraktikker og borgere, der bare blev dårligere og dårligere på utallige arbejdsprøvninger.
På Christiansborg har Alternativet og Enhedslisten vel efterhånden indkaldt til mere end ti samråd, hvor de skiftende ministre har måttet stå på mål for de ulykkelige menneskelige konsekvenser af ressourceforløb og jobprøvninger.
VI HÅBER, at forligspartierne lader sig inspirere af facebookbrugernes forslag, nu da evalueringen genoptages, og at de selv løser en bunden opgave, nemlig at finde økonomien til at justere reformen.
Den nye førtidspensions- og fleksjobreform fra 2012/13 var en justering af den forrige reform, og det betød en milliardbesparelse.
De penge er for længst investeret i andre formål, og da det er dyrere at sende folk på førtidspension end at parkere dem i ressourceforløb på kontanthjælp, så koster det millioner af kroner, hvis de berørte borgere skal have den førtidspension, som deres situation berettiger dem til.
Samme økonomiske forhold er skyld i den kassetænkning, der tilsyneladende motiverer nogle kommuner til at beholde syge og skadede mennesker på kontanthjælp i stedet for at give dem deres førtidspension.
SOM SAGT, så nærer vi i Alternativet et spagt håb om, at det lykkes forligskredsen at finde viljen, redskaberne og pengene til at sikre, at de mest syge og plagede borgere, der findes i Danmark, ikke længere skal parkeres på ubestemt tid i en uværdig livssituation.
Og hvis nogen af forligsparterne tror, at opgaven kan løses med en pamflet eller andre enkle kneb, så tager de fejl. Mit bud er, at hvis der ikke findes en værdig løsning på problemerne med ressourceforløbene, så vil protesterne mangedobles både på de sociale medier, på gaden og på Christiansborg.
Alternativet vil i hvert fald gøre alt, hvad vi kan for at lægge pres på forligspartierne indtil dette kapitel om uværdig behandling af Danmarks mest udsatte mennesker er skrevet helt til ende.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning.
Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier,
så send en mail til tip@avisen.dk.
Om Torsten Gejl
Torsten Gejl er 52 år og bor på Djursland sammen med sin kæreste og deres to børn. Han er direktør for en virksomhed, han selv har skabt. Virksomheden har fire ansatte og giver mennesker papir på det, de lærer udenfor skolen. Torsten Gejl har været med til at grundlægge og bygge Alternativet som politisk parti og som folkelig bevægelse. I dag er han partiets arbejdsmarkeds-, beskæftigelses-, social og indenrigsordfører. Torsten Gejl vil blogge mod de reformer og økonomiske strømninger i samfundet, der skaber ulighed og fratager mange borgere mulighed for at leve værdige og anstændige liv. Han skriver for de visioner og håb, der har tillid til at mennesker gerne vil bidrage til fællesskabet og dermed sigter på, at alle kan få del i fællesskabet.