For hvert år der går, får flere og flere borgere tilkendt en førtidspension. 

Det viser de nyeste tal fra databasen Jobindsats.dk. 

I 2017 blev der givet 9.674 førtidspensioner på landsplan. Det var 1.164 mere end i 2016. 

Og 2017 blev det år, hvor der blev givet flest førtidspensioner, siden reformen af førtidspensionen trådte i kraft i 2013. 

Iben Nørup, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet peger på, at når flere og flere får førtidspension, er det et udtryk for, at reformen ikke virker efter hensigten.

- Med reformen ville man have antallet af tilkendte førtidspensioner ned. Det ville man ud fra en fortælling om, at det var steget ret voldsomt. Men det var faktisk ikke rigtigt. Før reformen havde vi nemlig et kontinuerligt fald i antallet af tilkendte førtidspensioner, siger Iben Nørup.

I 2012, før førtidspensionsreformen trådte i kraft, blev der tildelt 14.748 førtidspensioner. Det lykkedes altså at lave et indhug i antallet af tildelte pensioner. Men nu ser vi dem år for år stige igen. 

Iben Nørup peger på, at det at få tilkendt en førtidspension er blevet en langsommelig proces efter reformen.

- Reformen har forlænget sagsbehandlingstiden og sat et meget stort og dyrt apparat i gang, siger Iben Nørup.

Reformen af førtidspensionen er blevet stærkt kritiseret de seneste par år. Kritikken går til dels på, at nogle kommuner har fortolket loven så stramt, at det har været noget nær umuligt at få tilkendt førtidspension. Dertil er der berettet om borgere, der har været i virksomhedspraktik med en seng. 

Bliver mødt af en mur

Reformen af førtidspension og fleksjob blev sat i værk fra 2013 af den tidligere regering bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale.

Reformen havde især fokus på, at unge under 40 år ikke kunne få førtidspension. I stedet indførte man de i dag meget omdiskuterede ressourceforløb. Dertil oprettede man rehabiliteringsteam. Teams bestående af repræsentanter fra forskellige faggrupper, der skulle afgøre borgernes erhvervsevne.  

Én af dem, der har borgerne på nært hold er Pia Larsen. Hun er direktør i Socialrådgiverfirmaet Bisidderhjælpen og er selv uddannet socialrådgiver. 

De seneste fem år har hun været partsrepræsentant for adskillige borgere, hun har siddet med til møder, forstået og forklaret dem tunge paragraffer og været borgernes stemme. 

Hun forklarer, hvordan borgere føler sig "kørt rundt i manegen" af sagsbehandlere, og at borgere kommer længere væk fra arbejdsmarkedet frem for tættere på, som hensigten ellers var, forklarer hun. 

- Reformen har betydet lange sagsbehandlingstider. Borgerne bliver mødt af jobcentret med, at de skal vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, trods stærke begrænsninger, siger Pia Larsen og tilføjer:

- Borgerne føler, de møder en mur. 

Førtidspension var åbenlyst

Især årelange ressourceforløb, arbejdsprøvninger og sengepraktik har været særligt kritiseret fra flere parter. Og Pia Larsen stiller sig da også på hælene over for de særlige tiltag.

- Når der sidder syv mennesker om et bord til møder med rehabiliteringsteamet med hver deres faglighed, så vil de alle iværksætte en masse nye tiltag, som ikke har været afprøvet før. Det gør, at fuldstændig åbenlyse sager trækker ud, siger Pia Larsen. 

Hun mener, at flere kommuner har fulgt loven meget stramt og sendt folk i ressourceforløb for hver en pris. Grunden, til at antallet af tilkendte førtidspensioner stiger år for år, er ifølge hende, at mange af ressourceforløbene nu bliver afsluttet, og folk får tilkendt den førtidspension, de skulle have haft fra start.