Regeringens stresspanel er trukket i arbejdstøjet. På tirsdag 23. oktober holder Det nationale stresspanel sit andet møde, og denne gang er arbejdsrelateret stress på dagsordenen.
Og i begyndelsen af 2019 vil stresspanelet afslutte et halvt års arbejde med at præsentere 12 konkrete anbefalinger til danskerne, så vi bedre kan forebygge og reduceres stress i samfundet.
Dermed kan danskerne få en slags stresspyramide og en stribe råd, der akkurat som kostrådene skal hjælpe os til at blive sundere.
Formanden for Det nationale stresspanel, Anette Prehn, pointerer, at ambitionen er, at de 12 anbefalinger til at undgå stress vil være korte og let forståelige.
- Kostrådene er formuleret meget korte, og vi kan alle sammen huske, at vi skal spise grønt hver dag. Helt så korte bliver vores stress-råd nok ikke, men det bliver konkrete råd til at handle, og det har vi til fælles med kostpyramiden, siger hun.
Råd skal ramme bredt og have effekt
Anette Prehn fremhæver, at de 12 anbefalinger vil rette sig mod arbejdspladser, studiemiljøer, familier og andre fællesskaber samt naturligvis det enkelte menneske.
- Jeg vil lægge hovedet på blokken på, at de 12 råd, vi kommer med, både bliver meningsfulde for sosu-assistenten, skolelæreren, ingeniøren og industriarbejderen, siger hun og noterer, at hun i sit arbejde som forfatter og underviser forsøger at formidle viden så jordnært og tilgængeligt, at alle uanset faggruppe, uddannelse og alder får gavn af det.
Endelig pointerer Anette Prehn, at der ikke bliver lagt op til lange komplicerede processer som opfølgning på stresspanelets anbefalinger.
- Jeg vil hellere foreslå noget, der er et lille skru med en relativ stor effekt end noget, der tager tre regeringer at få gennemført i praksis, fastslår Anette Prehn, der er sociolog og forfatter til en stribe bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil og mental sundhed.
Formål:
Stresspanelet skal skabe debat og bevidsthed i befolkningen, så færre oplever stress. Stresspanelet skal skabe bredt fokus på centrale samfundstendenser, som kan bidtage til forhøjet stressniveau i samtundet, og den enkelte samt familiens mulighed for at håndtere disse med henblik på at forebygge og reducere stress i samfundet. Samtidig skal vidensgrundlaget om stress styrkes ved at skabe et overblik over viden om stress på tværs af sektorer.
Opgaver:
Løbende engagere danskerne og øge bevidstheden i befolkningen om, hvad stress er, herunder forskellen mellem kort og langvarig stress, og hvordan hver enkelt borger og familien kan tage ansvar for, at færre bliver ramt af stress.
Rådgive regeringen om mulige tiltag, der kan skabe bredt fokus på centrale samfundstendenser, som kan bidrage til et forhøjet stressniveau i samfundet, og den enkeltes samt familiens mulighed for at håndtere disse med henblik på at forebygge og reducere stress i samfundet, således borgernes tilknytning til hverdagen kan fastholdes (fx. familien, arbejde og uddannelse). Forslagene skal afgrænse sig fra at være af reguleringsmæssig karakter og omhandle forhold, som aftales af arbejdsmarkedets parter, herunder arbejdstid, timebank, fridage, orlov mv.
Stresspanelet holdt sit første møde i september. Tirsdag 23. oktober er der møde med fokus på arbejdsrelateret stress, og derudover er der planlagt to møder i hhv. november og december.
Panelet vil gerne inddrage hele Danmark i arbejdet, og har sendt invitationer ud til en lang række organisationer og foreninger. Invitationen kan findes på Sundhedsministeriets hjemmeside. Foreløbig har knap 50 aktører og privatpersoner sendt konkrete forslag.
Stresspanelets arbejde skal være færdigt i begyndelsen af 2019.
Kilde: Kommissorium for Nationalt Stresspanel samt www.sum.dk
UDVID 
Stresspanelet blev præsenteret i juni 2018. På et pressemøde slog blandt andre beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fast, at stress er et alvorligt samfundsproblem, og at stress kan ramme os alle.
- Vi har behov for bredt funderede løsninger, for stress og stigende psykisk mistrivsel løses ikke bare med et knips på Christiansborg, lød det fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Udover Anette Prehn som formand består panelet af blandt andre den kendte hjerneforsker Peter Lund Madsen og direktør i Hartmanns Anne-Mette Ravn.
Men stresspanelet fik en hård medfart i medierne, da sammensætningen blev kendt. For hvor var alle arbejdsmiljø- og stressforskerne fra Det Nationale Center for Arbejdsmiljø og universiteterne og alle de eksperter, der på den ene eller anden måde har indgående viden om stress?
Panelet er en hån
Forfatter og stress-ekspert Thomas Milsted er en af kritikerne af stresspanelet.
- Det er en hån, at der ikke sidder egentlige stresseksperter i det panel, og jeg finder det besynderligt, at regeringen ikke vil bruge den virkelig stærke kapacitet vi har på arbejdsmiljøforskningen herhjemme, siger han.
Også panelets stramme tidsplan er ifølge Thomas Milsted en hån mod seriøst arbejde omkring en af nutidens største sundhedsudfordringer.
- Der er noget galt, når man kan slippe af sted med at nedsætte et panel, der på under en håndfuld møder skal løse stress-gåden og komme med brugbare råd, mener han.
Thomas Milsted frygter, at panelet mangler kendskab til pres, krav og vilkår på arbejdspladserne, og at der er risiko for, at panelets anbefalinger vil rette sig mod, hvad den enkelte selv kan gøre i stedet for at ændre på de organisatoriske rammer.
Kan opfinde den dybe tallerken igen
- Det kan være godt nok at pege på, at folk skal huske at restituere og få deres nattesøvn, slukke mobiltelefonen og være off-line. Der er ikke noget galt med sådan nogle råd om noget telefonhalløj og sociale medier, men det kan bare ikke stå alene, siger han og understreger vigtigheden af at komme væk fra, at individet har ansvaret for stress.
Thomas Milsted tager hatten af for, at stresspanelet har sendt invitationer ud til en bred skare af organisationer for at få deres forslag til at løse stress-problemerne.
- Men vi risikerer, at panelet kommer med nogle råd, der ikke for alvor rykker. Fordi de ikke er eksperter, vil de synes, at de har opfundet den dybe tallerken, men jeg kan være bekymret for, at vi har set den dybe tallerken tidligere, fastslår han.
Fordel med forskellige indfaldsvinkler
Avisen.dk har talt med flere medlemmer af stresspanelet, der medgiver, at det er en udfordring, at der kun er et lille halvt år og fire møder til et komplekst arbejde.
Lektor på Roskilde Universitet, Trine Wulf-Andersen, der er med i panelet, kan godt forstå dele af kritikken for både tidsrammen og sammensætningen betyder da noget.
- Men vi er alle sammen optaget af, at der er et fornuftigt vidensgrundlag under de 12 anbefalinger, som vi kommer med. Og det kan bidrage til at udvide blikket på stress-problematikken, at vi kommer med forskellige indfaldsvinkler, siger hun og henviser til, at panelet inviterer eksperter på stress og arbejdsmiljø ind undervejs for også at inddrage deres viden.
Finder huller i osten
Formand Anette Prehn tager kritikken fra blandt andre Thomas Milsted i stiv arm og noterer, at de seks ministre tydeligvis vil noget andet end at samle stressforskere i panelet.
- Vi har masser af viden om stress i dag. Det gode spørgsmål er: Hvilke konkrete handlinger vil rent faktisk gøre en god forskel? Jeg forventer, at de personer, der bruger deres gode begavelse og offentlige taletid på at finde huller i osten i forhold til panelets sammensætning vil vise os, at de også evner at bruge begavelsen på at bidrage til arbejdet med at identificere de allervigtigste handlinger, siger hun og tilføjer, at stresspanelets indbakke er åben til og med 15. november.
Anette Prehn slår fast, at man i panelet er meget opmærksomme på ikke at gøre stress til et individuelt problem.
Formand Anette Prehn, sociolog, foredragsholder og forfatter til bøger om hjernes spilleregler og betydningen for socialt samspil og mental sundhed. I næste uge udkommer hendes nye bog 'Flip. Hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede'.
Peter Lund Madsen, hjerneforsker, speciallæge i psykiatri og forfatter.
Anne-Mette Ravn, administrerende direktør i Hartmanns. Virksomheden har ligget i top 10 over Danmarks bedste arbejdspladser blandt andet med fokus på stress og flydende arbejdsliv.
Imran Rashid, dansk-pakistansk læge, IT-iværksætter og debattør.
Christian Mogensen, projektleder Center for digital pædagogik.
Marianne Breds Geoffrey, speciallæge i psykiatri og forfatter.
Thomas Braun, direktør for Studenterrådgivningen.
Trine Wulf-Andersen, lektor på RUC og i spidsen for forskningsprojekt om unges identitetsprocesser og fællesskaber på videregående uddannelser.
Mikkel Baastrup, direktør i entrepenørvirksomheden B. Nygaard Sørensen.
Sarah Wessmann Olsen, frivilligkoordinator Det Sociale Netværk.
Kilde. Beskæftigelsesministeriet.
UDVID
- Det er absurd at forestille sig, at individet skal gå ud og løse det her store samfundsmæssige stressproblem alene. Det her er et arbejde, hvor vi laver helhedstænkning på tværs af livsforløb. Og vi er klar over, at det handler om både strukturer, kulturens betydning, arbejdsmarked, uddannelsesmiljøer, familier og individet selv, siger hun.
Anette Prehn betoner, at kommissoriet lægger op til at skabe debat og større bevidsthed i befolkningen, så færre oplever stress.
- Men det er også vigtigt at kunne se radikalt nyt på stress-situationen. De mennesker, som regeringen har udpeget til at være med i panelet, er folk med fødderne solidt plantet på jorden, og som kan få ting til at ske. De kan formidle jordnært og se på stress med forskellige udgangspunkter, siger hun.
- Vi kommer ikke til at sande til med den tidsramme, og ambitionen er, at vores arbejde rykker noget. Jeg vil stå i spidsen for noget, der bliver sobert, relevant og gennemførligt, siger hun.
50 forslag fra organisationer
Lige nu nærlæser Anette Prehn de næsten 50 konkrete forslag om at undgå stress. Blandt andet har Dansk Idrætsforbund, Jordemoderforeningen, Statens Institut for Folkesundhed og en håndfuld privatpersoner sendt forslag. Og det er inspirerende input, fastslår hun.
- Det vigtigste er, at vi hver især ude på vores arbejdspladser, skoler og andre fællesskaber, sætter os ned og forestiller os, at vi er stresspanelet. Hvad kan vi foreslå, og hvad kan vi selv gennemføre her på stedet for at øge den mentale sundhed?
- Den diskussion, der fører til handlinger i vores hverdag, er jo langt, langt vigtigere, end hvad ti mennesker foreslår af handlinger. Jo mere vi kan puste til nogle processer ude blandt danskerne, jo større succes synes jeg, at vores arbejde er, siger hun.