SuperBrugsen og Kvickly samarbejder med DR om samlekort til årets julekalender, Den Store Julefortælling.
Et samlealbum koster 40 kroner, men kan fås gratis ved køb for mindst 250 kroner den 1. november.
Julestemningen rykker snart ind i SuperBrugsen og Kvickly. Fra fredag den 30. oktober kan børn begynde at samle kort med figurer og genstande fra DR's nye julekalender, Den Store Julefortælling. Det oplyser Coop Danmark.
Samlekortene bliver tilgængelige i alle kædernes 280 butikker og kan sættes ind i et særligt album med små opgaver og aktiviteter fra julekalenderens univers. Albummet koster 40 kroner, men søndag den 1. november kan kunder få det gratis ved køb for mindst 250 kroner. Selve samlekortene er købsbetingede.
Nissebesøg og særlige kort
I løbet af november og december vil butikkerne også uddele til og fra-klistermærker og samleæsker på udvalgte dage. En dag i december bliver der desuden uddelt et særligt magisk samlekort.
Nissen Rolfe fra julekalenderen tager også på turné og besøger ti butikker rundt om i landet i december.
SuperBrugsen og Kvickly sælger desuden nissehuer. For hver solgt hue går fem kroner til UNICEFs arbejde for børn i Rwanda.
Årets julekalender handler om Aksel og Vigga, der sammen med nissen Rolfe må forsøge at redde julen fra den onde solhvervsgud Jolner. Den Store Julefortælling får premiere på DR den 1. december.