Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ventes at bruge Folketingets talerstol som affyringsrampe for en reform af erhvervsuddannelserne, når hun senere i dag skyder det nye folketingsår igang.
Men det bliver i høj grad oppositionen - med Venstre i spidsen, som får lov at bestemme reformens udformning.
Ikke alene er regeringen afhængig af, at oppositionen ikke truer med at rive tæppet væk under aftalen efter et valg. En reform af erhvervsuddannelserne uden opbakning fra arbejdsgiverne - og dermed den borgerlige fløj, vil være nærmest utænkelig.
Sådan lyder vurderingen blandt andet fra organisationen Danske Erhvervsskoler.
"Et smalt forlig vil være en katastrofe - både for regeringen og erhvervsskolerne. Så der er ingen tvivl om, at Venstre og til en vis grad Dansk Folkeparti bliver en meget vigtig del af aftalen," siger direktør Lars Kunov.
Venstre skal holde arbejdsgivere i ro
Reformen af erhvervsuddannelser har været længe undervejs og betragtes som regeringens store prestigeprojekt i det kommende folketingsår.
Formålet er at få flere unge til at vælge en uddannelse som murer, industritekniker eller frisør, og standse det massive frafald, som plager erhvervsuddannelserne.
Enhedslisten anser manglen på praktikpladser som det vigtigste emne i de kommende forhandlinger, men anerkender på forhånd, at oppositionen spiller hovedrollen.
"Alle er jo pinligt klar over, at regeringen er nødt til at have Venstre med for at holde arbejdsgiverne i ro," siger uddannelsesordfører Rosa Lund.
Hun påpeger, at regeringen allerede har rettet ind efter de borgerlige i forhold til strammere adgangskrav til erhvervsskolerne.
I Venstre høster regeringen omvendt ros for den store kompromisvilje, som er afsløret gennem de mange drypvise udmeldinger.
"Vi har mange gode kort på hånden, og i forhold til adgangsbegrænsninger har vi allerede oplevet, at regeringen har rykket sig. Så vi håber, at regeringen tager imod alle de gode råd, vi nu kommer med," siger uddannelsesordfører Peter Juel Jensen.
Vil sabotere opdeling i voksne og unge
Den største knast i forhandlingerne kan ifølge Venstre blive graden af indblanding i den enkelte skoles måde at tilrettelægge undervisning på.
For eksempel modsætter det store oppositionsparti sig på forhånd regeringens ønske om en obligatorisk opdeling i et spor for unge og et spor for voksne.
"For os er der en stor værdi i, at vi blander de unge og de gamle, fordi de kan lære af hinanden. Så vi håber især, at regeringen tænker sig om, før de laver en ’one size fitz all’-reform," siger Peter Juel Jensen.
Enhedslistens hovedkrav om skrappere krav til virksomheder for at tage lærlinge møder endnu mindre forståelse hos Venstre.
"Det løb er kørt. Venstre vil ikke være med til at lave uddannelsesklausuler til danske virksomheder, som er udfordret nok i forvejen," siger Peter Juel Jensen med henvisning til praktikaftalen fra sidste år, hvor det blev besluttet af etablere praktikcentre.
Hård fødsel internt i regeringen
Der har angiveligt allerede voldt problemer internt i regeringen at blive enige om det reformudspil, som forventes præsenteret i dagene umiddelbart efter Folketingets åbning.
Det får den konservative uddannelsesordfører Vivi Kier til at frygte, at der let går knude i de kommende forhandlinger.
"Der er kommet så mange små dryp, som jo er de ting, de har kunnet blive enige om. Men jeg er dybt bekymret for, om deres udspil har haft så svær en fødsel, at det ikke bliver til at få flyttet et komma," siger hun.
Konservative glæder sig som Venstre over regeringens accept af strammere adgangskrav, men forholder sig stærkt skeptisk over for det basisår, som undervisningsminister Christine Antorini (S) også har åbnet op for.
"Er et basisår ikke bare en 10. klasse, som vi lægger ned på erhvervsuddannelserne? Det tror jeg, kan være med til at gøre det mindre attraktivt at tage en erhvervsuddannelse," siger Vivi Kier.