Det lå kortene, at kæden City Bowling var på vej mod konkurs.
Det skrev vi om i weekenden, og nu er konkursen en realitet, skriver Sjællandske Nyheder.
Konkursen kommer efter en mystisk melding om, at kædens fire afdelinger holdt ferielukket. Lukningen betød at alle aftaler blev annulleret uden varsel.
Direktør og ejer Tobias Dyhr Gammelgaard siger til Fyens Stiftstidende, at corona-lån er hovedårsagen til konkursen.
- Det var mit hjertebarn, så jeg er selvfølgelig meget berørt af situationen og trist over, at det er endt sådan. Jeg har haft min gang i City Bowling de sidste 14 år, så det er underligt, at det nu er slut. Det er nok ikke rigtig gået op for mig endnu, siger en berørt Tobias Dyhr Gammelgaard til Sjællandske Nyheder.
City Bowling havde udgangspunkt i Odense og blev startet i 2011. Tobias Dyhr Gammelgaard har været med hele vejen og overtog virksomheden i 2016.
City Bowling havde afdelinger i Slagelse, Roskilde, Holbæk og Odense - alle fungerede som selvstændige virksomheder. Og alle var ejet af Tobias Dyhr Gammelgaard gennem holdingselskabet Tody Holding ApS.
De fem års regnskaber har selskabet haft et underskud før skat på 3,7 millioner kroner, og et resultat efter skat på lige under minus tre millioner kroner, skriver Sjællandske Nyheder.