I et kvart århundrede har danske politikere veget uden om et af største problemer herhjemme. Det, der startede som en stress-bølge, har i mellemtiden udviklet sig til en stress-tsunami. Den ødelægger mennesker og koster helt unødvendigt milliarder af kroner ifølge stress-ekspert Thomas Milsted.
Det er direkte forargeligt, at politikere går rundt om den varme grød, pointerer Thomas Milsted.
- Stress er en konsekvens af en for hård arbejdsbyrde og for højt arbejdstempo. Det er så simpelt at få det stress-niveau ned. Det er så simpelt, at det gør helt ondt, og politikerne kan ikke blive ved med at skyde ansvaret fra sig, siger Thomas Milsted til Avisen.dk.
Problemet med mange politikere er, at deres ego skygger for solidariteten med befolkningen.
Skåret ind til benet kan stress ifølge ham bekæmpes på en hvilken som helst arbejdsplads – om det er et slagteri, jobcenter, hospital eller medicinalfabrik – ved at få ressourcer og arbejdsmængde til at passe sammen.
Tempo og byrde skal passe med ressourcer
- Hvis du skal undgå stress, koster det. Det der pis med forebyggelse og trivselstiltag og lange diskussionsklubber om at skabe et godt arbejdsmiljø nytter ikke, hvis vi ikke taler om, at arbejdstempo og arbejdsbyrde skal passe med ressourcerne, fastslår han.
Når sosu'er, pædagoger, smede og andre lønmodtagere hver dag er stress-syge, illustrerer det ifølge Thomas Milsted, at vi har skabt et arbejdsmarked i strid med den menneskelige organisme.
Ifølge Thomas Milsted har vores krav om hele tiden at præstere, være effektive og omstillingsparate allerede tabt de bageste, der enten er på overførselsindkomst eller sygemeldte, fordi de ikke kan klare mosten.
Derudover begynder de såkaldte robuste medarbejdere nu også at smelte ned, fordi krav og tempo er for højt, og fordi alle på arbejdsmarkedet skal løfte tonstunge opgaver.
- Vi troede, at vi kunne klare alt, men intet menneske kan klare alt, konstaterer han.
Fiks bremserne og undgå ulykker
Stress-eksperten er ved at være træt af, at politikere og arbejdsgivere tørrer stress-problemer af på den enkelte og sender dem på diverse dyre kurser i stedet for at ændre på fundamentale strukturer. Han sammenligner med alle de ulykker, som en bil med defekte bremser kan forårsage:
- Hvis du anerkender, at bremserne ikke fungerer i din bil, så fiks dem. I stedet for at sende medarbejderne på kursus i at lære at køre efter de nye forhold. Det er bare ikke trygt. Men det er det, som politikere og arbejdsgivere ustandseligt gør, fordi de ikke vil ændre på strukturer og tilføre flere ressourcer, beklager han.
Men har politikerne ikke også et ansvar for at være økonomisk fornuftige og ikke ødsle skatteborgernes penge væk?
- Jo, men så kunne de jo starte med at gå forrest selv og sige, at den pensionsalder, der gælder for andre, også gælder dem. Og at deres lønninger og frynsegoder bliver rimelige, for så hårdtarbejdende er politikerne altså heller ikke. De kunne gå foran, siger han.
Folk skal kunne ånde
For første gang i Danmarkshistorien ser vi, at folk er gået ned med stress, før de begynder deres første job.
Problemet med mange politikere er, at deres ego skygger for solidariteten med befolkningen, mener Thomas Milsted.
- Det er et kæmpe problem. Havde politikeren den fuldstændige af hjertet rene solidaritet med befolkningen, ville han også skabe nogle strukturer på arbejdsmarkedet, hvor folk kunne ånde og leve uden at få stress, depressioner og angst, siger han.
Den hårde dom over politikerne kommer på trods af, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har sat to skibe i søen for at bekæmpe stress.
Dels har ministeriet nedsat et ekspertudvalg, der er i gang med at kulegrave arbejdsmiljøet og til efteråret skal komme med anbefalinger til fremtidens indsats på området.
Tænk sig, at ministre stiller sig op på et pressemøde og fortæller, at nu holder et nationalt stresspanel tre møder af to timer.
Derudover har Troels Lund Poulsen sammen med fem andre ministre nedsat et nyt nationalt stresspanel, der skal sætte fokus på stress, der ifølge regeringen »skal løses bredt og gennem dialog på tværs af en række samfundsområder«.
25 procent af danskerne var ifølge den seneste Nationale Sundhedsprofil stressede i 2017, lød det ved præsentationen af panelet. Det er en stigning fra 21 procent i 2010.
Thomas Milsted har arbejdet med stress, arbejdsglæde og arbejdsliv i to årtier. Han har været leder af Center for Stress og Trivsel og stået i spidsen for Stresstænketanken. Nu holder han foredrag om stress og udvikler modeller og forslag til at skabe og vedligeholde trivslen på danske arbejdspladser. Forfatter til flere bøger om stress. Foto: Gitte Redder, Avisen.dk
Thomas Milsted undrer sig højlydt over, at regeringen nedsætter et stresspanel med 11 eksperter, herunder en operasanger, men uden at der er en eneste repræsentant fra fagbevægelsen eller en eneste forsker fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
- Tænk sig, at ministre stiller sig op på et pressemøde og fortæller, at nu holder et nationalt stresspanel tre møder af to timer. I de her effektiviseringtider, hvor regeringen hele tiden lader forstå, at der skal strammes op, bruger man en række ministre til at præsentere et show, der skal vise, at man er opmærksom på udfordringerne med stress, siger han og ryster på hovedet.
Luk forskningscenter og spar millioner
- Vi har brugt sindssygt mange millioner på at forske i stress, så det undrer mig, at man ikke lytter til forskerne og deres resultater. Men politikerne er åbenbart træt af ekspertvældet, og så kunne man jo lige så godt bare nedlægge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og spare pengene, siger han med arrig sarkasme i både blik og stemme.
- Jeg ved ikke, hvad panelet skal gøre godt for i forhold til at løse stress-problemet. For vi har jo forskningen og løsningerne, siger han.
Thomas Milsted kan frygte, at stresspanelet kommer med en masse individuelle tiltag, hvor de vil bede danskerne om at slukke mobiltelefonen, ikke bevarer mails i ferien og meget mere.
- Men stress er ikke individets problem, det er en strukturel problematik. Det er arbejdspladsen, der skal løse det, og det er arbejdsgiverne, der med deres ledelsesret skal opstille nogle rammer, så folk ikke får stress-nedbrud.
- Du skal som arbejdsgiver simpelthen skabe nogle ordentlige arbejdsvilkår. I dag har det ingen konsekvenser, hvis en medarbejder smelter ned på grund af stress, siger han.
Lovgivning nødvendig
Det psykiske arbejdsmiljø skal reguleres med lovgivning, og der bør ifølge Thomas Milsted være en strafferamme og bøder til de arbejdsgivere, der lader hånt om medarbejdernes mentale sikkerhed.
- Hvis en medarbejder får stress på en arbejdsplads, er det ikke medarbejderen, der skal bevise, at det er arbejdspladsens skyld. Så er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at det ikke er hans skyld. Bevisbyrden skal ligge hos arbejdsgiveren.
- Medarbejderen er cyklisten i enhver henseende, for det er arbejdsgiveren, der sidder ved det store rat – og her handler det både om rat og retten til at styre tingene, siger han.
Thomas Milsted håber, at ekspertudvalget skeler over Øresund til Sverige. Her er der lovgivning, som forpligter arbejdsgiverne til at undgå stress.
- Vi slipper ikke udenom lovgivning, hvis vi vil have bugt med stress, fastslår han og noterer, at vi ikke blive ved med at skiftes mellem dundertale og søde opfordringer til arbejdsgiverne om at gøre noget ved stress eller med at blive ved med at give den enkelte ansvaret.
Sprøjtegifte reguleres ved lov
- Ligesom der kun er en måde stoppe sprøjtegifte i landbruget på, nemlig ved at regulere mængden ved lov, er det kun lovgivning, der kan sikre arbejdsmiljøet, siger han.
Håbet er, at ekspertudvalget lægger op til lovgivning, og at Folketinget lytter og ikke hælder anbefalingerne ned ad brættet som man gjorde, da Arbejdslivskommissionen i sin tid kom med anbefalinger.
Hvad bliver konsekvensen, hvis ekspertudvalget og stresspanelet ikke får vendt udviklingen?
- Det her kommer ikke til at fortsætte. Den næste generation af medarbejdere kommer ind på arbejdsmarkedet med en langt større sårbarhed. For første gang i danmarkshistorien ser vi, at folk er gået ned med stress, før de begynder deres første job, siger han og henviser til, at unge har nedture på gymnasiet eller universitetet.
Når først du har været nede i rendestenen, har du ikke lyst til at ligge der igen.
- Plus at de unge ikke finder sig i noget. Så der vil komme en langt større bevidsthed om nødvendigheden af at sige fra mere end nødvendigheden af at passe ind, mener han.
Går ikke tilbage i en mørk gyde
Og ifølge Thomas Milsted vil arbejdsgiverne være nødt til at tage bestik af det. Når folk har været nede med stress, og det gælder både yngre og ældre, er de meget bevidste om, hvad de skal holde sig fra.
- Når du bliver overfaldet i en mørk gyde, tænker du dig om, før du går ind i gyden igen. Når først du har været nede i rendestenen, har du ikke lyst til at ligge der igen.
- Folk med stress-nedbrud er ikke mere robuste, men de har i hvert fald udviklet en styrke til at sige, at de ikke vil det igen. De vil finde en anden arbejdsplads med mindre risiko for at blive stressramte, betoner han.
Så hvis man som virksomhed vil holde på medarbejderne, tipper Thomas Milsted, at arbejdsmiljøet får den allerstørste betydning.
- Arbejdsgiverne bliver nødt til at lokke med et godt arbejdsmiljø, for det bliver væsentligere end lønnen, mener han.