V-ordfører: Postnummer må ikke afgøre, om man kan få førtidspension
- Variationen mellem kommunerne er for stor. Det må ikke være sådan, at det er postnummeret, der afgør, om en borger kan få førtidspension eller ej, siger Hans Andersen (V). Pressefoto Venstre
Venstre har fået nok af "meningsløse arbejdsprøvninger". Det siger Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen.

Der er behov for et opgør med en række af de krav, som udsatte borgere bliver stillet over for, når det skal afklares, om de kan klare et job eller skal på førtidspension. 

Det erklærer Venstres beskæfigelsesordfører Hans Andersen forud for forhandlinger om en revision af den nugældende og ofte kritiserede lovgivning om førtidspension.

Kritikken har ikke mindst handlet om de omfattende dokumentationskrav, som borgere kan blive stillet over for og om kommunernes meget forskellige forvaltning af lovgivningen. 

Især Københavns kommune er i de seneste måneder blevet kritiseret for at tilkende forholdsvis få borgere førtidspension.  

- Variationen mellem kommunerne er for stor. Det må ikke være sådan, at det er postnummeret, der afgør, om en borger kan få førtidspension eller ej, siger Hans Andersen.

Flere ting skal ændres

På en socialpolitisk konference i LO-fagbevægelsen præsenterede Venstres ordfører tre punkter, hvor han mener, at der er behov for at diskutere de gældende regler - og kommunernes forvaltning af dem. 

Det gælder i de sager, hvor det er "åbenbart formålsløst" at sende borgere i "meningsløse arbejdsprøvninger" og andre afklarende forløb. For det andet fremhævede V-ordføreren, at der skal være et klart potentiale for udvikling, når borgerne bliver sendt i ressourceforløb.

Og endelig mener Hans Andersen, at der er behov at diskutere de dokumentationskrav, som borgere bliver stillet over for i kommunernes sagsbehandling. Der er ingen grund til at kræve oplysninger, som allerede er kendte i systemet, pointerer han. 

 - For mig er der ingen tvivl om, at der er brug for præciseringer, siger Hans Andersen, der understreger, at han også ser positive effekter af reformen. Ikke mindst at antallet af førtidspensioner til unge under 40 år er faldet.

- Men vi har også eksempler på, at mennesker bliver trukket igennem langvarige forløb, hvor al fornuft siger, at det er der ikke noget perspektiv i. Det skal vi gøre noget ved, siger Hans Andersen.

Evaluering snart klar

I februar kommer Beskæftigelsesministeriets med den første evaluering af de hidtidige erfaringer af førtidspensions-reformen. Med evalueringen som udgangspunkt skal partierne bag reformen forhandle ændringer. 

En af dem, der sætter sig til forhandlingsbordet, er SF's politiske ordfører Karsten Hønge, der også er optaget af gøre op med kommunernes forskellige tolkninger af loven: 

- Der er kommuner, der ser borgerne som modstandere, mens andre har en anden tilgang. Vi ser også kommuner, der er overdrevent optimistiske på borgernes vegne i forhold til, hvad borgerne kan klare, siger Karsten Hønge. 

Blandt SF's krav til de kommende forhandlinger er nye ankemuligheder og et loft over ressourceforløbenes varighed på fem år. 

2017 blev det år, hvor der blev givet flest førtidspensioner, siden reformen af førtidspensionen trådte i kraft i 2013. Det viste tal for nylig.