Det er foruroligende, at borgere kan gå glip af sygedagpenge, som de ifølge en Højesteretsdom fra november har fået frataget på ulovlig vis.
Udmeldingen kommer fra Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet.
Dommen fra Højesteret gælder sager, hvor borgere har vundet en sag i Ankestyrelsen, men hvor kommunen har truffet en afgørelse med tilbagevirkende kraft.
I mange af tilfældene har sagerne handlede om, at kommuner har truffet afgørelser om sygedagpenge på et ulovligt grundlag.
Det har kommunerne eksempelvis, hvis de på et tidspunkt samarbejdede med en ekstern aktør om borgernes sygedagpengesager.
En principafgørelse fra Ankestyrelsen slog på baggrund af Højesteretsdommen fast, at kommunens nye afgørelser ikke måtte virke med tilbagevirkende kraft, når de tidligere afgørelser var ugyldige.
De svageste taber
Som Avisen.dk skriver i dag dropper en række kommuner dog selv at tage kontakt til borgere, der kan være berørte af sager truffet på ugyldigt grundlag.
Derfor vil der være borgerne, som slet ikke er klar over, at de har penge til gode i kommunekassen.
Og det har den konsekvens, at kommunerne lægger arbejdet over på en bestemt befolkningsgruppe, påpeger Kirsten Ketscher.
- Det går udover borgere, der er svage og sårbare. De skal pludselig selv sørge for, at de får deres rettigheder. Når borgerne har fået en forkert afgørelse, er det de offentlige myndigheder, der bør samle sagerne op, siger hun til Avisen.dk.
"Kommunerne må komme i sving"
Ifølge hende er kommunerne naturligvis forpligtiget til at gennemgå sagerne for at finde ud af, hvem der eventuelt måtte have ret til at få genoptaget deres sager.
- Ellers får Højesteretsdommen ikke den virkning, som den skal have. Og det er ikke borgernes skyld, der er truffet forkerte afgørelser. Så må kommunerne må se at komme i sving, siger hun.
I nogle kommuner har begrundelsen blandt andet været, at det vil kræve for mange ressourcer at skulle igennem samtlige sager.
I København er Beskæftigelsesudvalget på nær Enhedslisten eksempelvis blevet enige om, at det vil være for meget arbejde at rette henvendelse til alle de københavnere, der kan være berørt. Det drejer sig om cirka 17.000 borgere.
Men ifølge Kirsten Ketcher er det ikke et godt juridisk argument.
Først og fremmest fordi, det er kommunerne, der har været galt på den til at starte med, påpeger hun.
- Selvfølgelig er det trist, at det giver meget administrativt arbejde i kommunerne, men det er der ikke noget at gøre ved. Det er konsekvensen af, at vi lever i et retssamfund Det kan man ikke stemme sig ud af i en kommunalbestyrelse, siger hun.
Forkert brug af forældelsesfrist
Der er også en anden faktor, der kan betyde, at borgere ikke får de penge, de har ret til. De kan nemlig blive ramt af en treårig forældelsesregel.
Allerede i starten af januar skrev Avisen.dk, hvordan flere borgere i Kolding risikerer at gå glip af tilbagebetalingen af sygedagpenge, fordi arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune overvejer at bruge en forældelsesfrist på tre år.
Det vil betyde, at sager fra før 2012 bliver kasseret.
Men heller ikke den praksis er i tråd med loven, mener socialretseksperten.
Forældelsesfristen startede først fra det tidspunkt, hvor borgeren blev klar over, at de havde et krav, forklarer Kirsten Ketcher.
- De borgere, der har fået en forkert afgørelse bliver først klar over, at de har en fordring på det tidspunkt, hvor Højesteret kommer med sin afgørelse, siger hun.