En af Hollywoods store stjerner er slukket. Torsdag blev Michael Madsen fundet død i sit hjem i Malibu udenfor Los Angeles.
Politiet blev kaldt til huset torsdag morgen lokal tid, hvor Madsen var faldet om med et hjertetilfælde. Han blev erklæret død kl. 08.25 – intet tyder på, at der skulle være mistænkelige årsager til dødsfaldet.
– Michael Madsen var en af Hollywoods mest ikoniske skuespillere, og han vil blive stærkt savnet, lød det i en udtalelse fra hans agenter, Susan Ferris og Ron Smith senere torsdag.
Michael Madsen fik sit helt store gennembrud i Quentin Tarantinos debutfilm, ”Reservoir Dogs” og de to arbejdede også sammen i ”Kill Bill”, ”The Hateful Eight” og senest ”Once Upon a Time… in Hollywood”.
Michael Madsen blev blot 67 år.