Der skulle gå otte lange år fra Tina Madsens ulykke, til hun kunne kalde sig førtidspensionist. Jeg lærte, at man kommer længere med smil end med tårer, fortæller hun.
En hjerneskade. En smadret arm og skulder. En rygskade. Piskesmæld. For ikke at tale om følgesygdomme som kronisk hovedpine, svimmelhed, hukommelsestab og koncentrationsbesvær.
49-årige Tina Madsens sundhedsjournal er lang. Og de seneste tre år har hun været til lægen 459 gange.
Men trods udtalelser fra læger og dokumentation på minimal arbejdsevne, skulle der gå otte år, før hun fik tilkendt en førtidspension i december 2017.
- Du er fanget i en ond cirkel, som også skaber en masse mistillid og mistro, fordi du bliver mistænkeliggjort hele tiden, for om du nu er så syg, som du siger, siger Tina Madsen, der bor i Esbjerg med sin mand.
Hun er en af de 9.674 personer i Danmark, der fik tilkendt en førtidspension i 2017, og som Avisen.dk skriver om.
I 1999 fik hun en løfteskade. Hun vendte dog tilbage til sit arbejde som lastbilschauffør nogle år senere. Men i 2009 gik det så galt igen. Tina Madsen faldt ned ad liften på sin lastbil, og det blev starten på hendes tilværelse som kontanthjælpsmodtager.
Pokerfjæs
Derfor valgte Tina Madsen en særlig taktik for, hvordan hun skulle komme igennem sit tre-årige ressourceforløb og alle møderne på jobcentret.
- Jeg lærte at sætte mit pokerfjæs på. Jeg lærte, at man bare skal smile til sagsbehandlerne. Og når de så siger, at man skal noget, så skal man bare spørge ind til det - og sætte sagsbehandleren på arbejde. Det hjalp mig, fortæller Tina Madsen.
Hun bekender dog, at der indeni ikke var meget at smile af.
- Det var med tårer og ingen nattesøvn, når man kom hjem fra et møde på jobcentret eller en arbejdsprøvning, tilføjer hun.
Reformen af førtidspension og fleksjob blev indført i 2013.
Reformen fik blandt andet tilført de i dag meget omdiskuterede ressourceforløb. Dertil oprettede man rehabiliteringsteam. Teams bestående af repræsentanter fra forskellige faggrupper, der skulle afgøre borgernes erhvervsevne.
Tina har selv været i ressourceforløb i tre år bestående af fire arbejdsprøvninger. En restaurant, hvor hun måtte stoppe efter to gange. Hos en tandlæge, hvor hendes hukommelse fejlede. På et revalideringscenter og et værksted i Esbjerg.
Sidstnævnte sted skulle hun samle bestik. Fire gafler og putte tape rundt om. Fire knive og putte tape rundt om. Men armen kunne ikke. Derfor gav de hende stemplet, "at der ikke var noget arbejdsevne tilbage".
Mindfulness og varmtvandstræning
Tina Madsen mener, at der er noget galt med måden, man bliver mødt af jobcentret og rehabiliteringsteamet på. Som at man skal bevise, at man er syg, fortæller hun.
- Man må ikke sige, "jeg ønsker en førtidspension". I stedet har jeg brugt sætningen "jeg har brug for ro".
Kan du ikke forstå, at jobcentret er nødt til at undersøge din arbejdsevne - de kan trods alt ikke give alle mennesker førtidspension?
- Jo, jeg kan godt se pointen i, at man skal undersøges i hoved og rumpe. Problemet er bare, at de trækker den for langt ud. Såsom: Du skal gå til mindfulness eller varmtvandstræning.
7. december 2017 kom hun for rehabiliteringsteamet og blev indstillet til førtidspension. En uge senere blev det godkendt, og i næste måned får hun sin første udbetaling.