James McClean har aldrig prøvet terapi, fordi han som mand betragter det som en svaghed.
Derry City tager afstand fra sin egen spillers holdning og skal mødes med Men’s Action Network.
Derry City tager offentligt afstand fra udtalelser om terapi fra klubbens spiller James McClean.
Den tidligere irske landsholdsspiller fortalte i et interview med Sunday Independent, at han aldrig havde prøvet terapi.
- Som mand ville jeg betragte det som en svaghed, sagde McClean ifølge Irish Examiner, oversat til dansk.
Få timer senere reagerede Derry City med en offentlig meddelelse.
- De holdninger afspejler ikke vores grundlæggende værdier eller overbevisninger, skriver klubben, oversat til dansk.
Derry City oplyser, at klubben prioriterer spillernes, medarbejdernes og det lokale miljøs mentale sundhed højt. Klubben har sin egen psykolog og opfordrer mennesker med mentale udfordringer til at tale åbent og søge hjælp. Derry City har desuden accepteret en invitation til et møde med den lokale organisation Men’s Action Network, også kaldet MAN, for at drøfte emnet.
Det er anden gang på knap to uger, at klubben udsender en meddelelse om udtalelser fra McClean. Tidligere bød klubben hans undskyldning velkommen efter hans offentlige kommentarer om en konflikt med Derry City.