53 procent af danske børn og unge mellem 9 og 17 år er ofte eller nogle gange bekymrede for alvorlige begivenheder i verden.
Hvert tredje barn har oplevet søvnproblemer, og hvert fjerde har mistet lysten til at gå i skole.
Det viser en ny undersøgelse fra Red Barnet og Epinion.
Krigen i Ukraine, trusler mod Grønland og frygten for nye konflikter fylder ikke kun hos voksne.
Også danske børn mærker uroen. Og for nogle bliver bekymringerne så store, at de går ud over både nattesøvnen og lysten til at komme i skole. Det viser en ny undersøgelse, som Red Barnet har gennemført i samarbejde med Epinion blandt børn og unge mellem 9 og 17 år.
Hele 53 procent fortæller, at de ofte eller nogle gange er bekymrede eller bange for alvorlige begivenheder i Danmark og resten af verden. Kun hvert tiende barn svarer, at det aldrig bekymrer sig om den slags.
Samtidig har 76 procent oplevet negative konsekvenser af at høre om alvorlige begivenheder. Hvert tredje barn har blandt andet haft svært ved at falde i søvn, mens hvert fjerde har mistet lysten til at tage i skole.
Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, mener, at voksne har et ansvar for at hjælpe børnene med at forstå de begivenheder, de møder i nyhederne og på sociale medier.
- Vi befinder os i en urolig verden, og det påvirker vores børn, når de hører om krig, sult, ulykker og klimakatastrofer, og når de bliver konfronteret med det online, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Krig og Donald Trump skaber frygt
Det er især risikoen for krig, der bekymrer børnene. Blandt de børn og unge, som har oplevet bekymring eller ubehag, er to ud af tre bange for krig.
Donald Trump fylder også i børnenes tanker. 31 procent i denne gruppe angiver den amerikanske præsident som en kilde til bekymring. Undersøgelsen peger blandt andet på Trumps udmeldinger om Grønland som et emne, der har gjort indtryk.
For mange børn bliver frygten særlig konkret, når de forestiller sig, at alvorlige begivenheder kan ramme deres egen familie. Næsten halvdelen, 49 procent, er bekymrede for, at noget alvorligt kan ske for dem selv eller deres nærmeste.
Børn, der mistrives, er hårdest ramt
Undersøgelsen viser en markant forskel mellem børn med høj og lav trivsel. Blandt børn og unge med lav trivsel oplever 20 procent ofte at være bekymrede eller bange. Hos børn med høj trivsel gælder det blot to procent. Det betyder, at andelen med hyppige bekymringer er ti gange så stor blandt børn med lav trivsel.
Samtidig oplever børn med lav trivsel oftere, at bekymringerne giver fysisk ubehag. De taler også i mindre grad med voksne om det, der gør dem bange, og forsøger oftere at håndtere tankerne alene.
Det bekymrer Red Barnets psykolog Sofie Groth.
- Når børn med lav trivsel går alene med alvorlige bekymringer, ender de i en dobbelt sårbarhed, siger Sofie Groth, der arbejder med beskyttelse af børn i kriser hos Red Barnet.
Hun peger på, at både lærere, pædagoger og andre voksne omkring børnene kan være med til at åbne samtalen, særligt når børnene ikke har nogen at tale med derhjemme.
Sociale medier bringer krigen tæt på
For teenagere er sociale medier en central indgang til nyheder om krig, konflikter og andre alvorlige begivenheder. 74 procent af de 13-17-årige hører om den slags begivenheder på sociale medier. Undersøgelsen viser desuden, at de børn og unge, der føler sig mest utrygge, oftere møder indhold på sociale medier, som kan skabe frygt og bekymring.
For de yngre børn mellem 9 og 12 år ser billedet anderledes ud. Her er forældrene den vigtigste kilde til information om verden. 51 procent hører om alvorlige begivenheder derhjemme, blandt andet gennem voksennyheder, som de overhører. 39 procent får også information gennem lærere og pædagoger i skolen, SFO'en eller klubben.
Forældre skal turde tage den svære samtale
Selvom mange forældre gerne vil beskytte deres børn mod skræmmende nyheder, kan tavshed ifølge Red Barnet være en dårlig løsning.
Undersøgelsen peger på, at børn kan blive mere bekymrede, når de ikke har nogen at tale med om det, de oplever. Og børnene ønsker faktisk samtalen. Ni ud af ti børn mellem 9 og 17 år foretrækker at tale med deres forældre, når de er bekymrede eller bange.
Jesper Hildebrandt Brix, chef for Red Barnets arbejde med beskyttelse af børn i kriser, advarer derfor mod at undgå de svære emner.
- Mange undgår at tage snakken med deres børn om alvorlige nyheder, fordi de ikke vil gøre deres børn bekymrede, og fordi de ønsker at skåne børnene. Det er langt hen ad vejen et misforstået hensyn, siger Jesper Hildebrandt Brix.
Han understreger, at børn har brug for hjælp til at forstå det, de hører om blandt andet droner, krig og trusler mod Danmark.
- Vi gør børnene en bjørnetjeneste, hvis vi undgår samtalen og overlader dem til deres egne bekymringer og forestillinger, som ofte kan være mere skræmmende end virkeligheden, siger Jesper Hildebrandt Brix.