De ansatte i den svenske statsejede alkoholforhandler, Systembolaget, i Ølands næststørste by Borgholm har fået en oplevelse, de sent vil glemme.
LÆS OGSÅ: Motorvej spiller lystigt Beethovens 9. symfoni
Torsdag eftermiddag eksploderede et kloakrør nemlig i butikken.
Trykket fra eksplosionen var så stort, at både gulv og en hel væg blev dækket af afføring, skriver det svenske medie SVT.
Desuden blev syv paller med varer også ramt.
En stor del af afføringen løb desuden ned i butikkens lager, hvor en uheldig medarbejder befandt sig.
Medarbejderen blev ramt af afføringen, men kom ikke til skade.
Systembolaget måtte holde lukket det meste af fredagen for at rydde op i butikken efter kloakeksplosionen.
Butikschefen advarede også kunderne om, at hylderne måske var lidt tomme, da nogle varer måtte kasseres, fordi de var blevet forurenet.