Sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre FTF-medlemmer har væsentlig større risiko for at få stress end lønmodtagere generelt.
Konkret oplever 22 procent af FTF-gruppen, at de hele tiden eller ofte er stressede mod 16 procent af alle lønmodtagere.
Det viser en undersøgelse, som rådgivningsvirksomheden COWI har udført for hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 lønmodtagere, hvoraf de fleste har job i den offentlige sektor.
Og når det gælder højt eller meget højt arbejdspres- og tempo ligger FTF'ere ligeledes omkring 50 procent højere end danske lønmodtagere generelt, viser undersøgelsen. Det er på ingen måde overraskende, siger stressekspert, forfatter og generalsekretær i Stresstænketanken, Thomas Milsted.
Når faggrupperne i den offentlige sektor bliver ramt af stress, er det ifølge Thomas Milsted et resultat af en kynisk udsultningsstrategi udklækket af den siddende Løkke-regering.
- Man har ofret de offentligt ansattes arbejdsglæde på det ideologiske alter, fordi man vil vise, at man kan få det hele for halvdelen af pengene, siger han til Avisen.dk og uddyber:
- Der er en manglende erkendelse af, at vi har et problem, for der er en langt større chance for, at man bliver stresset, hvis man arbejder i det offentlige. Men vi har en regering, der har et ideologisk projekt, som de med vold og magt vil presse igennem. Vi sidder med en regering, der opfører sig, som om at den slet ikke vil have en offentlig sektor. Det er en stille og rolig privatisering.
Myten om den offentlige sektor
Ifølge Thomas Milsted er det en ubekvem sandhed for danskerne, at det står så grelt til i den offentlige sektor.
- Det er en myte, at man har det så godt i det offentlige, siger han og bliver straks mere alvorlig:
- Men det er en myte, som det fra politisk hånd er vigtig at holde liv i. Ligesom med lærerkonflikten, hvor det var lærernes skyld. Det er myten om den offentlige sektor, som er verdens bedste, hvor de offentligt ansatte simpelthen har det så godt, lønnen er uovertruffen. Det er et billede af en offentlig sektor, hvor de ansatte bare sidder og feder den.
Ifølge Thomas Milsted er det det eneste, der kan forklare den store forskel på, hvad han ser i institutioner og sygehuse landet over, og hvad han hører i den offentlige debat. Og det er kynisk af politikerne, fordi det spiller på, hvad Thomas Milsted kalder for en naiv og blind tiltro til det politiske system.
- I Danmark har vi en høj tillid til staten og de folkevalgte politikere. Men det betyder også, at vi har svært ved at forestille os, at man vil sætte smædekampagner i gang for at tale en ideologi op. For der ligger økonomiske bevæggrunde bag myten om en fuldfed offentlig sektor. Når Liberal Alliance vil give skattelettelser, kan de jo ikke sige, at de vil tage pengene fra syge mennesker, der bare kan ligge og ralle, mens de får stadig dårligere behandling. Så lyder det bedre at sige, at man vil skære lidt i en stor og god offentlig sektor.
Lækkende gasrør
Ifølge Thomas Milsted betyder myten om en offentlig sektor, hvor hospitalsgange og klasseværelser flyder med mælk og honning, ikke blot, at de ansatte bliver stressede. Det betyder også, at de er svære at behandle.
For hvis man ikke erkender, at landets hospitaler og skolevæsenet er skåret ind til benet, så ender ansvaret for en stress-sygemelding nemt hos den enkelte.
- De oplever en magtesløshed og frustration. For hvad gør man forkert? Man er livsnødvendig for samfundet, men alligevel bliver man stresset og ikke anerkendt. Det svarer til, at et gasrør går i stykker, men i stedet for at fikse røret, beder man medarbejderne holde vejret ved at sende dem til psykolog, hvor de skal tale om ting, som de reelt ikke har nogen indflydelse på, siger Thomas Milsted med henvisning til nedskæringer og manglende normeringer.
Og samtidig får de offentligt ansatte ifølge stresseksperten at vide af den siddende regering, at de bare skal stoppe piben ind, for i forhold til mange andre lande har vi så gode arbejdsforhold i Danmark.
- Og det er jo klart. Sammenlignet med Kina har vi et fantastisk arbejdsmiljø i Danmark, også i den offentlige sektor, men sådan fungerer det jo ikke i hverdagen. Efter en dag hvor arbejdspresset har sat nerverne helt ud på tøjet, kan man ikke trøste sig med at sige: "Godt jeg ikke arbejder i Kina". Sådan fungerer mennesker simpelthen ikke.
Flere kolleger frem for højere løn?
Ved de seneste overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte var der fokus på lønudviklingen.
Men hvis det står så grelt til, som du siger, ville det så ikke være bedre, hvis fagbevægelsen prøvede at få styr på det psykiske arbejdsmiljø ved at lette presset på den enkelte ansatte og måske få højere nomeringer fremfor at kæmpe for en tungere lønpose?
- Jeg synes jo ikke, at arbejdsmiljø skal være til forhandling. Det skal bare være i orden, og det kan ikke diskuteres. Man skal ikke bytte mindre løn for ordentligt arbejdsmiljø. Det er en helt urimelig opstilling, hvor man blander tingene sammen. Det psykiske arbejdsmiljø hører slet ikke hjemme i overenskomstforhandlinger. Når det er sagt, er det fuldstændig korrekt, at der i den offentlige sektor er mere brug for et ordentligt arbejdsmiljø end højere løn. Det er der ingen tvivl om, mener Thomas Milsted.
Godt 9.600 medlemmer af FTF-forbund har deltaget i COWIs undersøgelse. Dertil kommer besvarelser fra godt 1.800 danskere i gruppen 'lønmodtagere generelt.'