Man skal tænke sig alvorligt om, før man melder sig syg med stress i længere tid end 14 dage. Sådan lyder advarslen fra ledende arbejdspsykolog Pia Ryom.
Stress er en epidemi og folkesygdom, der knækker danskere på stribe, har det i de senere år lydt fra politikere, psykologer og faglige organisationer.
Ifølge Stressforeningen sygemelder 35.000 danskere sig hver dag med stress, men det kan sagtens gøre mere skade end gavn. Ledende arbejdspsykolog ved Aalborg Universitetshospital, Pia Ryom, advarer nemlig mod, at man sygemelder sig i lang tid med stress.
- Sygemeldinger for stress er kontraproduktive efter en måned. Man skal tænke sig alvorligt om, før man sygemelder sig i længere tid end 14 dage, siger hun og uddyber:
- Vi har stress, angst og depression. Og der er stress den mindst alvorlige. Hvis du har en depression, skal du sygemeldes i tre måneder, vil jeg sige. Men i forhold stress så har de her lange sygemeldinger ofte den modsatte effekt af det ønskede. Efter to-tre uger ender personen med overhovedet ikke at have gavn af sygemeldingen, siger Pia Ryom på baggrund af egne erfaringer og resultater fra psykiaterne Jesper Karle og Lars Aakerlunds bog Tag på arbejde – fra sygemelding til samarbejde.
Dermed punkterer Pia Ryom myter som, at en stress-sygemelding skal vare lige så lang tid som det stressede forløb. Eller at man hellere skal vende for sent end for tidligt tilbage til sit arbejde.
- Det lyder jo decideret frygteligt. Mange af de her folk har jo været stressede i flere år. Prøv at forestil dig at være sygemeldt i flere år? Så er der en stor chance for, at man ryger helt ud af arbejdsmarkedet, og det er heller ikke godt for noget, siger hun.
Fit for fight
Ifølge arbejdspsykologen er de lange sygemeldinger skadelige af flere årsager. Dels er der medarbejderens egne forventninger til sig selv, tvivlen om hvorvidt kollegerne kan klare jobbet, frygten for genkomsten på arbejdet og lignende. Den bekymring nager ifølge Pia Ryom og kommer til at forværre stressen, hvis den ligger og ulmer i lang tid.
Derudover forventer arbejdspladserne også, at en lang sygemelding resulterer i, at chefen forventer, at du er fuldstændig tip top, når du vender tilbage.
- Med de lange sygemeldinger oplever vi også en arbejdsplads, der forventer, at når medarbejderen kommer tilbage, så er personen også fit for fight. Samtidig oplever vi, at arbejdspladser negligerer forebygningen og kompenserer med sygemeldinger. Begge dele er særdeles uhensigtsmæssigt, konstaterer Pia Ryom.
I stedet peger hun på det ideelle stressforløb som en kort sygemelding, hvor medarbejderen vender tilbage på arbejdspladsen til meget "nemme og simple arbejdsopgaver". Muligvis på nedsat tid samtidig.
Derudover forklarer Pia Ryom, at det er normalt at få stress-symptomer igen, når man vender tilbage på jobbet, men at det gælder uanset, om man har været sygemeldt i en uge eller et år.
Fagboss: Rigtig interessant
I fagbevægelsen har hovedorganisationen FTF i år særligt fokus på stress, og der modtager formand Bente Sorgenfrey arbejdspsykologens budskab med interesse.
Tidligere i år kunne Avisen.dk skrive, at FTF'ere som sygeplejersker og skolelærere er nogle af de allermest stressede i Danmark, og at hele 22 procent af forbundets 450.000 medlemmer var stressede enten ofte eller hele tiden.
Ny rapport: Stressbombe under offentligt ansatte
- Jeg synes da, det lyder rigtig interessant, hvis der er ny viden og nye erfaringer i forhold til, hvilke sygemeldinger som er gavnlige for medarbejderne. Vi har jo ingen interesse i, at vores medlemmer skal være sygemeldte i længere tid og miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, siger Bente Sorgenfrey til Avisen.dk.
Samtidig understreger Bente Sorgenfrey, at det må og skal være lægelige vurderinger, som ligger til grund for sygemeldingerne. Uanset hvor lange de er:
- Det er altid godt at være sygemeldt så kort tid som muligt, men det må jo komme an på en lægelig vurdering. Det må hverken være medarbejderen eller lederen, der bestemmer det. De lange sygemeldinger, vi ser, er jo i høj grad lægelige vurderinger.