"Det er noget gammelt lort, som stammer tilbage fra min egen skoletid - og jeg er 47 år."
Sådan beskriver produktionschef Flemming Stubkjær fra industrivirksomheden Rolf Schmidt Industri Plast de maskiner, som unge maskinarbejdere på Vejlekanten uddannes i at bruge.
Men det er ikke kun i Vejle, at teknologien på ervhervsskolerne halter bagefter. Rundt om i landet er udstyret på erhvervsskolerne så forældet, at eleverne ikke er i stand til at betjene de maskiner, som møder dem, når de skal i praktik eller får job på en virksomhed.
Sådan lyder kritikken blandt andet fra fagforbundet Dansk Metal. Kritikken kommer kort før regeringens udspil til en reform, som skal hæve kvaliteten af erhvervsuddannelserne.
"Det er et stort problem. Selvfølgelig kan man også lære noget på gamle maskiner, men det skal på et vist niveau afspejle det niveau, der møder de unge ude i virksomhederne," siger uddannelseschef Per Påskesen, som også er formand for bestyrelsen på Teknisk Erhvervs Center i København.
Kan ikke undervise i ny teknologi
Sidste år gennemførte Dansk Metal og Danske Erhvervsskoler en undersøgelse af udstyret på de tekniske erhvervsskoler.
Her svarede et flertal af 22 adspurgte skoler, at udstyret er afgørende for kvaliteten af den uddannelse, som eleverne får - men at de med det eksisterende udstyr ikke er i stand til at undervise eleverne i den nyeste teknologi.
Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) deler opfattelsen af, at udstyret på mange skoler halter langt bagefter virksomhedernes niveau.
"Det vil helt klart skabe et fagligt løft inden for flere fag, hvis man fik bedre udstyr," siger formand Morten Ryom, som læser på metal-skolen i Aalborg.
Han påpeger samtidig, at forældede maskiner udgør en sikkerhedsrisiko, som tydeligt kan aflæses i antallet af ulykker på skolerne.
"Nogle maskiner er decideret farlige. Så både af hensyn til vores daglige sikkerhed og vores jobmuligheder, må og skal der ske en opgradering" siger elevformanden.
Minister: I får ikke en krone
Formand for Danske Erhvervsskoler Ib Haahr mener, at der i forbindelse med reformen skal sættes ekstra penge af til nyt udstyr.
"Det går utroligt stærkt ude i virksomhederne, så skolerne skal løbe stærkt for at følge med, og det kan de ikke. Hvis man først er kommet bagud, må det rettes op på taxametrene," siger han.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) afviser, at der falder ekstra kroner til udstyr af i forbindelse med reformen.
Hun understreger, at skolerne er selvejende institutioner, som gennem det såkaldte 'bygningstaxameter' har ansvar for at foretage investeringer i udstyr og ny teknologi.
"Det er jo hele tiden en opgave for skolerne at være bedst muligt med i forhold til teknologi og udstyr, men det er en økonomi, som allerede er til stede på erhvervsuddannelserne i dag," siger Christine Antorini.
Per Påskesen fra Dansk Metal beklager ministerens kontante afvisning.
"Hvis hun mener, at man gennem en reform vil sikre kvaliteten af uddannelserne, er der ingen tvivl om, at kvaliteten af udstyret er noget af det, der skal være i orden, for at få de unge til at vælge erhvervsuddannelserne," siger han.
Skole: Gamle maskiner kan være en fordel
På Syddansk Erhvervsskole mener kommunikationschef Lars Havelund ikke, at skolens maskinpark udgør et problem i forhold til kvaliteten af elevernes uddannelse.
"Når vi har en blandet maskinpark, hvoraf nogle maskiner er af ældre dato, er det fordi, at man i nogen brancher skal mestre nogen grundlæggende færdigheder, inden man kan betjene det moderne udstyr. Så det er hele tiden en balance," siger han.
Til gengæld er han bekymret for, at de reduktioner af statens tilskud til erhvervsskolerne, som fremgår af regeringens finanslovsudspil, vil få nogle skoler til at udskyde investeringer i ny teknologi.
"Det er klart, at det bliver svært at opretholde det nødvendige niveau, hvis der sker beskæringer af skolernes taxametre," siger Lars Havelund.