For få uger siden blev dørene slået op på 50 nye praktikcentre, som skal løse problemet med manglende lærepladser til unge, der uddanner sig til for eksempel tømrer, murer eller mekaniker.
Men udsigten til en praktisk uddannelse uden praktisk erfaring er stadig den bærende årsag til, at de fleste unge styrer uden om teknisk skole.
Det fremgår af en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget blandt 303 ledere, uddannelseschefer og bestyrelsesmedlemmer for erhvervsskolerne.
63 procent - og dermed et stort flertal - udpeger mangel på praktikpladser som det største problem for erhvervsuddannelserne.
Det sker kort før regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne, som ventes præsenteret om ganske kort tid.
"De nye praktikcentre løser ikke problemnet, men adresserer det et stykke hen ad vejen. Der er ingen tvivl om, at flere praktikpladser er en forudsætning for, at systemet kommet til at virke," siger Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler.
Dårligt image klæber fast
Kun 19 procent vælger i dag en erhvervsuddannelse - og op imod halvdelen dropper ud undervejs.
Den udfordring skal regeringen knække med en længe ventet reform af erhvervsuddannelserne.
Men allerede sidste år tog regeringen fat om praktikmangelen ved at etablere såkaldte praktikcentre, hvor eleverne får mulighed for at kombinere skolepraktik med kortere praktikforløb i virksomheder.
Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) er enig med undersøgelsens konklusion om, at praktikmangel er det største problem.
"75 procent af uddannelsen burde foregå ude i en virksomhed. Praktikcentrene vil løse en del af problemet i kraft af større indtag, men det er slet ikke nok til at reparere det dårlige image, som praktikproblemet udgør en stor del af forklaringen på," siger formand Morten Ryom.
Siden 2008 er mangelen på praktikpladser firedoblet - og i dag står 12.588 unge uden praktikplads, hvis man tæller dem med, der er i skolepraktik, som også er søgende.
Større geografiske spredning af praktikcentre og den lavere løn under skolepraktik betyder ifølge Morten Ryom, at mangel på lærepladser fortsat vil få unge til at styre uden om erhvervsuddannelserne.
Unge skaber selv flaskehalsproblemer
De nye praktikcentre tages dog i forsvar af Per Påskesen, der er formand for Teknisk Erhvervsskole Center i København.
"Alle bliver ved med at sige, at det er et kæmpe problem. Men jo mere man taler om det som værende et stort problem, jo værre bliver det i virkeligheden. Det får en selvbekræftende effekt," siger Per Påskesen, der også er uddannelseschef hos Dansk Metal.
Ifølge Per Påskesen kommer de nye praktikcentre til at sikre en reel uddannelsesgaranti - forudsat at de unge ikke kun klumper sig sammen på uddannelser, hvor der er størst praktikmangel.
"Uddannelsesgarantien går jo ikke ud på, at alle kan få den uddannelse, de har mest lyst til. Alle kan jo ikke blive dyrepasser eller flymekaniker," siger Per Påsksen, som understreger, at der mangler lærlinge på flere uddannelser.
Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler er enig i, at den kommende reform skal gøre det lettere at styre de unge ind på de uddannelser, hvor der er praktikpladser at få.
"Alt for mange unge i 8. klasse styrer bevidstløst mod at blive mekaniker, fordi de godt kan lide biler. Kunsten er at guide flere af dem hen på uddannelser, hvor der er i dag er ledige praktikpladser," siger han.
"Hvad mener du, er de største problemer på erhvervsuddannelserne i dag?"
- Elevernes faglige niveau - 40 procent
- Mangel på praktikpladser - 63 procent
- Elevernes manglende motivation - 32 procent
- Elevernes frafald og omvalg - 45 procent
- Strukturen/opbygningen af erhvervsuddannelserne - 43 procent
- Ringe muligheder for videreuddannelse - 16 procent
- Den store aldersspredning blandt eleverne - 3 procent
- Elevernes sociale problemer - 34 procent
- Ingen af ovenstående - 1 procent
Undersøgelsen er foretaget af Ugebrevet A4 blandt direktører, uddannelseschefer, afdelingsledere, bestyrelsesformænd- og næstformænd på ehvervsskolerne. 303 har deltaget.
Hver person har haft mulighed for at afgive tre svar.