Manglende viden, dårligt image og en uddannelsesvejledning, som ikke formår at aflive fordomme om Teknisk Skole som en social skraldespand for unge uden evner og ambitioner.
Ifølge ledere, uddannelseschefer og bestyrelsesmedlemmer for erhvervsskolerne er det årsagen til, at de fleste unge styrer direkte mod gymnasiet efter Folkeskolen.
Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 og Avisen.dk, som kommer kort før regeringens ventede udspil til en reform af erhvervsuddannelserne.
Ifølge Per Påskesen, som er uddannelseschef i fagforbundet Dansk Metal - samt formand for Teknisk Erhvervsskole Center i København, er det afgørende, at den kommende reform får skabt en bedre overgang mellem folkeskole og erhvervsskole.
"Den manglende søgning er en kombination af manglende kendskab til virksomhederne, skolernes dårlige image som et sted, hvor de drikker bajere og er dumme i hovedet - og ikke mindst vejledningen," siger han.
Vandlås på skoleskemaet?
Siden 2011 er andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, faldet fra 33 procent til 19 procent - og op imod halvdelen dropper ud undervejs.
Den udfordring skal regeringen forsøge at knække med en reform, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) ventes at præsentere om ganske kort tid.
I undersøgelsen peger 22 procent på, at manglende kendskab er hovedårsagen til, at de fleste unge vælger en erhvervsuddannelse fra.
Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) mener, at undervisningen i folkeskolen er sporet for meget ind på gymnasiet.
"Man lærer rigtig meget i folkeskolen, men ikke at skifte en vandlås, så det er klart, at de fleste vælger det, de kender," siger formand Morten Ryom.
Kun elever i tvivl får vejledning
I undersøgelsen giver 20 procent det dårlige image skylden, mens 19 procent peger direkte på uddannelsesvejledningen.
I 2009 vedtog et stort flertal i Folketinget at ændre formålet med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), så vejledningen kun blev målrettet elever, der er i tvivl.
Det vil sige, at afklarede og uddannelsesparate folkeskoleelever sjældent bliver udfordret af en studievejleder, når de sætter kryds ved gymnasiet.
Per Påskesen fra Teknisk Erhvervsskole Center i København finder det stærkt problematisk, at skolerne kun vejleder elever med særlige behov - og mener, at den kommende reform bør sikre, at alle unge på en eller anden måde kommer i kontakt med en vejleder.
"Hvis du er dygtig i dag og gerne vil være industritekniker, skal du være mønsterbryder. Har du et gennemsnit over syv, vil din klasselærer sige: "Du skal da i gymnasiet kammerat." Og forældrene synes jo, at det er farligt fint med den der røde studenterhue, mens de unge elsker gymnnasiet, fordi de har de fedeste fester," siger han.
Brobygning spares væk
Ungdommens Uddannelsesvejledning anerkender, at for få unge bliver vejledt individuelt.
”Jeg er helt enig med erhvervskolerne i, at mange unge mangler at tale individuelt med en vejleder, men det er ikke fordi vejlederne ikke vil tale med dem. Det er simpelthen fordi vi gør, som der står i loven," sagde formand John Vilhelmsen til Avisen.dk i juni.
John Vilhelmsen efterlyser ressourcer nok til at kunne vejlede og udfordre alle elever i deres valg af uddannelse.
Udover den manglende vejledning påpeger Erhvervsskolernes Elev-Organisation, at mange kommuner ikke udnytter muligheden for brobygning i 9. klasse - der ellers giver en mulighed for at snuse til erhvervsuddannelserne, før bordet fanget.
"Det er for dyrt og besværligt, når de fleste almindelige unge alligevel bare vil videre i gymnasiet," siger formand Morten Ryom.
"Hvad mener du er hovedsårsagen til, at kun 19 procent af alle folkeskolelever fra 9.- og 10. klasse i dag søger videre til erhvervsskolerne?"
- Uddannelsesvejledningen - 19 procent
- Forældrenes forventninger/ambitioner - 15 procent
- Erhvervsuddannelsernes image - 20 procent
- Gymnasiet virker mere tillokkende - 12 procent
- De unges manglende kendskab til erhvervsuddannelserne - 22 procent
- Andet - 11 procent
- Ved ikke - 0 procent
Undersøgelsen er foretaget af Ugebrevet A4 blandt direktører, uddannelseschefer, afdelingsledere, bestyrelsesformænd- og næstformænd på ehvervsskolerne. 303 har deltaget.